Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15. mars 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1928, No. 8
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Der er i normerne ikke nævnt noget om rustbe
skyttelse. I vore kystdistrikter maa det antas at være
et meget viktig moment at ta i betragtning. Det kunde
i denne forbindelse være interessant at høre hvilke
erfaringer man har gjort hos os med helgalvaniserte
master.
Mjelstad: I Kongsberg by har man endnu/staaende
ledningsstolper av uimpregneret furu som blev reist i
1900. Men det er stokker som har faat vokse i over
100 aar før de blev tat. Det er kun med langsomt
voksende furu at slike resultater kan naaes.
rige aar og paa basis av dette hadde han sendt nor
raekoraiteen en henstilling om at forandre bestemmel
serne vedrørende betonmaster. Den forlangte sikker
hetsgrad for denne art master er altfor høi og adskillig
større end hvad man forlanger andetsteds f. eks. i
Frankrig hvor man tillåter en paakjending i jernarme
ringer paa 1400 kg. og i betonen paa 70 kg. Det
er urigtig, som i normeforslaget, at regne med samme
sikkerhet for to saa forskjelligartede materialer som
jern og beton. Kan man i jernmaster klare sig med
en sikkerhetsgrad paa 2,5 saa kan man ogsaa klare
sig med denne sikkerhetsgrad for jernet for det om
det er indlagt som en del i en jernbetonmast. Be
tonens bøiningsfasthet er desuten større end ternings
fastheten idet disse forholder sig som 4:3. Refereres
paakjendingen derfor til terningsfastheten har man
allerede herved en 33 pct. høiere sikkerhetsgrad. Kan
man ved fundamentjern gaa til en paakjending av
1500 kg. maa man ogsaa kunde det ved jernbeton
master.
I Sigdal hvor der i hovedlinjerne benyttes 25 og
35 mm2, men store spænd, har der været mange for
styrrelser paa grund av snelast. Paa alle sidelinjerne
derimot, med kun 16 mm2, bar intet forekomrnet, men
saa er spændene ogsaa normalt her kun 100 meter.
Paa Hurumlinjen fra Rjukanledningen i Asker har der
likeledes været mange driftsuheld paa grund av lange
spænd og smaa ledningsavstander i horisontal retning.
Da mastene har været bygget for to ledningssæt mens
kun et var oplagt har man maattet hjælpe sig med
at sløife ledningerne paa midttraversen og kun oplægge
fire traade hvorav den ene da er reserve. ’
Eiv. Hanssen: Meeg-Larsens kritik var basert paa
normeulkastet av ifjor. Efter hans skriftlige henven
delse har vi overveiet saken paany og kommet til et
resultat som ligger meget nærmere hvad Meeg-Larsen
finder det bør være. Saaledes har vi nettop benyttet
den forskjellige sikkerhetsgrad for beton og jern som
han paapeker nemlig 3 for jern og 3,5 for beton.
Det er nok saa at vi for armeringsjern i fundamen
terne har tillat 1500 kg. men disse jernindlæg i fun
damenterne er næsten altid av underordnet betydning,
de skal bare holde fundamentets enkelte dele sammen.
Fundamentbolterne er her det virkelige vigtige led
og her tillätes kun 1200 kg., saa fordelen er snarere
paa betonmasternes side. Ved fundamenter som er
utsat for bøining forlanges desuten at der ikke an
vendes magrere mør‘elblanding end 1:3.
Strand: Det er nok saa at der efter tidligere praksis
var en ikke liten risiko ved de lange spænd. Men
dette kan ikke anvendes som en indvending mot nor
merne i sin nuværende form. Efter den anden opstræk
ningsregel vil nemlig de lange spænd forby sig seiv
paa grund av den sto:e pilhøide. Det vil normalt falde
billigere at benytte korte spænd med de derav følgende
lavere master.
Det tør være et spørsmaal om ikke normeforslaget
ikke er gaat i høieste laget naar det gaar ut fra en
maksimallast som svarer til 90 % av brudlasten ved
paakjending i 1 minut. Ved forsøk utført i disse dage
har jeg nemlig set at kabler som ved langtidsforsøk
brast ved 35 kg. i en noimal strækmaskin ved t minuts
prøven taaler 42 kg. 90% av dette skulde gi 38 kg.
hvilket saaledes er for msget særlig hvis man tar den
hertil hørende foPængelse paa 7 % istedetfor den paa
5 % som svarer til 35 kg.
Vi har hos os endnu ikke nogen særlig alsidig
eller mangeaarig erfaring med betonmaster, derfor
maa man være relativt forsigtig. Arbeidets utførelse
er vanskelig om ikke umulig at kontrollere. Det kan
saaledes tit hænde at jernindlæggene ikke blir plase
ret akkurat paa rette sted, likesaa kan sand og cement
være mindre heldige. Idet hele er der et visst usikker
hetsmoment tilstede.
Normerne er gjenremgaaende basert paa lednin
gernes brudlast. Dette er selvsagt redaktionelt langt
enklere. Men det er ikke altid økonomisk retfærdig.
Det tas saaledes ikke hensyn til den større elasticitet
i systemet ved anvendelse av hængeisolatorer. Heller
ikke kan man opnaa den rette økonomiske fordel ved
under visse forhold at slakke paa opstrækningen, da
masterne blir at beregne for det samme stræk, nem
lig ledningernes brudlast eller visse procenter derav,
allikevel.
Det samme har saaledes gjort sig gjældende ved
vor behandling av avsnittet om impregnerte træmaster.
Her er vi likeledes gaat et godt skridt i høiden med
den tilladelige paakjending, men dog ikke saa høit
som i enkelte andre lande. Man maa ta det lidt skridt
vis til man faar indhøstet erfaringer fra praksis.
Meeg-Larsen: Det er dog et godt stykke igjen til
de belastninger som jeg i aarevis og med utelukkende
godt resultat har anvendt for jernbetongmaster. Det
kan kun handle sig om minimale og betydningsløse
forskyvninger av jernindlæggene ihvertfald ikke saa
meget som 10 pct.
Eiv. Hanssen var helt enig i ing. Strands sidste
bemerkninger. Ved vigtigere ledninger vil man dog
allikevel ikke gaa saa høit med paakjendingerne som
normerne tillåter. Ved meget store ledningstversnit vil
det ofte kunne være billigere at slakke paa opstræk
ningen hvis man samtidig kan nedsætte beregnings
strækket paa masterne. En nedsættelse av lednings
strækket f. eks. io % er dog ikke tilstrækkelig til at
betinge en lignende nedsættelse for mastepaakjendingen
Fonnandeti: hadde med interesse hørt Borthen an
befale en mere utstrakt anvendelse av træstolper. Det
er jo et materiale som vi kjender godt og er desuten
indenlandsk.
96
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
