Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 15. april 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oslo 10. april 1928.
N. E. F.
1928, No. 11
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
noget mere end 1000 watt i det øieblik karret sættes
ned, forutsat at vandmagasinets temperatur er ca. ioo°,
og de lavere temperaturer gjennemløpes noget hurtigere
end ved en 1000 watt plate, men dette er ikke av
nogen praktisk betydning.
sunket nogen faa grader, slaar termostaten igjen strøm
men paa, o. s. v. Koketiden kan indstilles ved et ur som
varsler ved lys — eller klokkesignal og som slaar strøm
men helt av, naar maten er færdigkokt. Om man för
låter huset før kokningen skal begynde, indstilles uret,
som slaar strømmen paa i ret tid før maten skal være
færdig.
Saa har man meddelelsen om at mill. norske kvin
der hver dag tilbringer gjennemsnitlig 2 t. staaende ved
sine komfyrer forat røre i gryter og hindre overkok.
Disse kokeapparater benyttes meget, især i Ame
rika, og mange er i drift i Norge. En type fremstilles
forøvrig ogsaa hos os.
Vandkomfyren skal være den eneste komfyr som spa
rer dette arbeide, som tilsvarer en værdi av 180 mill. kr.
pr, aar for landet. Vistnok kan der vindes megen tid
og tilsvarende betydelige Værdier ved anlæg av ratio
nelle kjøkkener og systematisk arbeidsordning, hvilket
forfatteren av denne artikel ofte har søkt at klarlægge.
Men at der skal kunne indvindes 2 solide arbeidstimer
pr. dag i hvert hjem utelukkende ved at eliminere
røring i gryter og regulering av varmen, det er ikke
tilfælde. Om saa skulde være maatte saadant pass være
paakrævet 3 å 4 timer hver dag det er nødvendig,
da man jo mindst J/3 av aarets dage har mat som
ikke kræver røring i gryte (stekt mat, poteter, lette
supper, hermetik m. m.
Automatisk kokning kan ogsaa opnaaes ved at
sætte en termostat direkte ned i maten, f. eks, i en
kasserolle paa en kokeplate, og den vil holde tempera
turen mellem to bestemte, indstilbare grænser.
Temperaturen kan for nævnte apparater desuten
indstilles for sterilisering (preservering) av mat, varm
holdelse av færdigkokt mat, talerkenvarmning, sterili
sering av opvasken, tørring av grønsaker m. m.
Om man skal tale om ernæringsvidenskabelig korrekt
matlagning ved hjælp av moderne teknik, der er uav
hængig av ilden, og som opfylder alle krav, — konfr.
sidste passus i hr. Saxegaards artikel — da maa det
fremfor andre apparater gjælde de nævnte automatisk
temperatur- og tidregulerbare apparater.
Forøvrig staar, som nævnt, kokeplatekomfyrerne
ikke tilbake hvad angaar det nødvendige matpass, og
m. h. t. den tid som er paakrævet for renholdet av
komfyrerne er de vandkomfyren overlegne.
Paastanden om at vandkomfyren er den eneste
kokeindretning som behandler maten korrekt er ube
grundet. Selve driftsutgifterne er av stor betydning, og det
maa ikke bortsees fra at vandkomfyren tar langt mere
elektrisk energi og er betydelig dyrere end kokeplate
komfyrer av tilsvarende matlagningsevne.
Hr. Saxegaard lægger sterk vekt paa et raskt op
kok, foråt maten hurtig skal gjennemløpe de lavere
skadelige temperaturer. Ved de forholdsvis korte op
kokstider som förekommer i vanlige husholdninger er
dette ikke av nogen betydning. Men det er interessant
at merke sig hvad »Kommissionen for prøvning av
elektriske husholdningapparater« har at si om vand
komfyrens opkoktid (se E.T.T. nr. 2 d. a. Se ogsaa
kommissionens bedømmelse av komfyren forøvrig): 8 1.
vand bringes til 86° paa 63 min. Dette tilsvarer en
plate paa ca. 1000 watt, medens hr. Saxegaard i sin
artikel skriver at opkoket sker endog raskere end med
gas. Men et alm. gasblus tilsvarer en plate paa ca.
1S00 watt. Jeg medgir dog at vandkomfyren tilsvarer
De næringsfysiologiske forhold berørt i det fore
gaaende vil forhaabentlig yderligere belyses av vore
fagfolk paa omraadet. Især kan de aller sidste viden
skabelige resultater muligens være av interesse for den
praktiske matlagning.
De virkelige videnskapsmænd bør være de første
til at gi veiledning, hvorfor jeg ogsaa har referert en
række uttalelser fra saadanne autoriteter.
kraftoverføring fra Alperne til Lyondistriktet tilhørende
Société de Transport d’Energie des Alpes.
Fra Schweiz fortalte foredragsholderen indgaaende
fra sit ophold i Ziirich, hvor han hadde faat anledning
til at studere sterkstrømsinspektoratets organisation og
virksomhet. Herunder kom foredragsholderen særlig
ind paa ordningen av installatørvirksomheten i Schweiz.
Da denne sak for tiden er særlig aktuel hos os, har
det sin interesse at se hvorledes man i Schweiz har
grepet saken an. Det er elektricitetsverkernes förening
som i Schweiz har tat sig av saken. Föreningen an
ordner under medvirkning av installatørernes landsfor
ening prøver for kandidater til installatørvirksomheten.
Prøvene forestaaes av et utvalg paa tre medlemmer.
Trondhjems gruppe avholdt møte i foreningslokalerne
fredag den 16. mars under ledelse av formanden, drifts
bestyrer Vold.
Overingeniør Kolbenstvedt holdt et med lysbilleder
ledsaget foredrag om »Indtryk fra en stipendiereise i
Frankrig, Schweiz og Tyskland høsten 1927*.
Foredragsholderen gav først en instruktiv oversigt
over samarbeidet mellem vandkraftanlæggene og datnp
kraftanlæggene i Frankrig og mellem disse anlæg ind
byrdes. Derpaa fulgte en nærmere omtale av en 120 kV
Halfdan Steen-Hansen.
150
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
