Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 25. april 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. C.
Damkatastrofen i San Francisquito Canyon.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 12
av ca. 4,15 mill. kroner eller pr. kW time 2,7 øre.
Heri er for Aker ogsaa medregnet nettet.
Det skal samtidig nævnes at for 25 engelske sta
tioner har man fundet et kul forbruk av 0,82 kg. pr.
kW time, hvorav de 3 største 0,735 kg. Berlins
samlede belastning var den 13de december 1927
352 000 kW.
Siden kraftverket Klingenberg blev sat i drift i
april 1927 har det leveret ca. 50 mill. kW timer maa
nedlig og den høieste døgnbelastning naaedes 18. nov.
1927 med 2,144 mill. kW timer.
Det ligger nær at sammenligne byggeomkostningerne
for Raanaasfos med Klingenberg. Raanaasfosutbygnin
gen iberegnet fjernledninger kostet i 1922 62,72 mill.
kroner. Fordeles denne paa de installerte 60000 kW
blir anlægsomkostningerne pr. kW kr. 1050. Aarsut
gifterne kan sættes til ca. kr. 100 pr. kW. Regnes en
brukstid av 5000 timer paa den samlede installation
koster Raanaasfoskraften pr. kW time 2 øre. gir indtryk av katastrofens omfang. Det bedste ind
tryk av vandmassernes kraft faar man ved billedet av
et vældig bruddstykke av dammen, hvis vægt er sat
til 5000 ton og som blev flyttet en strækning paa 2
tusen meter av vandmasserne.
Salgstariferne for et dampelektricitetverk som Klin
genberg vil jo kunne bli meget elastiske og kunne til
fredsstille de mest forskjelligartede behov, hvilket ikke
er tilfældet ved vore hjemlige elektricitetsverk. Man
vil se at av selvkostende 2 øre er det over halvpar
ten av omkostningerne som kun løper naar kraften
forbrukes. Derved vil industrier med korte brukstider
kunne opnaa rimelige kraftpriser. Vor vandkrafts pris
billighet for elektricitetsforsyning er nu sterkt truet
specielt for dækning av enkelte arter av behov.
Den kraftstation der var beliggende under dammen
blev fuldstændig rasert slik at der ikke sees spor efter
den, men merkelig nok blev de to store vertikale ge
neratorer, hver paa 17500 kW staaende. (Se figuren).
Den ene av disse generatorer skal være i saapas for
fatning at det skal kunne lønne sig at reparere den.
Vi bør regne med den mulighet at man ogsaa her
i Norge vil finde det regningssvarende at bygge et
litet »storkraftverk Klingenberg«.
Ved katastrofen omkom ca, 300 mennesker og det
samlede pengetap takseres til 25 mill. dollar. Byen
Los Angeles mistet ved katastrofen hele sin elektriske
kraft, men det er betegnende for amerikansk hurtig
het at ikke længer end 2 rninutter efter at Los Ange
les var berøvet sin kraft, overtok Southern California
Edison Co. hele byens belastning. Dette er- saa me
get mere bemerkelsesværdig som dette firma konkur
rerer skarpt med Los Angeles selskap. Der diskuteres
nu naturligvis paa det livligste om ulykkens aarsak.
Man trodde først at der forelaa sabotage, men denne
forklaring findes der ingen holdepunkter for, saaledes
at aarsaken maa søkes i damkonstruktionen eller i natur
begivenheter, f. eks. skred.
Electrical World bringer i sine mars numere efter
retning om den store damkatastrofe som har indtruffet
paa Amerika’s vestkyst, idet den store St. Francisdæm
ning, tilhørende det kraftanlæg der forsyner byen Los
Angeles med elektrisk kraft, den 12. mars pludselig
brast, hvorefter vandmasserne styrtet ned gjennem da
len og anrettet fryktelige ødelæggelser paa sin vei.
Artiklerie er ledsaget av illustrationer der levende Den sidste forklaring er fremsat av chefsingeniøren
av Los Angeles Bureau for Water and Power. Det er
at beraerke at dammen blev bygget under hans over
opsyn. Andere funktionærer av Los Angeles bureau
raener at kunde konstatere spor av 3 jordskred der
skal være gaat ovenfor dammen. Derimot erklærer en av
statens ingeniører at skylden er at søke i svakheter i
damkonstruktionen. En ingeniør har meget skarpt kri
tisert den klippegrund paa hvilken siderne av dammen
var bygget og han uttrykker som sin mening at dammen
overbodet aldrig skulde være blit konstruert paa dette sted.
Denne sidste forklaring synes at ha den overvei
ende sandsynlighet for sig efter hvad Electrical World
uttaler i sin sidste artikel om dambruddet. Förklarin
gen understøttes ogsaa av det faktum at dæmningens
centrale del blev staaende intakt, mens de to sidestyk
ker nærmest fjeldvæggen blev revet bort. cos (p
Fig. 2.
Fig. i.
164
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
