Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 25. juni 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Organ for Utgiver:
E.T.T
Norsk Elektroteknisk Förening
Norske Elektricitetsverkers Forenino
Norske Elektricitexsverkirs Förening
Kronprinsensgate 19, Oslo
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
N2: 18. OSLO 15. JUNI 1928 41. AARG.
Utkommer 3 gange månedlig til en pris av kr. 10.00 .halvårlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbånd kr. 13. 00 halvårlig
Betalingen erlegges forskudsvis. Abonnementet er bindende, inntil opsigelse skjer. — Annonsepris; Pr. enbetsrute55 mm. bred, 35 mm
høi: Iste side av omslaget kr. 12.00, øvrige sider av omslaget og innvendig kr. 6.00—2.50 efter annonsens størrelse, plass og antall ganger
Indlrold. :
Thermisk kraft contra vandkraft. Av professor dr. A. Watzinger. — 4de Nordiske Elektroteknikennøte i Helsingfors I929-
Ing. Steen-Hansens elektr. mønsterkjøkken vækker opmerksomhet ogsaa i Danmark. — Lhefdirektør Knud Bryn. Norges
Tekniske Høiskole — Bøker og Tidsskrifter. — N.E.F. Trondhjems gruppe. — Kobber- og oljenotering.
Thermisk kraft contra vandkraft.
Foredrag av professor dr. A. Walzinger paa N.E.V.F’.s aarsmøte i Bergen 9. juni 1928.
dette grundlag, er begrænset ved de gjennem fabrikens
värmebehov bestemte disponible dampmængder. I de
fleste tilfælder vil det derfor kun bli aktuelt for mindre
anlæg indtil — for nunske forhold — en maksimalstdr
relse av ca. 3000 til 5000 KW.
De senere aars høie anlægspriser for vandkraft
utbygning paa den ene side, og paa den anden side frem
støtet i varmekraftmaskinenes tekniske utvikling i for
bindelse med faldet i kulprisene har i de sidste aar i
Norge skaffet den situatiom, at det under visse forut
sætninger er mulig at fremstille mekanisk energi billi
gere i varmekraftanlæg end ved hjælp av vandkraftma
skiner. Industrien kan derfor idag i sine rationalise
ringsbestræbelser ved nyanlæg eller ombygning av be
staaende anlæg ikke komme forbi at utrede spørsmaa
let: vandkraft eller varmekraft, for at finde frem til
den for driften, gunstigste energiforsyning, eller til de
priser som det vil lønne sig at betale for indkjøpt
vandkraftenergi.
Produktion av energi uavhængig av disponible
dampmængder kan ske ved kondensations-dampmaski
ner, dieselmaskiner eller gasmaskiner, men har en øko
nomisk betydning for Norge kun i det sjeldne tilfælde,
at der som brændmateriale kan anvefides billige eller
værdiløse avfaldsstoffer. Energiproduktion, basert paa
importerte brændstoffer, men uten tilknytning til var
meforbrukende bedrifter, burde kun komme i betragt
ning for reserveanlæg med kort utnyttelsestid. Selv
stændige større kraftverker bør som regel baseres paa
vandkraft.
Overgangen til varmekraftanlæg blir væsentlig be
gunstiget vied at der i et meget stort anta! industrielle
bedrifter trænges betydelige varmemængder til fabrika
toriske øiemed, kokning, opvarmning, tørkning o. s. v.,
som maa fremstilles i form av damp i kulfyrede damp
kjeleanlæg. Ved at anvende disse dampmængder til
energTfremstilling i trykomraadet mellem kjeltrykket
og det for fabrikationen nødvendige tryk, kræver kraft
produktionen et merforbruk i kul, som er ekvivalent det
ydede mekaniske arbeide. Dette tillæg (som sjelden
overstiger 10 %) vil i de fleste tilfælder bli indspart
ved forbedring av kjelens virkningsgrad under anlæg
genes ombygning, saaledes at det ikke faar indflydelse
paa kulimporten.
Da den termiske energiproduktion i overveiende
grad sker ved dampdrift, indskrænker jeg mig i frem
stillingen til denne, og skal i det følgende, for at vinde
en oversigt over dampkraftanlæggenes nuværende tek
niske og økonomiske situation, først behandle energi
fremstillingen i rene damp-kraftanlæg med kondensa
tion og derefter i kombinerte kraft-varmeanlæg.
Arbeidsydelsen i en dampkraftmaskin fremkommer
som differensen mellem dampens varmeindhold ved ind
trædelsen og ved uttrædelsen av maskinen, og er i sin
størrelse avhængig av de trykk- og temperaturgrænser,
indenfor hvilke dampkraftmaskinen arbeider samt av
maskinens termodynamiske virkningsgrad.
Anlægsutgiftene ved nyanlæg av denne art ind
skrænker sig til anskaffelse av mottryksdampmaskinen
med generator, samt til de eventuelle merutgifter for
kjeleanlægget, hvis dette utføres for høiere tryk end for
opvarmningen nødvendig. Den for utenforstaaende for
bløffende prissænkning av dampprodusert energi skyl
des i første rækkie saadanne kombinationer av kraft- og
varmeutnyttelse, som vistnok i og for sig var kjendt og
ogsaa i mindre grad anvendt i mange aartier, men som
først med den nyeste varmetekniske utvikling kunne
faa den økonomiske betydning. vi nu er vidne til.
Ved de i dampturbinanlæg indtil for kort tid siden
benyttede tryk av ca. 10 ata og temperaturer av ca. 250°
utnyttes ved 90 % vakuum teoretisk ca. 28 % av dam
pens varmeindhold ved indtrædelsen. Varmeutnyttelsen
kan meget anskuelig fremstilles i det saakaldte tempe
raturentropi-diagram, fig. 1, hvis varmen opfattes som
produkt av absolut temperatur og en tænkt størrelse,
som vi kalder entropi — i analogi med fremstillingen
av vandkraftenergien som produkt av faldhøide og vand-
Størrelsen av kraftverken,e, som kan anlægges paa
231
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
