Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 15. mars 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
Diskussion :
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 8, 1928
et trin ned saa at der ved 16 mm.2 ikke normalt bør
gaa over 80 meter, ved 25 mm. 2 ikke over 120 m.,
ved 35 mm.2 ikke over 150 meter o.s.v. For opstræk
ningen av ledningerne benytter jeg de tyske tabeller
av Jäger (Jägers Hilfstabellen) med 14 kg. maks. paa
kjending. Ved vort ledningsnet (Aust Agder Kraftverk)
var ledningerne oprindelig strukket efter helt op til
20 kg. og med 16 mm2 ledninger i spænd paa 150
meter. Men saa har der ogsaa til stadighet været for
styrrelser. Nu maa vi overalt ved disse spænd sætte
ind master imellem.
Paa dette sidste punkt har utvalget staat adskillig
tvilende, likesom meningerne har været noget delte.
Efter min mening er impregnerte furustolper om
trent like sikre som almindelige jernmaster, hvor alt
kan avhænge av en enkelt nagle eller skrue, og hvor
det hyppig forekommer at et eller flere led faar en
knæk under transporten. For jernbetonmaster er det
klart, at man kunde sætte samme sikkerhet som for
jernmaster, hvis man kunde være sikker m. h. t. utførel
sen og til den anvendte sand. Spørsmaalet er egentlig
om sikkerheten skal bestemmes paa grundlag av en
god utførelse eller paa grundlag av en slet. Det er
saa at kontrollen med bygning av jernmaster i mar
ken kan være noget problematisk, men det forekom
mer mig at være et uheldig princip at basere nor
merne paa slet utførelse.
Det er jo nu almindelig anerkjendt at ledningerne
ikke bør ligge vertikalt over hinanden. Men heller
ikke jordledningerne bør ligge ret over de strømførende
ledninger. Vi har jordledninger som er anbragt paa
toppen og beregnet for 60 kg. pr. mm.2 brudlast,
men de tøier sig saa de hænger ned i den nedenfor
liggende ledning og gir stadig anledning til driftsfor
styrrelser. Dette har dog ikke hændt hvor vi har den
haardere topwire for 120 kg. pr. mm.2
For impregnert furu kan jeg i betragtning av at
reduktionsfaktoren for vindtryk paa stolper er nedsat
fra 0,7 til 0,4 være enig i, at man foreløbig blir
staaende ved en sikkerhetsfaktor av 3,5. For jern
beton foreslaar vi en sikkerhet av 3 for jernet, og
3,5 for betonen, den sidste basert paa terningfast
heten. Det er dog et spørsmaal om man ikke ogsaa
for betonen kan gaa til en sikkerhet av 3 tilsvarende
ca. 60 kg./cm3.
For træstolper foreslaaes videre at noget mindre
topdimensioner skal tillätes end før var tilfældet, i
overensstemmelse med utviklingen.
Nogen systematiske snemaalinger har vi ikke faat
foretat. Vi har dog oftere konstateret 3—4 kg. sne
pr. løpende meter ledning. Ellers optrær snebelægget i
to utpræget forskjellige former og som kommer ved
to forskjellige vindretninger. Det ene er den vaate
sne som falder i store flak og kun i de lune stille
strøk lægger sig paa ledningerne i saadanne mængder
at det tilslut beviiker traadbrud. Den andre sort kom
mer som ising med sterk vind og lægger sig paa led
ninger og master hvor vinden tar som værst. Denne
form gaar mest utover master og tverarmer. Korte
spænd er det bedste botemiddel mot forstyrrelser av
denne art. Seiv ved 70 mm. 2 ledninger er spænd
over 200 meter i vort klima farlige hvis ikke særlige
foranstaltninger i opstrækning og ledningsavstand og
hyppige forankringspunkter træffes. Vi har ogsaa er
faret at der indtræffer hyppigere traadslyng ved stramt
strukne ledninger end ved slakke. Dette maa vel for
klares ved at de stramme ledninger, naar sneen plud
selig falder av, sprætter høiere.
Avsnittet om fundamenter er noget utvidet til at
omfatte lidt om utførelsen, likesom der er indtat en
tabel over tillatte paakjendinger saavél i fundamentet
seiv som i forskjellig slags grund.
For enkeltfundamenter er fordringen m. h. t. mot
standsevne mot væltning praktisk talt uforandret, for
delte fundamenter derimot har man fundet at burde
foreslaa sikkerheten mot opløft forhøiet fra i til 1,5.
Barduner og stag har faat et eget avsnit, hvor der
er git noget mere detaljerte bestemmelser end før var
tilfældet.
Avsnittet om isolaiorer og befæstigelse av lednin
ger er bragt å jour, uten at der er gjort nogen ind
gripende ændringer.
De opstillede ledningsavstande finder jeg ogsaa
snaue, men da normerne vel er ment at skulde angi
raindsteavstandene som der ikke noget sted bør gaaes
under kan de vel forsvares. Normerne skal vel heller
ikke være absolut forskrifter men kun »Leitsätze«.
Det vilde vel ikke idet hele være heldig at faa disse
ting i forskriftform særlig da tilsynsvæsenet allikevel
ikke vil kunne overkomme at kontrollere dem.
Hermed tror jeg at ha omtalt alle nye punkter av
nogen betydning.
Der er selvsagt endnu mange punkter i dem som
kan forbedres, men det vil altid være tilfældet, det
kan ikke nytte at vente paa fuldkommenheten. Jeg
tror det rette vil være, at normerne blir revidert re
gelmæssig f. eks, hvert andet aar, og at det i revi
dert forslag skal forelægges föreningen inden en fast
dato, og saa igjen være i handelen paa en anden be
stemt dato.
Om end det neppe direkte hører ind her vil jeg
gjerne fremholde fordelen ved en langt mere utbredt
anvendelse av træstolper end nu. I skogdistrikter
bør masterne tas direkte paa stedet. Seiv om dette
paa grund av øket vedlikehold gir den samme aarlige
utgift, saa har man fordelene i den langt lavere an
lægskapital, hvilket særlig under synkende prisnivaa
spiller en meget stor rolle. Ellers vil ogsaa saadanne
steder træstolper som regel stille sig betragtelig billi
gere end jernmaster.
Paa utvalgtes vegne vil jeg henstille, at flest mu
lig vil uttale sig om de forskjellige punkter.
Ingeniør T. Borthen: Erfaringerne lærer at man
maa være yderst forsigtig med spændviddene. De
fleste uheld kommer av for lange spænd, Jeg synes
derfor normerne burde sætte sine normale spændvidder
Ing. Meeg-Larsen hadde ikke set dette sidste norme
utkast men hadde faat sig tilstillet utkastet fra for-
95
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
