Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 5. juli 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
) Papir-Journalen 1923, nr. 22—24 og- 1924, nr. 1.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 19
det totale energibehov kan bli dækket ved de damp
mængder, som trænges i fabrikationen til kokning av
cellulose og tørkning av cellulose og papir, uten at man
blir nødt til at gaa væsentlig over de gunstigste damp
tryk.
for bestemte praktiske tilfælder, viser, at man seiv ved
denne drift hyppig kan opnaa lavere fremstillingspriser
i egne kraftanlæg end vandkraftenergiens vanlige salgs
pris, saalænge bare ikke kondensationsdriftens andel i
energiproduktionen blir for stor. Saadanne kombina
tioner av mottryksturbiner med en lavtryksturbine, av
tapningsturbiner, kan byde fordeler ved sterkere varia
tioner i anlæggets kraft- og värmebehov. Det økonomi
ske resultat er imidlertld saa avhængig av de tilstede
værende forhold, at en generel behandling ikke er
mulig.
Selvfølgelig er forbindelsen mellem kraft- og vär
meproduktion ikke bundet til en bestemt fabrik. Der
kan ogsaa utføres kombinationer mellem nabobedrifter,
av hvilke f. eks. den ene har større varme-, den anden
større kraftbehov. Jeg nævner varmeforsyningen av
det nye Torvgatens bad i Oslo fra et sagbruk i nærhe
ten, som fremstiller energien ved utnyttelse av sit træ
avfald, endvidere utnyttelsen av det med ca. 7° opvar
mede kondensations-kjølevand ved storkraftverk Klin
genberg til utvidelse av badesæsongen i et mellem
kraftverket og Spree liggende friluftsbad.
Samarbeidet mellem offentlige vandkraftelektrici
tetsverker og industrikraftverker bør ogsaa tages under
overveielse. Trænger f. eks. et industrielt anlæg for
holdsvis store dampmængder til fabrikatoriske øiemed,
mens energibehovet er litet eller (som paa mange ste
der) dækket ved egne vandkraftanlæg, saa kan damp
behovet og fabrikens kjel- og kultransportindretninger
benyttes som basis for en topkraftcentral til. et offent
lig elektricitetsverk. En saadan kombination blir i sin
almindelighet saavel m. h. t. anlæg som drift billigere
end oprettelsen av selvstændige damp-reservestationer.
For de i celluloseindustrien foreliggende forhold vil
det som regel være mulig at dække fabrikens energi
behov med et kjeltryk av ca. 25 atm., hvorved der, for
uten tørkedampen, som uttages ved enden av turbinen,
ogsaa utnyttes kokedampens arbeidsevne, idet damptur
binen utføres med en høitryks- og en mellemtryksdel
med uttagning av kokedampen mellem, begge. Arbeis
forholdene er kanske lettest forstaaelig ved diagram
fig. 11, som viser energiproduktionen og värmebehovets
andel i kulvarmen for et bestemt tilfælde.
Tilsvarende kombination kan. ogsaa tænkes anvendt
i forbindelse med opvarmning av offentlige bygninger
eller bygningskomplekser som har sit største värmebe
hov om vinteren, i hvilken tid vandkraftelektricitets
verkene hyppig lider ved overbelastning paa grund av
synkende vandføring og stigende energikonsum. Utvil
somt ligger netop i retning av en centralisert byop
varmning og privat varmtvandsforsyning vigtige frem
tidsopgaver, som antageligvis lettest kan løses ved kom
bination med dampkraftanlæg. Forløper hertil er det
store sykehus Schwabing ved Miinchen med tilbygget
kommunalt elektricitetsverk, basert paa sykehusets
varmeforbruk — 1 Hamburg det bak Jungfernstieg l,ig
gende gamle elektricitetsverk, som ved kondensations
drift av maskinene var det ugunstigst arbeidende, og
som nu ved at benytte spilddampen til opvarmning av
raadhuset og et par andre offentlige bygninger er blit
et meget rationelt anlæg.
Jeg har for 5 aar siden utførlig fremstillet disse
forhold i et foredrag paa papirindustriens teknikeruke,
og kan henvise til. det.!l!)
Saavidt mig bekjendt er i Norge indenfor denne indu
strigren hittil kun et anlæg av denne art kommet i
drift, mens et større antal er utarbeidet i projekt. Det
utførte anlæg fremstiller ved hjælp av papir og cellu
losefahrikens koke- og tørkningsdamp (ialt for tiden
ca. 30 000 kg/t) en energimængde av 2800 kW. Frem
stillingsutgiftene ligger mellem 46 og 49 fcr./kW-aar,
avhængig av anlæggets midlere belastning og driftstid.
Herved er regnet 20 % for kapitaltjeneste og vedlike
hold, og 20 kr/ton kul. Den fulde økonomiske utnyttelse av kombinationen
mellem energi og varme betinger akkumulerende ind
retninger, som utligner svingningene i kraft- og värme
behov. I de fleste tilfælder er det derfor nødvendig at
opstille en dampakkumulator i forbindelse med auto
matiske trykreguleringsanordninger ved dampkraftma
skinen. Saadanne akkumulatorer medfører som, regel
saa betydelige fordele for bedriftene i sin helhet, særlig
Er energibehovet større end at det kan dækkes med
mottryksdrift, maa der opstilles et kondensationsianlæg
enten som lavtryksdel av mottryksturbinen, eller ogsaa
som selvstændig kondensationsmaskin. Beregninger som
blev gjennemført av Norsk Dampkjelforening og av mig
Fig. il. Varmefordeling i en cellulosefabrik ved kjeltryk 25 ata
og utnyttelse av koknings- og tørkningsdamp til energifremstilling.
244
— —— ——-
>’ V ""l" ~
: - I I ’ j— -f T /: = ;‘;
| • – » ’ *“ • ’!"•’*• [- r— - — -rp-" p~r !•:••*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
