Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15. juli 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 20
raader f. eks. for utviklingen av vandturbindrevne ge
neratorer m. v.
ikke mere begrænser den maskinlængde man kan an
vende. At man uten fare kunde la seiv store turbo
generatorer ha et normalt omdreiningstal over det
første kritiske, hadde man allerede før erfaret.
Paa omraadet vandturbindrevne vekselstrømgenera
torer har forholdene ligget saadan an, at vi her i lan
det specielt for maskiner med horisontal aksel oftere
har hat behov utover, hvad der tidligere var installert
andensteds. Saaledes var maskinerne for Rjukan (1915)
for 18 900 kVA og 250 omdreininger (P/n = 75 og
Pn — 4,75-ro6) vistnok dengang rekord, likesom ge
neratorerne for Nomeland (1917) 7000 kVA ved 87,5
omdreininger (P/n = 80) ogsaat var bemerkelsesvær
dige. Det kan være av interesse at et par av Rju
kangeneratorerne blev viklet av A/S Per Kure og
Nomeland generator fabrikert af N.E. &B. B. Gene
rator for Dale kraftanlæg er for den største ydelse
der hittil er fabrikert her i landet 15 300 kVA ved
375 omdreininger (N.E. & B.B. 1925).
Isolationsmaterialerne og metoderne er blit forbe
dret, saa man tillåter høiere temperaturer, specielt i
rotoren. Forstaaelsen av de forskjellige tillægstaps art
(specielt de der ogsaa findes i kortslutning) er øket
og metoderne til at holde dem nede bedret, likesom
jernblik med mindre tap anvendes. Man har ogsaa
lært at beherske større lagerhastigheter.
Likeledes har man øket den ydelse der motsvarer
en bestemt rotor, ved at gjøre forholdet mellem mag
netiseringsstrøm ved tomgang og normal spænding og
ved kortslutning og normal strøm mindre, ofte langt
under 1. Herved mindskes ogsaa de momentane kort
slutningsstrømme, hvilket for bryterne og for genera
torernes egne viklinger m. v. maa ansees som en for
del. Denne sidste utvikling har været mulig fordi
ved kraftstalionernes og generatorernes stadig økende
størrelse de pludselige belastningsvariationer blir for
holdsvis mindre, mens spændingsregulatorer er blit
mere driftssikre. Samtidig mindskes imidlertid den
synkroniserende kraft, hvilket ved sammenkobling av
store net kan være en alvorlig fare, likesom en for
holdsvis liten kapacitetsbelastning gjør maskinerne selv
magnetiserende til overspændinger, saa der er en fø
lelse av at utviklingen i retning av daarlig regulering
og smaa kortslutningsstrømme i nogen tilfælder har
gaat for langt.
Av saadanne maskiner, der i 10 aars perioden er
installert i Norge og i en av de nævnte retninger har
været (eller praktisk talt været) rekord, kan nævnes
Glomfjord generatoren 22000 kVA (1919) og 24000
kVA (1922) ved 300 omdreininger (Pn = 7,2 • 1 o6),
Raanaasfosgeneratoren (1922) 12000 kVA ved 107
(P \
omdreininger = 112) samt Nore generatorene 29000
kVA (1927) ved 300 omdreininger (Pn = 8,7 • 106).
Alle disse undtagen Glomfjord generator er for 50 par.
Rekord paa dette omraade indehar vistnok nu
U.S.A. med en generator (1927) paa 50 000 kVA og
lp \
300 omdreininger (Pn = 15* 106) og I— = 166,5 1,
mens man i Europa allerede 1924 hadde en maskin
med samme Pn nemlig for 30 000 ’kVA ved 500
omdreininger og senere 35 000 kVA ved samme om
dreiningstal (Pn = 17,5- io°) for Italien,
Alle store turbogeneratorer bygges som ventilert
kapslede maskiner, hvor luften føres gjennem genera
toren ved vifter enten paa dennes aksel (indenfor eller
utenfor lagrene) eller drevet separat, som regel med
elektrisk motor. For at de store luftraængder, som
trænges hertil, ikke skal efterlate for meget støv i
maskinerne, benyttedes før vanligvis luftfiltre. Nu er
man gaat et skridt videre, idet samme luft stadig
cirkulerer gjennem maskinen og ved specielle kjølere
(som regel vandrør) kjøles efter at den har optat ma
skinens tap inden den føres ind i maskinen igjen.
Denne anordning der stadig vinder terræng, har ogsaa
den fordel at det er lettere at begrænse brandfaren
ved gjennemslag av maskinens viklinger o. 1.
For vandturbindrevne generatorer med vertikal
aksel har vi ikke paa samme maate deltat i utviklin
gens frontlinje. Følgende generatorer fortjener dog at
nævnes: For Solbergfos {1925) 11 000 kVA, 150
lP \
omdreininger I — = 73,3) og for Rjukan (1926) 18350
kVA, 600 omdreininger (Pn —1 r • ioG). Det kan være
av interesse at de 17 000 kVA generatorer for Rjukan
(1914) ved n —250 hadde en vegt av 11,5 kg/kVA
og den nyere (1926) (ved n = 600) 6,6 kg/kVA, mens
virkningsgraden var øket fra 95,5 % til 96,2 % (Oer-
Det er i den senere tid eksperimentert meget med
at anvende anden gas end luft for denne omløpskjø
ling. Forsøkene med vandstof, der kjøler bedre med
meget mindre friktionstap, synes at love godt og er
kommet saa langt, at man kan vente at denne anord
ning i nær fremtid vil bli benyttet i praksis.
P
likon). Utnytlelsesfaktoren blevdog kun øket fra
2,76—3,5 (106). D luftgasdiameter, L jernlængde i cm.
Med hensyn til vekselstrømgeneratorer drevne av
vandturbiner med vertikal aksel har som regel U.S.A,
gaat foran. De største med hensyn til kVA er vel
de for 65 000 kVA, 107 omdreininger, 25 perioder
lp \
for Niagara 1924! —=610 I og 45000 kVA, 400
omdreininger (Pn =18 • ioG), mens for Europa de
lP \
24000 kVA, n =125,1—=192 for Imatra, Fin-
V* /
Paa omraadet dampturbogeneratorer, hvor kanske
den mest paatagelige utvikling har foregaat siden før
verdenskrigen, har den norske elektrotekniske industri,
hverken som fabrikerende eller som bestillende været med
i utviklingen. Denne har dog stor betydning for os,
da den har bidraget til at elektricitet kan fremstilles
billigere fra brændsel og derved gjort konkurrancen
haardere for vor vandkraft. Samtidig har turbogene
ratorens utvikling git impulser ogsaa paa andre ora-
252
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
