Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 25. april 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fordringer til automatiske utstyr.
Automatiske anlæg utenfor Amerika.
Inspektion og revision av de auto?natiske anlæg.
(Fortsæltes.)
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 12
læg i drift at den heldigste rutine ved denne inspektion
er blit klarlagt. Det viser sig fordelaktigere at foreta
en komplet og indgaaende kontrol med større mellem
rum 1 —3—6 maaneder end en mere overfladisk med
hyppige mellemrum, f. eks. hver dag eller hver uke.
Endvidere bør man for anlæg hvor visse processer ikke
forekommer i den daglige rutine, f. eks. funktionering
av visse beskyttelsesrelæer, med bestemte mellemrum
la disse operationer ske, til kontrol av at alt virker som
det skal.
Stængning av turbinen ved hjælp av naalen er av
hængig av at der er spænding paa indkommende linje.
For ogsaa at kunne stænge turbinen i nødsfald, om
denne spænding skulde forsvinde, anordner man en
servomotor for vandtryk fra rørledningen, som enten
svinger naalen klar av hjulet eller avbøier straalen fra
hjulet med en kniv. Servomotoren blir utløst ved en
likestrømsmagnet der fik sin spænding fra magnetise
ringsmaskinen eller et batteri. Efter en slik utløsning
maatte naalen eller knivutløsningen stilles tilbake for
haand. Det har været næret frykt for at betjeningsperso
nalets interesse for en helautomatisk station skulde bli
svækket, fordi alle processer sker automatisk. Dette
viser erfaringen ikke er begrundet. Den automatiske
station kræver til sin behandling, kontrol og revision
en større grad av intelligens end den normale manu
elle. Men intet automatisk anlæg er mere kompliseret
end at en hvilken som helst teknisk kyndig betjenings
mand vil kunde sætte sig ind i apparaternes arbeids
maate.
Det er klart at man ikke kan beskytte sig mot en
hver feil som kan optræ ved et elektrisk kraftanlæg.
Feil som skyldes sammentræf av to eller flere hver for
sig usandsynlige aarsaker, vil man som regel ikke
kunne sikre sig mot. Man maa bygge anlægget slik at
det kun kan være i drift naar samtlige sikkerhetsappa
rater er iorden og anordner da disse saa at feil paa
ett apparat ikke kan kompenseres ved feil paa et an
det apparat. Av de enkelte arbeids- eller sikringsrelæer
maa man forlange at de er absolut paalitelige for an
lægget. Skal de træ i funktion ved en viss bestemt
spænding eller strøm, maa de altid gjøre det, ikke ved
en vilkaarlig høiere eller lavere værdi. Jeg nævner
dette, fordi relæernes opgave i et helautomatisk anlæg
er ganske anderledes krævende end i et manuelt an
læg. Her har man altid betjening tilstede, som hvis
unormale företeelser skulde optræ, er istand til at
gripe ind. Netop derfor har man jo i de manuelle an
læg en række — ofte overflødige — instrumenter, som
skal holde betjeningen orientert om at alle apparater
og maskiner virker efter sin hensikt. Et relæ kan imid
lertid ikke tænke, det maa være gjort paa forhaand
før relæet indbygges, slik at relæets arbeidsmuligheter
ved alle tænkelige driftsforhold er entydig bestemt.
Relæerne maa videre være mekanisk solide og robuste
og taale kontinuerlig arbeide gjennem et længere tids
rum uten tilsyn. Som eksempel paa hvad der i den
retning kan opnaaes, vil jeg nævne et tilfælde med
et startrelæ for en automatisk omformerstation. Ved
de første 35000 operationer — de blev registreret ved
et tælleverk — var der 40 feiloperationer, hvor altsaa
omformeren blev forsøkt indkoblet paa nettet, men
processen blev ikke utført. Det tilsvarer en feil paa
1,1 °/oo- Ved de næste 50 000 indkoblinger var feilen
r,5 °/oo. Ved en automatisert transformatorstation hvor
lignende kontrol av relæernes arbeide var gjenneraført,
indtraf der i løpet av 3 driftsaar tilsamraen 3 feil, som
skyldtes det automatiske utstyr.
Jeg har i det foregaaende søkt at gi Dem et bil
lede av den stand som automatiske anlæg og deres
betjening for øieblikket indtar i Amerika. Interessen
for slike anlæg er ogsaa vaaknet her i Europa, og vi
er ogsaa i Norge begyndt at komme efter. Forholdene
er paa dette omraade som paa saa mange andre inden
elektrotekniken forskjellige mellem amerikansk og eu
ropæisk praksis, saa en direkte omplantning av den
foran beskrevne anlægstype vel neppe lar sig gjennem
føre.
Hos os er imidlertid ogsaa spørsmaalet om ned
sættelse av produktionsutgifterne blit brændende, sam
tidig som samkjøringen skaper mulighet for drift av
helautomatiske anlæg med en belastning som kun be
høver at ta hensyn til vedkommende anlægs vandfø
ringsforhold.
En karakteristisk forskjel mellem amerikanske og
europæiske automatiske anlæg er synkroniseringen av
anlægget. Saavidt mig bekjendt anvendes ikke i Eu
ropa den direkte indkobling av den synkrone, men
umagnetiserte generator, men generatoren indfases med
normal spænding. Dette betyr en efter min mening
unødvendig komplikation for de smaa automatiske an
læg som samkjører med større kraftnet. Her maatte
den enkle amerikanske metode for indkobling være
fuldt tilfredsstillende.
Synkronisering av generatoren i et automatisk an
læg kan som jeg nævnte foregaa ved en »speed mat
cher«. Her er altsaa selve frekvensdifferansen som
regulerer generatorens omdreiningstal mot synkronisme.
Et europeisk firma anvender et andet systera, som er
bragt i anvendelse paa Hammeren kraftstation, som
gik i drift i slutten av november 1927.
For at opnaa denne høie grad av driftssikkerhet
er det imidlertid nødvendig at utstyret regelmæssig in
spiseres. Der er allerede saa mange automatiske an-
158
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
