Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 15. juni 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
z2
—= - 5 33-2
a2
r* — — = I0620 2
T
r s
Fase 1 Fase 2 Fase 3
rs = 80,75.2 rs = 80,75 2 rs = 20,55 &
xs = — 1815. Ö xs = — 1815. Ö = -“411 J2
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 17, 1928
er blit beraerket at jeg behandlet spørsmaalet ogsaa
under hensyntagen til isolationsmotstanden.
paa denne maate fundne 2 kunstige nulpunkter for
bindes og slaaes en cirkel med forbindelseslinjen som
diameter, se lille cirkel f. eks. fig. 2.
Den tænkte EMK vi har mellem nulpunkterne
virker paa en strømkreds bestaaende av de parallel
koblede tre isolationsmotstande mot jord i serie med
de parallelkoblede 3 kapaciteter mot jord. Ved kon
struktion av vinkelen <p for denne strømkreds, idet
finder vi S’ der hvor vinkelens ben skjærer cirkelen.
Indfører vi nu jordslutningsspolen maa vi for at
finde systemets nulpunkt S" dele linjen OS’ geome
trisk i forholdet mellem paa den ene side fasernes
paralleltkoblede kapciteter og isolationsmotstande mot
jord og paa den anden side jordslutningsspolens induk
tive og Ohmske motstand. Strømkredsen gjøres om til
ren seriekobling av hensyn til konstruktionen (se herom
Kittler—Petersen § 250, bind II).
For fig. 1 ligger til grund følgende tal (se ogsaa
ETT 1925 s. 255): vi hadde git et 22 kV høispæn
dingsnet med en jordslutningsstrøm paa 21 Amp.
Mot jord har vi følgende seriekoblede isolationsmot
stande og kapacitive motstande:
Eksemplet viser at Petersenspolen beskytter bedst
de net som har daarlig isolationsmotstand. Hvorfor da
ikke lægge dem til jord direkte? At ved de nyere
20 kV-net følgerne av transformatorgjennemslag er
mindre alvorlige skyldes vel denne Petersenspolens
beskyttende virkning.
For det til fase 3 tilkoblede lavspændtnet har vi:
rs = 26,55 2 , — 53i £
Omgjøres lavspændtnettets seriekoblede isolations
og kapacitive motstande til tilsvarende parallele kob
ling, har vi:
De 2 opgaver er som nævnt løst helt grafisk og
paa samme maate.
For at finde nulpunktet i systemerne uten jord
slutningsspole er benyttet det kunstgrep (se Kittler-
Petersen side 394, bind II), at der først er fundet et
nulpunkt for de kapacitive motstande til jord
for isolationsmotstandene til jord. De og saa
I fig. 1 i denne artikel er eksemplet fra den tid
ligere artikel igjen vist. Opgaven er løst helt grafisk.
I figuren er S’ nulpunktet i systemet uten jordslutnings
spole. Av figuren fremgaar at fase 3 og dermed lav
spændingsnettet har faat en spænding mot jord paa
V3’ = 6000 Volt.
I fig. i er S" systemets nulpunkt med jordslut
ningsspole indkoblet. Fase 3 og dermed lavspændings
nettet har her faat en spænding mot jord paa V%’ =
ca. 1080 Volt.
Fig. 2 viser det samme eksempel endnu engang,
men der er her antat at lavspændingsnettet har en
isolationsmotstand mot jord paa 201 Ohm. S’ er her
systemets nulpunkt uten jordslutningsspole. Av figuren
fremgaar at fase 3 og dermed lavspændingsnettet har
faat en spænding mot jord paa V% — 3500 Volt,
I figuren er S" systemets nulpunkt med indkoblet
jordslutningsspole. Fase 3 og dermed lavspændings
nettet har her faat en spænding mot jord paa Vb"
= ca. 400 Volt.
Vi ser av sidste eksempel at en gjennemslagssik
ring der f. eks. først virker ved 600 Volt, ikke vil
virke ved transformatorgjennemslag, naar Petersenspole
er forhaanden. Vore net har jo ofte en daarligere iso
lationsmotstand end 201 ohm.
223
1
F’s l /i \
S-Vs
1
F,3-2 /
I
mc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
