Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 15. juni 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r = 3°,25 Si og # = -f- 605 Si.
r = 198 Si og x— — 283 Si.
z~
Xp — — 1820 Si = —
xs
Xp = — 412 Si
r — 30,25 Si og x = —605 Ohm.
Fase 1 og 2
a2
rt = 41 000 Si — —
rs
rp = 8270 Si
r — 13,5 Q . x= — 283 i?
Om utnyttelse av smaa vandfald i Norge.
4
Ing. Einar H. Sætre.
Fase 3
er
1923, No. 17
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Omgjort til seriekobling er høispændingsnettets
isolations- og kapacitive motstand til jord
Omgjøres fasernes seriekoblede isolation og kapa
citive motstand til parallelkobling har vi:
Jordslutningsspolens ohmske og induktive motstand
For fig. 2 ligger til grund følgende værdier: Fase 1
og 2 er som for fig. x. For fase 3 er rp — 200 Ohm
og Xp — — 412 Si.
De tre fasers isolationsmotstande mot jord gir i
parallel en motstand paa r = 5900 Ohm, de kapaci
tive en motstand paa x— — 283 Ohm. Disse mot
stande trænges for konstruktion av nulpunktet S’.
Lavspændingsnettet har da en isolationsmotstand
r — 201. Til konstruktion av nulpunktet Sf finder vi
nu:
For konstruktion av nulpunktet S” med indkoblet
jordslutningsspole maa linjen OS’ geometrisk deles i
forholdet mellem impedanserne, bestaaende paa den
ene side av nettets isolations- og kapacitive motstande
mot jord og paa den anden side jordslutningsspolens
ohmske og induktive motstand.
For konstruktion av systemnulpunktet S" har vi:
paa den ene side r — 133 Si og x — —93,2 Si,
paa den anden side jordslutningsspolens værdi
uten at forstyrre de paa en gaard ellers forekommende
arbeider, vil det sikkert ikke falde vedkoramende ind
at beregne sig noget ekstra for dette. Denne syns
maate var ogsaa forutsætningen for de av mig opstil
lede beregninger.
Ing. A. Mollø Christensen har i, nr. 14 av ETT.
bragt en kritik av min artikel om utnyttelse av smaa
vandfald i Norge. Specielt skulde de av mig opførte
aarsutgifter være sat alt for lavt. Den av mig viste
beregning var sat op for at gi en liten oversigt over
hvor raeget den elektriske kraft fra disse smaaverk blir
kostende. At sætte op en almengyldig beregning av
aarsutgifterne er i dette tilfælde selvfølgelig umulig, da
det neppe findes 2 anlæg hvor forholdene er helt like.
Specielt er forholdene høist forskjellig hvad angaar
vandets beskaffenhet og muligheterne for anbringelse
av indtaksanordning. (Dette maa jo selvfølgelig under
søkes paa forhaand i hvert enkelt tilfælde). Hvis til
fældet f. eks. gjælder en fjeldbæk med frostfrit vand,
kan man seiv med de enkleste indtaksanordninger faa
et fuldt driftssikkert anlæg, som i høiden trænger
ekstra tilsyn et par dage i kjøivingstiden ora høsten,
og det er jo nettop her at disse smaaanlæg har sin
største berettigelse og bør finde sin største anvendelse.
I disse tilfælder vil mine beregninger kunde gjælde
som en god rettesnor for hvad kraften blir kostende.
Hvis det derimot gjælder et anlæg i en bæk med
myrvand (hvor vandet let kjøiver) kan man ikke seiv
med de bedste indtaksanordninger undgaa endel be
sværligheter og ekstra arbeider særlig om høsten. De
her nævnte ekstraarbeider kan utføres av hvemsomhelst,
og i de fleste tilfælder blir det eieren seiv som utfø
rer disse. Da disse arbeider kan utføres ved leilighet
Herr Christensen kritiserer særlig det i min artikel
medtatte eksempel paa en enkelt indtaksanordning.
Som det fremgaar av det ovenfor anførte er denne
kritik selvfølgelig berettiget, naar det gjælder en bæk
med vand som let fryser (kjøiver). Hvis der derimot
gjælder frostfrit vand, skulde indtaksanordningen være
fuldt anvendelig. Forøvrig var jeg ved opstillingen
av min artikel henvist til de klicheer som kunde faaes
utlaant. De i artikelen benyttede klischeer var alle
samlet av Maschinenfabrik Esslingen og utlaant mig
av denne. Jeg skal erkjende, at jeg hadde nogen
betænkeligheter ved at anvende denne kliche, men
fandt dog at den som eksempel paa en billig anord
ning var fuldt brukbar. Man maa jo ikke glemrae, at
hele min artikel netop gik ut paa at finde metoder,
hvorved man kan utbygge smaa vandfald billigere end
hittil.
Med hensyn til de smaa kraftverkers berettigelse
ved siden av de store, tinder jeg at vore meninger er
saa litet avvikende at nogen fortsat diskussion om dette
skulde være unødvendig.
224
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
