Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 8. 15. mars 1928
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Referat fra N.E.F.s møte den 27. februar.
N= 8 OSLO 15. MARS 1928. 41. AARG.
Utgiver:
Organ for
E.T.T
Indhold:
*
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Forslag til normer for luftledninger
Norsk Elektroteknisk Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Kronprinsensgate 19, Oslo
Utkommer 3 gange månedlig til en pris av kr. 10. 00 halvårlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbånd kr. 13. 00 halvårlig
Belalingen erlegges forskudsvis Abonnementet er bindende, inntil opsigelse skjer. - Annonsepris: Pr. enhetsrute 55 mm. bred, 35 mm
høi: Iste side av omslaget kr. 12.oo, øvrige sider av omslaget og innvendig kr. 6.oo-2.50 efter annonsens størrelse, plass og antall ganger
Forslag til normer for lufiledninger.’— Montage av kraftledninger for 220/380 kV i Europa. — Beregning av spændingsvariation
i treviklingstransfonnatorer. Av prof. K. Faye-Hansen. — Økning av strømforbruket ved landets elektricitetsverker. Av ingeniør
Ingemann Torp. — Brandfaren ved elektriske anlæg. Av ing. Reidar Smith. — Bøker og tidsskrifter. — Kobber- og oljenotering.
Diskussionen om forslag til normer for luftledninger
indlededes av ing. Eiv. Hanssen som uttalte:
saaledes at korte spænd taaler betydelig større tillægs
last end lange spænd, et forhold som i og for sig
længe har været kjendt, men ikke tilstrækkelig paaagtet.
Aarsaken til denne företeelse er helt enkelt den, at
et kort spænd avlastes forholdsvis meget mer end et
langt et ved en given procenlual forøkelse av tøiningen.
Siden det forrige forslag blev fremlagt for ca. 2
aar siden har arbeidsutvalget foretat en grundig gjen
nemarbeidelse av forslaget med det resultat, at det nu
foreliggende forslag i betydelig grad avviker fra det
forrige. For at raade bod paa dette forhold foreslaaes et
nyt belastningstilfælde, nemlig en temmelig stor —
exceptionel — tillægslast, hvorved den tillatelige paa
kjending sættes til 90 % av linens 1 minuts brudlast.
1 de amerikanske normer av 1921 har man for dette
punkts vedkommende indskrænket sig til at si, at ved
spændlængder, som överskrider visse i tabelform angivne
værdier, skal ledningen opstrammes slakkere end efter
normerne. Ogsaa i de nye svenske normer har man
indført en exceptionel tillægslast, hvis værdi for klasse I,
som gjælder for stamlinjer, no kV og høiere, er lidt
større for smaa tversnit og noget mindre for store tver
snit end efter nærværende forslag og gjennemgaaende
mindre for de 3 andre klasser av ledninger. Den til
svarende paakjending er 32 kg/mm2 med en tøining
av ca. 0,3% mot av os ved 36 kg/mm2 foreslaaet
0,5% for kobber. De svenske normer er saaledes for
vigtigere ledninger betydelig strengere end efter nær
værende forslag, specielt for de mindre og midlere
tversnit 50—120 mm2.
Utvalget har i de forløpne 2 aar bestaat av ing.
J, C. Holst, generalsekretær Sandberg og ing. Eivind
Hanssen. Avdelingsingeniør O. Strand ved Vasdrags
væsenet har velvilligst gjennemgaat forslaget og frem
kommet med værdifulde bidrag, likesom han har deltat
i de avsluttende møter. Jernbanens elektrotekniske
kontor har likeledes gjennemgaat utkastet og paapekt
endel mangler.
Jeg skal i korthet omtale de forandringer av be
tydning, som er foretat.
I sin almindelighet er at bemerke, at normerne
angir de minimumskrav, som maa stilles til ledninger
med vanlige konstruktioner, men det kan jo tænkes
at der kan forekomme specielle konstruktioner eller
specielle forhold, som kan berettige avvikelser, og disse
maa da bli at behandle hver for sig av Tilsynet. For
ledninger av rent provisorisk art kan det ogsaa synes
berettiget at lempe paa enkelte bestemmelser.
I Sverige har man vistnok gaat ut fra den største
observerte tillægslast og saa sat den tilsvarende tilla
telige paakjending til 32 kg./m2 for kobber svarende
til strækgrænsen. Vi har paa den anden side gaat ut
fra, at visse ledningstversnit ved visse spændlængder
erfaringsmæssig har vist sig tilfredsstillende. Vi tror, at
vor fremgangsmaate i vort tilfælde er den sikreste, for
det første fordi der föreligger svært faa paalidelige op
gaver over tillægslast og dernæst fordi erfaringen tar
hensyn til alle mulige samvirkende momenter, og disses
sandsynlighetsfaktor, om man saa kan si, hvilket ikke
kan gjøres i en beregning.
Ved vigtige ledninger vil det efter min personlige
opfatning være paa sin plads at skjærpe fordringerne
noget over de foreslaatte.
De forskjellige tabeller av standard ledninger er
utvidet og ført ä jour. For staal aluminiums kabler
er det normale forhold mellem staal- og aluminiums
tversnit forandret fra i : 4 a 1 : 6 til 1 ; 5 a 1 : 7 i
overensstemmelse med moderne praksis.
Den nye betingelses virkning vil først og fremst
gaa i retning av mere moderate spændvidder og for
de forholdsvis store spændvidders vedkommende betinge
større pilhøide end nu foreskrevet.
Ved opstrækning efter de nu gjældende forskrifter
blir ledningernes virkelige sikkerhet mot brud ved is
eller snelast høist forskjellig alt efter spændenes længde,
Ledningernes opstrækni7ig.
Den vigtigste forandring gjælder
Vedr. ledninger.
93
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:56:58 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1928/0107.html
