Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 25. april 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektromotorer og brandfare.
Av ing. H. 0. Sfretmo.
Mappe for rapporten
’) Skemaet ligger til utlaan i E.T.T.’s ekspedition.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 12, 1928
Nu maa man spørre: er denne takst av ildsfarlig
heten retfærdig? Jeg mener at det neppe kan være
tilfælde. Et anlæg med kapslede motorer og apparater
kan efter min mening ikke ansees som mere ildsfar
lig end den bedste elektriske lysinstallation. Langt far
ligere er den mængde transmissioner som enmotordrift
fremtvinger. Yed den bedrift hvor jeg er ansat, og
hvor der er ca. hundrede motorer, er der ikke opstaat
nogen brand som følge av elektriske maskiner. I de
sidste aar har der været 2 mindre brande, en i høv
leriet som følge av varmgang i et transmissionslager
og en i sliperiet, hvor en rem gnidde mot træverk.
Indtil der fremlægges en fyldig statistik, som beviser
det motsatte, blir jeg derfor i den tro at de försvarlig
utførte motorinstallationer er ganske ufarlige, og at der
snarest bør gis fradrag i brandforsikringspræmién for
overgang til enkeltdrift.
Den elektriske motor har overalt fortrængt andre
kraftkilder paa de steder hvor strømmen kan leveres
til rimelig pris. Grunden hertil er jo klar, den er let
at behandle og trænger litet tilsyn. Den kan anbringes
overalt og nærsagt i alle stillinger. Følgen herav er at
den har gjort det mulig at gaa over til enkeltdrift av
arbeidsmaskinerne, hvorved de for arbeiderne farlige
transmissioner bortfalder. Der spares en mængde ved
likeholdsarbeide og tilsyn av remme og lagere, og
kraftforbruket vil, tiltrods for at enkeltdrift ofte trænger
en større motorinstallation end gruppedrift, gaa bety
delig ned. Et slaaende eksempel er en papirpakpresse
(Siemens Zeitschrift, hefte I. 1928) hvor overgang til
enkeltdrift sparte 96% energi. Seiv om besparelsen
ikke naar denne værdi, vil enkeltdrift i de fleste til
fælder avgjort gi de mindste aarlige utgifter.
Det er grund til at de her omhandlede bedrifter
indeltes i 2 klasser.
Hvor støvdannelsen er rimelig eller hvor effektiv
opsugning av støv ved arbeidsmaskinen finder sted,
bør der tillätes aapne kortslutningsmotorer eller slæpe
ringsmotorer med indkapslede ringer. Nævnes bør det
i denne forbindelse at nye amerikanske træbearbeidel
sesmaskiner leveres normalt næsten udelukkende med
paabyggede aapne motorer for enkeltdrift. I fabriker med
sterk støvdannelse bør der anvendes helt kapslede,
mantelkjølte eller ventilert kapslede motorer med til
førsel av kjøleluft gjennera rør utefra. Apparaterne bør
som overalt i fabriker være jernkapslede og ledningerne
jordkabel, eventuelt rørinstallation. I denne utførelse
vil motorinstallationen neppe kunne gi aarsak til brand.
Skal enkeltdriften imidlertid faa den fortjente ut
bredelse, maa motoren saa at si sammenbygges med
arbeidsmaskinen slik at man undgaar alle unødige
transmissioner. Ved hjælp av de i den senere tid frem
komne tandhjulsmotorer lar dette sig meget let gjøre
ogsaa for langsomtgaaende arbeidsmaskiner. I det hele
tat maa man vel si at diskussionen om enkeltdrift og
gruppedrift er avgjort til fordel for den første, men at
der tildels mangler arbeidsmaskiner specielt bygget for
enkeltdrift.
Det er imidlertid ikke bare fabrikanten av arbeids
maskiner som kvier sig for at forandre sine konstruk
tioner til fordel for enkeltdrift. Det gjælder i like saa
stor grad brandforsikringsselskaperne og tildels de myn
digheter som steller med de elektriske installationsreg
ler. Der findes nemlig en hel række bedrifter hvor en
økonomisk enkeltdrift straffes i form av høi brandfor
sikringspræmie. Dette gjælder især trælastindustrien, træ
varefabriker og møller, Tekstilfabriker faar efter brand
tarififene intet tillæg tiltrods for at de nævnes som
ildsfarlige i forskrifterne.
Jeg vil henstille til forskriftskomiteen at ta dette
spørsmaal op til behandling under samarbeide med
assurancekomiteen og brandkassen. Det hjælper litet
at lempe bestemmelserne hvis ikke assurancen anerkjen
der dem. Desuten har vel disse den fornødne statistik.
Denne peker rigtignok bakover, men fagmændene i
forskriftskomiteen vil paa sin side kunne værdsætte de
nye freraskridt inden tekniken.
I disse fabriker bør efter forskrifterne motorene
ikke staa i direkte forbindelse med arbeidsmaskinerne,
men Lelst anbringes som farlige dyr i egne rum. Til
synet vil dog vistnok ikke motsætte sig at motorene
anbringes paa raaskinerne naar slæperinger og appa
rater er støvtæt indkapslet, men her kommer brandfor
sikringsselskapene med sine krav, som i mange til
fælder vil skræmme eieren fra at gaa til enkeltdrift.
Vestfold Kraftselskap skriver til E.T.T.; »Vi har
i den senere tid arbeidet meget paa at forenkle vore
drifts- og rapportskemaer for at faa bedre oversigt
over driftsresultatet og samtidig forenkle arbeidet saa
ledes at maskinisterne ikke behøver at være • rene
kontorister. Det tør derfor være av interesse ogsaa
for andre at se hvilket skema vi nu anvender.*)
For sagbruk for eksempel faar man den laveste
præmie for vandsage. Billigste præmie for elektrisk
drift opnaaes naar man har en motordrift med moto
ren indbygget i et ildfast rum. Hvis der er mere end
3 sæt sagmaskiner blir der dog 2% tillæg. Næst bil
ligst blir en motordrift hvor motoren er støvtæt kapslet
med 1—4 %o tillæg efter arbeidsmaskinernes antal,
og dyrest er enkeltdrift hvor tillægget for større bruk
blir 6 %o-
Skemaet gjælder for en hel uke og indeholder de
data vi trænger. For hver dag er kun 5 avlæsninger.
Ydelserne avmerkes samtidig med den almindelige
avlæsning grafisk, saaledes at man altid har skemaet
færdig. Samtidig anføres antal driftstimer ogsaa helt
grafisk.
Denne gradering av præmiesatsene gäar igjen for
flertallet av de nævnte fabriker, og præmielillægget kan
paa grund av smittereglerne gaa op i store beløp.
165
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
