Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15. juli 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1928, No. 20 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
600 omdr., Pn = i8-io6 (1919), hvilken dengang
var dobbelt saa stor som den største tidligere, 30 000
kVA, 720 omdr. og 50000 kVA, 600 omdr. (Pn —
30-10°) begge fra 1927. Denne sidste er opgit at
ha et tap av 1 2/s %av ydelsen og nærmer sig alt
saa i denne henseende til en transformator (motsvarer
i] 00 98,35 % ved cos cp — 1).
land samt 45000 kVA n = 375 (Pn = 16,8 • 10°)
for Galetto, Italien, er de største jeg kjender. Der er
projektert 50000 kVA, n=75© (Pn = 37,5 • 106) og
100 000 kVA ved n = 300.
Naar man samroenligner det opnaadde Pn for
damplurbo- og vandturbogeneratorer, er det paafal
dende at denne sidste har en maksimalværdi, der kun
er cå, I (1V5) f°r den første- Ogsaa for vandturbindrevne generatorer og for
synkronkompensatorer er omløpskjøling indført og for
disse sidste ogsaa anvendelse av vandstof istedenfor
luft under utførelse. Hvis dette i enhver henseende
kommer til at svare til forventningerne, er det sand
synlig, at endnu høiere omdreiningstal vil vælges.
Utprægede poler er vistnok benyttet for alle disse ikke
dampturbindrevne generatorer, og herved anvendt om
fangshastighet ved rusning op til ca. 140—150 m/sek.
altsaa omtrent den samme som den maks. omfangs
hastighet for turbogeneratorer ved normalt omdrei
ningstal.
En av grundene til den senere forskjel er faren
for vandturbinernes rustning, hvorfor man vanligvis
regner og prøver disses generatorer mekanisk med en
hastighet ca. 80 —100 % over den normale, mens
man ved dampturbogeneratorer nøier sig med en over
hastighet av 15 —30 %. Som følge herav kan man
si at den maks. Pn for vandturbogeneratorer naturlig
ikke kan ligge høiere end ca. (^ig5 )2 40,0 %av den
ved dampturbogeneratorer.
Den væsentlige grund til at Pn for vandturboge
neratorer har holdt sig saa langt under disse 40 %
er at behovet for høie omdreiningstal ikke paa langt
nær er saa stort som for dampturbiner. For disse vil
det største omdreiningstal for hvilket man kan kon
struere turbine og generator for anskafifelsespris og
dampøkonomisk synspunkt som regel være det bedste,
mens en god vandturboviikningsgrad i de fleste til
fælder fordrer et mindre omdreiningstal end motsva
rende den gunstigste generator, for ikke at snakke
om den for høiest mulig omdreiningstal.
Der blir delvis anvendt »klo «-konstruktion til at
holde polerne istedenfor svalehale og forskjellige andre
specialkonstruktioner.
De asynkrone maskiners maks. ydelse (ogsaa Pn og
I har holdt sig under de sykrones. De konstruktive
n J
vanskeligheter i at ogsaa rotoren bør være bygget av
tyndt blik samt at eventuelle slæperinger maa utføres
for meget større produkt av strøm og maks. spænding
(igangsætning) end det er nødvendig for synkronma
skinernes magnetisering er ikke av den betydning
(slæperingerne kan under normal gang som regel kort
sluttes) at begræsningen ligger her; men den væsent
lige grund ligger i at der ikke har meldt sig behov
for induktionsmotorer av saadan ydelse og stort om
dreiningstal. En rekord er vel en induktionsmotor,
del av en frekvensomformer, for 37 000 kVA, n = 300,
f = 60 stator, 25 rotor. (U.S.A.).
Synkronmaskiner er i de forløpne aar ogsaa i sta
dig større utstrækning blit brukt som motorer, og de
forskjellige maater til herved at skaffe dem et for
holdsvis stort igangsætningsmoment under hele igang
sætningsperioden har vundet større forstaaelse. Hvor
den wattløse strøm er av betydning og for mangepo
lede maskiner især, hvis disse delvis maa løpe under
belastet, er de langt at foretrække for de almindelige
asynkronmotorer. De var specielt som del av motor
generatorer meget brukt allerede før krigen.
Benyttelsen av tomgaaende synkronmotorer til fase
kompensation og spændingsregulering var nok ogsaa
utført før krigen, men det er først i de senere aar at
dette har utviklet sig til at nogen av de største en
hetér er bygget herfor.
Utviklingen har derfor mere koncentreret sig om
at bygge billigere induktionsmotorer uten at gjøre virk
ningsgrad og effektfaktor daarligere, mens samtidig
maskinerne gjøres mere robuste.
Her er det heller ikke virkelig epokegjørende ny
heter, men kun mere standardisering og mere maal
bevist anvendelse av konstruktive enkeltheter, saaledes
som mere fugtigbestandig isolation, mere anvendelse
av ventilert kapslede maskiner, av kortslutningsmotorer
og av viklingsanordninger der gir liten reaktans. Kort
slutningsmotorer har endnu ikke paa langt nær paa det
europæiske kontinent (inkl. Norge) faat den utbredelse
de fortjener. Rulle- og kulelagere er blit mere almin
delig for mindre motorer samtidig med at ringsmøre
lagrene ogsaa er væsentlig forbedret ved at gjøre dem
mere luft- og støvtætte m. v. Kompenserte induktions
motorer (med kommutator) av forskjellige typer har
ogsaa faat noget øket anvendelse.
Disse maskiner er ikke utsat for rusning og byg
ges derfor med høiere omdreiningstal end vanlig for
vandturbogeneratorer, mens man ikke har fundet det
regningssvarende at gaa op til dampturbogeneratorens
omdreiningstal. Her har man ved valg av omdrei
ningstal kim at ta hensyn til, hvad er det mest øko
nomiske for selve maskinen. Man maa dog huske
paa at disse maskiner ofte løper næsten kontinuerlig,
og at de er installert langt fra kraftstationen, saa at
i omkostninger for deres tap overføringsomkostningen
ogsaa spiller ind hvorved betydningen av at tåpene
holdes-nede økes.
Her har ogsaa forholdene gjort at de største ma
skiner er amerikanske, og jeg skal nævne 30 000 kVA, (Fortsættes).
253
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
