Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 14. 15. mai 1928
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bakke- Fagerberg.
*
Oslo, 8 mai 192S.
A. Mollo Christensen.
Edvard Svanøe.
Ny likestrømsvippe
Om utnyttelse av smaa vandfald i Norge.
Tilsvar til ing. Sætre.
1928, No. 14
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
i en billig tid. Vandkraftanlægget har formodentlig
faat føle alle krigstidens ulemper i enhver henseende.
to, tre eller flere mindre først og fremst er avhængig
av konsumet, baade det borgerlige og det industrielle.
Rent nationalekonomisk vilde det ha været bedre om
flere av de byggede smaaverk hadde været erstattet
med en fælles utbygning, mens der paa den anden
side sikkert kan paavises tilfælder hvor ledningsføringen
fra et større verk er ført altfor vidt utover.
Med hensyn til paastanden om at salgstarifen ved
et dampelektricitetsverk skulde bli meget elastisk, hen
vises til den meget indgaaende literatur om dette
spørsmaal, hvorav man blandt andet kan se at i
Tyskland anser man det for at være den heldigste
løsning at bygge vandkraftsakkumuleringsverk til at ta
spidserne for de store dampkraftverk Skal disse beholde
sin utvilsomt meget høie økonomiske standard, maa
de nemlig gaa jevnt belastet aaret rundt.
Det bærende princip i de interkommunale sammen
slutninger var ikke store kraftcentraler, hvorfra nød
vendigvis alle indvaanere skulde ha kraft, men den
økonomiske enhet som derved var etableA for at skaffe
kraft til distriktet efter sunde tekniske og økonomiske
principer.
Det vilde være av megen interesse at faa utarbeidet
en sammenligning av hvad et 60 000 kW dampelek
tricitetsverk, altsaa et Klingenberg barn, vilde kunde
levere kraften for i Oslo sammenlignet med et passende
vandkraftanlæg, begge utbygget idag.
Fordi om det økonomiske sammenbrudd i de senere
aar har git til resultat at mange kommuner sitter tungt
i det og da specielt for sine utgifter til befolkningens
elektricitetsforsyning, kan man ikke derav trække den
slutning at smaa kraftverk, som ing. Sætre skriver om,
hadde været det rigiigste.
De baade i teknisk og socialøkonomisk retning
storstillede elektricitetsforetagender, som i krigsaarene
og efter krigsaarene blev sat ut i livet, ser det fore
løbig ut som har været forfeilede, men derfrå og til smaa
anlæg som ing. Sætre anbefaler for hver enkelt gaard
er der dog et langt skridt.
1 E.T.T. nr. 12, side 163, er jeg blit opmerksom
paa en sammenligning mellem dampkraftanlæg og vand
kraftanlæg, der sammenligner priserne paa et tysk
dampkraftanlæg der skal være bygget i 1927 under
et prisnivaa paa ca. 150 %, med priserne paa et nork
vandkraftanlæg, der blev bygget under den dyreste tid,
da prisnivaaet var 300 % å 400 %.
En slik sammenligning er ikke retfærdig, og kan
heller ikke være av nogen nytte, og jeg vil derfor be
Dem indta ovennævnte bemerkninger i Deres blad.
Av firmaet Diploraingeniør Harald Lahn, Oslo, er
i disse dage bragt i handelen en ny likestrømsvippe
for strømstyrker optil 20 ampere ved 230 volt spænding.
Konstruktionen er basert paa termostatprincipet,
idet et regulerbart magnetisk overstrømrelæ indkobler
Ingeniør Kinar H. Sætre har i et par numre av Elek
troteknisk Tidsskrift hat en artikel om utnyttelse av
smaa vandfald i Norge.
Der er et par punkter som neppe bør staa uimot
sagt, skjønt vi ingeniører, som har fulgt med i landets
elektricitetsforsyning forstaar at uttalelserne mangler
støtte av tekniske og økonomiske erfaringer og kjend
skap- til den utvikling som har forégaat i den sidste
menneskealder.
For det første maa der ved disse smaa anlæg
regnes betydelig høiere aarsutgifter end dem ing. Sætre
opgir. Det har man erfaring for.
Specielt vil aarsutgifterne løpe ganske kraftig op,
hvis man her i Norge anvender den i artiklen viste
indtaksanordning. Den har vist sig uheldig for norske
forhold og kræver et stadig pas, ikke alene i løvfald om
høsten, men specielt naar strømmen skal benyttes,
nemlig i vintertiden.
Ing. Sætre’s slutbemerkninger om de mindre kraft
verkers store berettigelse i Norge er noget som har
været sagt saa ofte i de senere aar.
Jeg har i stillings medfør studert forsyningsforhol
dene ganske indgaaende og kan i alfald fastslaa at
den økonomiske berettigelse av enten et storkraftverk eller
188
Titfors e/ N*dr*r»9 ut*r;nf**Aru* Bt/osin.
’ ’"TTTT
r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:56:58 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1928/0208.html
