Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 5. mars 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT J928, No. 7
tet i bevægelse, thi rundt hver elektrisk strøm er der
et magnetisk felt, »høire haands« omkring en posi
tiv ladning, »venstre haands« omkring en negativ
ladning. Et magnetisk felt er en rotation i æteren
som ligner en strømning eller en hvirvel Dette kan
paavises ved utladning i vakuumrør. Spiraltaaker er
ogsaa bevis paa uhyre hvirvler i æteren, saa store
at i enhver av disse taaker vil vort planetsystem ta
pe sig helt. Der kjendes kun et apparat ved hvil
ken bevægelsen fremover er ledsaget av en rotation
rundt bevægelsesaksen, og det er en skrue som naar
den blir dreiet bevæger sig fremover, eller naar den
dreies fremover roterer, Paa grund av de elektro
magnetiske egenskaper ligger den formodning nær at
protoner og elektroner har egenskaper av skruer av
motsat gjængning, henholdsvis høire og venstre. Naar
bevægelsen stopper ophører tvindingen og det magne
tiske felt samtidig. Det enkleste skrueelement som
kan fremstilles er en tørn paa en elastisk snor.
Da vi gjennem atomiske svingninger i stjerner saa
langt bortliggende at det har tat 140 millioner aar
med en fart av 300 000 km. i sekundet at naa
os, har mottat lys som er identisk med det lys som
vi kan frembringe her, kan vi med sikkerhet slutte
at elektriciteten i de mest fjerntliggende regioner er av
samme art som den av hvilken vor verden er opbygget.
Omendskjønt den egenskap ved elektriciteten, at
den er en dualitet ikke er forklaret, saa vet vi dog
meget om den. Fremforalt er den en Ung eller som
Herschel sa om atomet »en fremstillet artikel «, ikke i
strengeste forstand materie, men en slags submaterie.«
Det simpleste atom nemlig vandstoffatomet har
i sit indre et av hver sort av de 2 fundamentale
elektriske ladninger, som først blev kaldt positiv og
negativ av Benjamin Franklin. Disse benævnelser
er kun navne og betyr intet. Ladningerne kunde
like saa godt være kaldt smaa og store, tunge og
lette, høire og venstre, for paa denne maate er de
forskjellige; omendskjønt de er like i elektrisk hen
seende. Det faktum at ulike arter av elektricitet lil
trækker hinanden mens like arter frastøter hinanden,
gav anledning til den benævnelse, der angir mot
satte egenskaper. Disse ladninger har i sin elektro
magnetiske optræden raolsat karakter og av denne
grund kan det være berettiget at gi dera raotsate
tegn. Det gaar næsten 25 billioner elektroner paa tom
men. Protoner er endnu mindre, men er 1850 gange
tyngre end elektroner. For at gjøre elektronene ien
vanddraape akkurat synlig for øiet, vil det være nød
vendig at forstørre vanddraapen til 100 gange jordens
størrelse og hvis vi kunde placere alle protoner i jor
den sammen saa at der ikke eksisterte noget hulrum,
kunde de bli pakket i en haandvæske som vilde veie
6 000 trillioner ton.
Man vet at æteren er av fin struktur. Strukturen
blev av Lord Kelvin betegnet som en »hvirvelsvamp»
(vortex sponge), et fuldstændig nøste av smaa hule
traader av æter som hvirvler rundt sin akse.
Set at en del av slik æter blir sat i hurtig rotation
hvad vil indtræde? Halvparten av dens spinnetraader
vil bli tættere sammenspundet. Den andre halvpart
rullet op, men naar en traad er spundet tilstrekkelig,
danner det sig en løkke høire eller venstre og for
met alt efter den relative retning av den oprindelige
dreining av traaden og den overlagrede spindende be
vægelse. Slike løkker paa en tvundet traad er per
manente og har alle de samme egenskaper som elek
triske ladninger. Naar de bevæges frembringer de
en rotation rundt bevægelsesretningen og paa denne
maate opstaar magnetisk felt og eftersom løkkerne er
høire og venstrehaand maa de magnetiske felter bli
av motsatte tegn. Den løkke der tvindes tættere
sammen blir sraalere end den som foldes ut-, derfor
blir én elektrisk ladning mindre end den anden. Den
mindre maa yde mer motstand mot bevægelse end
den større, for det er vanskeligere at faa et strøm
mende fludium ind i en liten aapning end en stor.
Et proton er meget vanskeligere at bevæge end et
elektron, idet det er 1850 gange mer tæt. Vi har
nu gjort rede for den magnetiske opførsel av elektri
citet i bevægelse der begrundes av forskjellen i for
men av de ladninger der frembringes, d. v. s. en hvir
vel der superponeres en fuldstændig indfiltret hvirvel
æter, tvinger halvparten av traadene en vei og den
motsatte halvpart en anden vei. Vi har ogsaa gjort
rede for forskjellen i størrelse og masse.
Der er som bekjendt 92 mulige elementer. Et
par av disse er endnu uopdaget. Det merkeligste
fænomen ved disse elementer er at hvert av dem inde
holder et like antal av positive og negative enheter
av elektricitet. Skal man kunne forklare denne likhet
maa begge elementer være gjort samtidig ved samme
handling, en skapelsesakt der krævet et uhyre arbeide.
Elektriciteten i verdensruramet er en umaatelig
energikilde. Det er nok energi i et pund av en hvil
kensomhelst materie til at opvarme 100 millioner
ton koldt vand til kokepunktet eller til at gi 16 mil
lioner hk. i en time. Beviset for denne paastand
er en av de mest fremtrædende resultater av relativi
tetsteorien.
Elektricitet maa fremstilles av æteren. Det er saa
vidt vi vet intet andet at fremstille den av. Siden
der foregaar arbeide naar ladninger blir dannet og
dette kun kan ske ved saramentrykning, spænding,
eller torsion er det av interesse at finde ut, hvilken
av disse maater først blev benyttet ved fremstillingen.
Jorden bevæger sig gjennem æteren uten motstand.
Planeterne synes ikke at bli det mindste paavirket
av deres bevægelse gjennem æteren. Det er saaledes
umulig at faa en kraft til at virke paa æteren ved al
mindelig materie, men den kan tvindes ved elektrici-
Der föreligger tegn paa at æteren ikke er et
usammentrykbart fluidum og at dens filamenter ikke
er uendelig lange men korte og med forskjellig tver
snit omendskjønt de hver for sig har den samme be
vægelse.
Ikke alle protoner og elektroner har den samipe
elektriske ladning, d.v. s. den samme styrke eller be
vægelse omkring sin akse, Vi maa forestille os disse
elementer likesom trompetformet i hver ende. Naar
88
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
