Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 25. april 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Forts.)
Sikringsrelæer.
Høitryksa?ilæg.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 12, 1928
Om automatisering av hydroelektriske stationer.
naar anlægget stod, maate man gripe til forskjellige
forholdsvis kunstige foranstaltninger for at faa startet
og stoppet turbinen.
Jeg nævnte tidligere at starten av anlægget blev
indledet ved at styrerelæet blev sat under spænding.
Omvendt foregaar avstilling av anlægget ved at styre
relæet aapnes. Derved lukker turbinregulatoren og ved
et visst litet paadrag aapner oljebryteren, feltbryteren
falder ut, bremsene paasættes og aggregatet stopper.
Styrerelæet vil ogsaa bli utløst, om belastningen syn
ker ned til o, ved at f. eks. oljebryteren i understati
onen falder ut. Anlægget vil bli avstillet og \il ikke
kjøre sig op igjen før fjernledningen blir sat under
spænding utenfra.
Remdrift av turbinregulatorens pendel er for et
automatisk anlæg lite tilfredsstillende paa grund av
muligheten for brudd. Man kan og bør sikre sig mot
følgen av det ved at arrangere en kontakt, som i til
fælde avstiller stationen. Mere anvendt er det at drive
pendlen med en liten synkronmotor, som ligger direkte
tilkoblet en spændingstransformator paa generatorklem
mene. Ved den direkte startmetode faar generatoren
først spænding, idet oljebryteren kobler ind, og det
kan derfor medgaa en viss tid før turbinen kommer
under automatisk kontrol. Denne saakaldte synkron
motor for drift av pendelen er i virkeligheten en asyn
kronmotor med ganske liten sakking. Den starter ved
ca. 25 pct. spænding, er praktisk talt synkron ved 50
pct. spænding og ved 100 pct. spænding er sakkingen
ikke merkbar. Specielt for vertikalturbiner hvor rem
drift av pendelen ikke er mulig, er denne type av
pendeldrift særlig meget anvendt.
Som for de manuelle anlæg maa man ogsaa ved
de automatiske anlæg sikre sig mot forskjellige meka
niske og elektriske feil. De anvendte relæer arbeider
iraidlertid alle med aapningskontakt, idet strømmen
for styrerelæet føres i serie over samtlige relækontakter.
Hvis den feil som bevirker utkobling er slik at anlæg
get bør revideres før det kan startes igjen, blir anlæg
get liggende utkoblet. Dette er saaledes tilfældet, hvis
utløsningen Sker paa grund av varmgang i lageret eller
gjennemslag i generatorviklingen. Er feilen derimot av
forbigaaende art, f. eks. en termisk overbelastning, vil
anlægget starte sig op, koble sig ind og overta belast
ning saa snart normale forhold indtrær.
Den foran beskrevne type anlæg vil saalænge de
er igang arbeide med fuld skovlaapning. For lavtryks
anlæg vil ogsaa drift med varierende skovlaapning gi
mindre god totalvirkningsgrad. Da er det bedre helt
at avstille anlægget i et givet tidsrum. I motsætning
herjil er de høitryksanlæg, som jeg nu skal nævne litt
om, anordnet for at arbeide med varierende paadrag.
Kun hvis vandstanden i fordelingsbassænget synker
under en viss minimalværdi, vil anlægget stille sig av.
Ved disse anlæg er turbinregulator for regulering av
omdreiningstallet av mindre betydning, og hvor de an
vendtes var de indstillet saa høit at de kun grep ind
ved rusning.
Foruten disse relæer for overstrøm, overtemperatur,
overspænding, rusning o. s.v., hvis virkemaate vibvære
kjendt fra de manuelle anlæg, har man endel andre
sikringsrelæer. Jeg nævnte tidligere minimalstrømrelæet
som avstiller anlægget, hvis belastningen falder bort.
Likesaa har man relæer, som hindrer at anlægget star
ter, raedmindre der er spænding paa alle tre faser paa
indkommende fjernledning. Videre har man et relæ
som sikrer riktig indfasning. Gaar denne nemlig pro
grammæssig, vil en viss tid efterat oljebryteren er ind
koblet, feltstrømmen i polhjulet ha bygget sig op. Sker
ikke dette, vil et tidsrelæ der indkobles idet oljebry
teren gaar ind, utkoble styrerelæet og blokere stationen,
som da ikke kan startes før betjeningen har revidert
anlægget og ophævet blokeringen. Hvert utløserelæ er
forsynt med viseranordning, saa man altid vet hvilket
relæ der har bevirket utløsning og blokering.
Turbinernes start skedde da paa den maate at
styrerelæet i forbindelse med 2 flottører indkoblet en
vekselstrømsmotor som aapnet naalen. Strømmen hertil
blev tat fra stationstransformatoren tilkoblet indkom
mende kraftledning. Turbinen starter og generatoren
indkobles umagnetisert paa nettet som før beskrevet,
hvorefter den opmagnetiseres og övertar belastningen.
Idet nu vandstanden synker i fordelingsbassænget, vil
den anden flottør tilslut lukke og stænge naalen. Ved
hjælp av en separat reguleringsmotor, som arbeider mot
flottørens bevægelse, vil naaleaapningen indstilles paa
en middelværdi, som holder vandstanden i fordelings
bassænget temmelig nær konstant (»antihunting device«).
Synker vandstanden saa langt at ogsaa den nederste
flottør aapner, utkobles styrerelæet, generatoren frakob
les og turbinen stopper helt.
At man til stadighet har oljetryk paa servomotoren
for turbinregulatoren, kontrolleres av et oljetrykrelæ,
som naar trykket synker under en viss værdi avstiller
og blokerer stationen. Oljepumpen drives av en vek
selstrømsmotor, tilkoblet stationstransformatoren, der
som nævnt til stadighet vil staa under spænding. Ved
anlægget Sprite Creek, som fjernstyrtes ved at kraft
ledningen sattes under spænding utenfra, og hvor man
derfor ikke hadde spænding paa stationstransformatoren
Remdrift av turbinregtilatorpendel.
Avstilling av atilægget.
Av ingeniør Eivind Styff.
157
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
