Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15. mars 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 8
rikanske normers værdier, som forholder sig lil hin
anden omtrent som 1:2,
Foruten denne helt nye betingelse foreslaaes den
tillatelige paakjending ved normal tillægslast øket fra
40% til 50% av brudlasten. Endvidere foreslaaes
nok en ny bestemmelse, nemlig at ledningen ved
-j-4o°C og uten tillægslast ikke skal paakjendes over
50% av brudgrænsen. I løpet av den sidste maaned
har vi foretat indgaaende beregninger, hvorav det imid
lertid fremgaar at denne sidste bestemmelse om —- 40 °C
ingen praktisk betydning har og kun spiller ind ved
rent minimale spændlængder.
De almindelige forutsætninger for beregningerne
er nu samlet som en indledning til avsnittet og sam
tidig utdypet endel.
Av belydning er forslaget om at regne med for
skjellige vindtryk, alt efter stedets beliggenhet, varierende
fra 90 kg. pr. m2 lodret trufifet planflate i lune strøk
til 175 kg. paa de mest utsatte steder. Nu som før
foreslaaes regnet med fuldt vindtryk paa mast og paa
saratlige ledninger, uten sne- eller isbelæg. Erfaringen
har vist at denne beregningsmaate gir tilfredsstillende
resultater, bortset muligens fra de enkelte specielle til
fælder, hvor naturforholdene er langt utenfor det almin
delige. Jeg tænker da paa fjeldovergangene paa Vest
landet, hvor det utvilsomt er saa, at sterk vind kan
optræ samtidig med stor is- eller snelast saavel paa
master som paa traader. For saadanne steders vedkom
mende er det ingenlunde givet, at det er nok at regne
med det høieste vindtryk paa bar traad og mast. Per
sonlig er jeg av den opfatning at man i saadanne
tilfælder med dimensioneringen av mastene ved vigti
gere ledninger bør regne med samtidig optræden av
vind og is paa ledninger og master, for förankrings-,
vinkel- og endemasters vedkommende samtidig med
fuldt ledningsstræk (40 °/o av lederens brudlast). Der
föreligger kun sparsomme opgaver, men seiv for smaa
tversnit maa man vistnok regne med 10—12 cm. is
diameter og samtidig hvad vi kalder sterk vind.
Alt i alt mener vi at ville opnaa mere jevnsterke
linjer derved, at de lange spænd ellimineres eller
strækkes slakkere. Merutgifterne herved antas nogen
lunde at opveies ved anvendelse av mindre pil og
lavere master i de ordinære spænd.
Da forholdene m. h. t. snelastens størrelse og vind
styrken er meget forskjellig i forskjellige dele av landet,
har vi i dette sidste utkast foreslaat forskjellige vær
dier av vindtryk og tillægslast, alt efter de lokale
veirforhold. Om end forslaget kan være ufuldstændig
og ikke helt riktig i sine detaljer, saa mener vi at det
ihvertfald vil bære i den rigtige retning.
Ved exceptionell tillægslast har vi sat sikkerhets
graden til 1,1 basert paa 1 minuts brudstyrken. Naar
den ikke er sat til 1, saa er det for at ta hensyn baade
til at ledningen ved lang tids belastning taaler mindre
end i kort tid, og til at ledningen i skjøter ikke har
sin fulde styrke.
Av hensyn lil beregningen ved exceptionell tillægs
last er der foruten de vanlige mateiialkonstanter med
tat opgaver over tøiningen ved 90% av brudlast.
Istedetfor som før at angi en reduktionsfaktor for
vindtrykket paa cylindriske legemer er det reducerte
tryk angit direkte. I overensstemraelse med nyere for
søksresultater er der for ledere (legemer med forholds
vis liten diameter) regnet med en faktor av 0,6 mot
før 0,5, mens der for træstolper (legemer med for
holdsvis stor diameter) er gaat den anden vei, idet
den er formindsket fra 0,7 til 0,4.
For at lette arbeidet ved projektering bør der ut
arbeides pilhøide- og stiæktabeller for kobber basert
paa 20 kg/mm2 ved -f- 25 °C. for de forskjellige nor
male tillægslaster, i likhet med de av ingeniør Strætmo
utarbeidede for 16 kg/mm2. Den ene eller den anden
av disse kan da anvendes, alt efter forholdene, i for
bindelse med grænsekurver maken til de av ingeniør
Strand paa side 89 i hans bok angivne. Et sæt saa
danne kurver har jeg faat utarbeidet for 700 -j- 175 d.,
for 900 -f- 225 d. og 1100 -|- 275 d. tillægslast ved
— 2 5 ° C.
For ledninger med lange spænd blir fordringerne
følgelig skjærpet noget, mens de for ledninger med
træstolper og korte spænd blir noget reducert.
I tillæg til bestemmelsen om ledningers mindste
frie høide over maiken ved -|-4o 0 C. er for ledninger
med hængeisolatorer foreslaat en bestemmelse om at
høiden over bakken ikke skal underskride visse værdier
med tillægslast i et spænd og nabospændene frie for
tillægslast. Dette er nødvendig for at gardere mot at
ledningerne naar bakken ved utsvingning av isolator
kjederne ved skjævbelastning.
Avsnittet om mastetyper er i alt væsentlig uforan
dret bortseet fra at der nu er medtat ogsaa avgrenings
master.
Hvad belastningsforholdene angaar har man stort
set fulgt det foregaaende forslag, men en hel del min
dre forandringer og tilføielser er foretat tildels for at
faa mere utvetydige besteramelser.
Der er lagt an paa at gjøre masterne saa jevn sterke
som mulig, saaledes at de ikke, som tidligere almin
delig, dimensioneres utelukkende for et bestemt top
stræk men ogsaa for optagning av vridningskræfter
ved ledningsbrud, for usymetrisk ledningsstræk paa
bæremaster o. s. v.
Tabellerne for ledningers indbyrdes avstand er re
vidert saaledes at avstanden blir sterkere avhængig av
spændvidden og mindre av driftsspændingen. For hel
aluminiurn foreslaaes 25 —50% større avstand end
for kobber paa grund av aluminiumsledningers mindre
vegt og følgelig større bevægelighet. For spændlængder
utenfor tabellens omraade og særlig for slakt opspændte
ledninger er der opstillet en formel, hvori avstanden
er avhængig av pilhøiden. Denne formel gir værdier
som ligger omtrent midt mellem de tyske og de amc-
Endvidere er der lagt vegt paa mest mulig at
undgaa beregninger som kræver særlig raeget tid.
For jern- og uimpregnerte træstolper er den gamle
sikkerhetsgrad av 2,5 respektive 7 bibeholdt, mens den
for impregnerte furu og jernbeton er reducert til 3,5.
Ad Master.
94
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
