Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 5. mars 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 7, 1928
to filamenter paa hvilke der er blir dannet permanente
løkker nærmer sig hverandre, vil de ender som har
samme bevægelsesretning falde sammen og de to deler
naar de er forenet, danne et atom, eller del av et
atom. Hvis det kun er 2, en av hver sort, har vi et vand
stofatom. Det næste, heliumatomet, er langt mer
komplisert og graden av komplisertheten vokser hurtig
i overenstemmelse med tydelige og velkjendte love.
Om elektriske luftledningers mekaniske be
regningsgrundlag. Av ingeniør 0. Strand.
Alle som har arbeidet noget mere detaljmæssig
med kraftledninger og disses opstrækning vil ha faat
et vist indtryk av at vore nuværende förskrifters be
stemmelser ang. opstramninger ikke er fyldestgjørende
og ikke behandler alle forhold likt, idet de forskjellige
traadtversnit og spændlængder vil opføre sig forskjellig.
Vi har alle hat en mere eller mindre uklar forestilling om
at tynde traader i lange spænd seiv om forskriftsmæs
sig opstrukket dog er forbundet med større risiko end
tykkere traader i korte spænd strukket paa samme
maate. Som lovlydige mennesker har vi dog nøiet os
med at gi forskrifterne skylden uten at gaa dypere i
tingen og trøstet os med at saaledes er det i alle
lande.
Æteren seiv er isolerende d. v. s. den indeholder
ikke nogen fri isolerte elektriske ladninger men den
overfører elektriske bølger ved den vuggende bevægelse
som dens filamenter sættes i ved oscillationen av en
elektrisk ladning i et atom (i hvilket tilfælde bølgerne
er korte) eller ved elektriske svingninger i ledere som
f. eks. danner luftbølgerne i ’radiosystemet og som kan
være av kilometers længde, I hvert tilfælde, enten
det dreier sig om røntgenstraaler, lys eller radio er
bevægelsen og hurtigheten den samme. En ladning
i bevægelse trækker nabofilamentene i kontakt med
sig efter som den passerer. Disse naboelementer
svinger straks tilbake i sin gamle stilling men da de
paa grund av bevægelsen har magnetisk energi, sky
ter de forbi grundstillingen og oscillerer idet de sam
tidig forplanter bevægelsen til det næste filament med
lyshastighet. Æteren optræder paa grund av sin inten
se roterende bevægelse som er meget fast medium med
en overordentlig høi elasticitets koeffisient.
Den store fortjeneste som forfatteren av nærvæ
rende bok derfor for stedse har indlagt sig er at han
har tat skridiet fuldt ut og har gjennemgaat saken til
bunds. Han viser herunder at naar forskrifterne tillå
ter en opstrækning som under visse forhold vil gi en
belastning paa to femtedele av brudlasten saa vil ikke
det si at vi som ved jernmaster og de øvrige dele
med tilsvarende forskrifter har en to og halv dobbelt
sikkerhet, men i virkeligheten en effektiv sikkerhet som
varierer med ledningens elastiske (og uelastiske) for
længelse og med spændenes længde og inden de nor
male praktiske forhold kan anta værdier fra ca. tre
dobbelt og til tidobbelt sikkerhet og mere.
Elektricitet i bevægelse frembringer magnetisme.
Efter som al materie kun er elektricitet og indeholder
de samme kvanta av hver sort, saa frembringer ma
terie som bevæges gjennem rummet ikke nogen ydre
magnetisk virkning. De to arter virker mot hinanden.
Men naar bevægelsen finder sted i et magnetisk felt,
er den resulterende kraft av alle positive ladninger,
som danner materie, i en retning (tvers paa bevægel
sen) og av alle negative ladninger i den motsatte ret
ning. Ladningerne fjerner sig derfor litt fra hinanden
og legemet sies da at være polarisert.
Forfatteren trækker herav den logiske slutning at
selve grundlaget for forskriftemes bestemmelser derfor
er galt. Disse raaa ikke referere sig til forholdene ved
to femtedele brudlast men maa føres helt tilbake til
forholdene i selve brudøieblikket eller nær opunder
dette. Dette betinger dog igjen at man maa skaffe sig
et langt nøiere kjendskap til ledningsmaterialernes vir
kemaate under belastninger opover til brud og frem
foralt denne virkemaate under belastning gjennem hen
gere tid.
Hvis legemet er en isolator er polaiisolationen
proportional med bevægelseshastigheten og hvis lege
met er en leder er den ogsaa proportional, men kun
den ene ladning, nemlig den negative, kan bevæge
sig. Alle positive ladninger er forankret i atomkjer
nene og kan ikke bevæge sig. Men i metaller o. I,
substanser kan en stor del av de negative ladninger
bevæge sig som molekyler i en strøm og naar et saa
dant legeme bevæger sig i et magnetisk felt stuer det
sig op en negativ ladning i den ene ende av lederen
og frembringer hvad der kaldes aapen spænding. Naar
enderne av lederen er forbundet passerer der en
strøm av alle elektroner gjennem den ytre strøm
kreds og tilbake til traaden. Der dannes da en luk
ket strømkreds idet bevægelsen av lederen gjennem
det magnetiske felt bevirker at den fungerer som elek
tronepumpe eller dynamo. Det arbeide der utføres
ved at bringe den elektriske ladning til at cirkulere
paa denne maate blir ikke ødelagt (kun en liten del
av det i maskinen) men det føres over til en ytre
strømkreds for at bringe lamper til at lyse, drive mo
torer eller jernbaner, opvarme rura, koke mat og ut
føre mange andre ting. Ved A. V. (efter »Elektricanc).
Forfatteren har her drevet meget omfattende og
systematiske forsøk som har paagaat kontinuerlig gjen
nem henved halvandet aar og vil ha stor betydning
langt utover vort lands grænser, idet saa uttømmende
undersøkelser endnu ikke vites utført noget andet sted
tidligere. Forsøksmetoderne og de talmæssige resulta
ter er meget indgaaende behandlet i boken. Hoved
resultatet herunder er at en lednings brudfasthet vse
sentlig forringes under varig belastning hvilket ogsaa
synes at være tilfælde med brudforlængelsen. Mens
man for kobber ved de vanlige fasthetsprøver paa et
minut oftest finder en brudfasthet paa over 42 kg.
og en forlængelse paa henimot 1 pct., foreslaar for
fatteren paa grundlag av sine maalinger at man for
skriftsmæssig ikke bør regne med mere end en brud
paakjending av 35 kg. og en forlængelse av 0,5 pct.
Forfatteren opstiller da dernæst forslag til nye for
skriftsbestemmelser for ledningsopstrækning av dobbelt
Bøker og* Tidsskrifter.
89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
