Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 12. 25. april 1928
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
z>eff. =. . 8,66 volt.
= 0,0040X4330 = 17,32 volt
veff. — 8,53 volt.
vekselspændingens amplitude er derfor
v — 104,08 — 92,0 = 12,08 volt
hvorav findes
*
hvorav findes
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 12, 1928
Den benyttede glimlarape hadde en tændspænding
av 104,08 volt.
et »induktivt* potentiometer, f. eks. en telefontransfor
mator hvor alle fire viklinger er koblet i serie, og
lægge glimvoltmeteret parallelt en eller flere av de
seriekoblede viklinger, slik fig. 3 viser: a) Med glimvoltmeteret fandt man:
Samlet hjælpespænding = 92,0 volt
b) Med milliamperemeteret maaler man
Inducert strøm = mA.
Da seriemotstanden R -f- linjens og jordplaternes
motstand var 4330 ohm, blir altsaa spændingen
I et tilfælde blev brukt en slik telefontransforma
tor, hvis impedans ved periodetallet for den vanlige
banefrekvens (16 2/3 perioder pr. sek.) var ca. 11100
ohm, og glimvoltmeterets, med en ohmsk motstand paa
21 800 ohm blev lagt parallelt den hele induktivitet,
slik at maaleanordningens impedans over ytterklem
merne blev ca. 10000 ohm.
Mellem de to maaleresultater er der saaledes kun
en forskjel paa 1,5%.
Man maalte spændingen mot jord ved den ene
ende av en telefonkabel, samtidig som man benyttet
den foran nævnte metode med miliamperemeter, serie
motstand og sluttet kreds. I sidste tilfælde var jor
dingspunkterne lagt indtil 30 km. utenfor den egent
lige induserte strækning. Begge maaleanordninger er
skematisk vist i fig. 3.
Til slutning maa nævnes at glimlampens tænd
spænding maa kontrolleres fra tid til anden, likesom
det maa paasees at dens polaritet beholdes. Ved om
bytning av hjælpebatteriets poler forandrer nemlig
tændspændingen sig med ca. 1,5 volt.
ket. Kraftverket koster saaledes 244 Mark pr. kW og
medregnet transformatoranlæg 280 Mark. Regnes aars
utgifterne til 15% vil dette med nuværende Markkurs
tilsvare ca. kr, 38 pr. kW aar. Efter de driftsresultater
som hittil föreligger tiltrænges i gjennemsnit ca. 4100
K, cal. pr. angit kW time. Med kul med en varme
mængde av 6000 cal. pr. kg. tilsvarer det ovennævnte
varmeforbruk ca. 0,69 kg. kulpulver pr. kW time.
Det bør bli kjendt for et større publikum hvad man
har opnaaet ved den sidste utvidelse av Berlins elek
tricitetsforsyning ved bygningen av storkraftverket Klin
genberg, hvor de sidste tekniske løsninger paa fyrings
teknikens og darapteknikens omraader er kommet til
anvendelse.
Verket, som blev sat i drift i 1927, er paa
270 000 kW installert og koster 64,65 millioner Mark.
Hertil kommer transformatoranlæg som koster 9,42 mill.
Mark. Anlægget ligger like ved Spree. En særskilt ka
nal for kullægtere er bygget i tilslutning til et kullager.
Kjølevand tas fra elven. Kjelerne er utstyret for kul
pulverfyring og omfatter 16 kjeler ä 1800 m.2 hete
flate. Dampturbinerne er paa 80000 kW med et om
dreiningstal av 1500. De elektriske generatorer er hver
paa 44000 kVA. Spændingen er regulerbar mellem
6000 og 6600 Volt og optransformeres til 30000 V.
Med en kulpris av 17 kroner pr. ton koster kul
lene saaledes 1,2 øre pr. kW time.
Til denne pris maa tillægges de øvrige driftsutgifter.
Regnes der 5000 timer pr. aar for den nytbare kraft
mængde paa 264500 kW tilsvarer de ovennævnte kr.
38 ca. o,8 øre pr. kW time. Selvkostende pr. kW
time saaledes ca. 2 øre levert paa byens net.
Dette er priser som kan gi vore hjemlige elektri
citetsverker med vandkraft som kilde noget at reflek
tere over. Oslo elektricitetsverk har saaledes i 1926
leveret ca. 348 mill. kW timer og utgifterne uten av
skrivning beløp sig til ca. 12 mill. kroner eller pr. kW
time ca. 3,5 øre. I utgifterne er medregnet renter,
driftsutgifter og vedlikehold av byens fordelingsnet,
mens paa den anden side avskrivning ikke er raedtat.
Leveret bygrænsen vil Oslo kraftforsyning neppe komme
ned i 2 øre pr. kW time.
Til hver sats paa 80000 kW hører en x0000 kW
forvarraerturbine med en generator paa 12500 kVA
og 3000 omdreininger.
Kraftverkets eget strømforbruk varierer fra 2285 kW
ved en maskingruppe paa 90 000 kW igang paa tom
gang til 9650 kW med 3 maskingrupper eller 270000
kW fuldt belastet. Der regnes en gjennemsnitlig kraft
mænde av 264500 kW, naar egenforbruket er fratruk-
Akers elektricitetsverk har i samme aar leveret ca.
154 mill. kW time og hat en utgift uten avskrivning
Storkraftverket Klingenberg ved Berlin.
Fig. 3-
163
•t .//// 74.
Jnduisert sbrekn.—>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:56:58 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1928/0181.html
