Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15. juli 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gum Beboelsesrum Gjennemsnitlig
Antal . 1 .
Gruppe , . abonnert .. .. .. , I . 9
abonnenter , ,,, , 9 watt pr. watt watt rum pr. m/ pr. m. J
kW antal sum m.z « , r . , r .
abonnent pr. rum pr. m.*5 abonnent abonnent pr. rum
Husholdningstarifer.
Av ing. N. Walther.
Total tilknytning efter kr. 200 pr. kW-aar.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 20
Da jeg formoder at resultatet av en foretat optælling
her i Fredriksstad av forholdet mellem beboelsesrum,
disses grundflate, abonnement og abonnenter kan ha
interesse ogsaa for andre, skal jeg meddele følgende
jeg at man ved benyttelsen av flateindholdet av be
boelsesrummene (event. benyttede rum) har .det f. t.
for vore forhold bedst brukbare maal for beregningen
av enhetsprisen paa elektriciteten. Den virker gjennem
gaaende retfærdig og hindrer ikke den rigtige utvikling.
Det er forholdsvis enkelt administrativt set, seiv om
det selvfølgelig er mere tungvint end benyttelsen av
»antal rum«.
I anledning av spørsmaalet om en reduktion av
prisen pr. kW-aar efter vippe fra kr. 200 til kr. 180
tænkte jeg mig muligheten av istedet herfor at bibeholde
200 kroners prisen for den energi vi nu erfaringsmæssig
vet kan bortsættes efter denne betaling (anvendelse
lys og delvis kokning etc.) og sætte en billigere pris
for den energi vi kan sælge utover dette til kokning,
varmtvand o. 1.
Enten man beregner den høiere pris som et grund
gebyr pr. m. 2 flateindhold i tillæg til kokeprisen, eller
man beregner den høiere pris ved at sætte en høiere
enhetspris for elektricitet indtil en bestemt specifik m. 2
belastning og en lavere pris derover (event. gradvis
synkende) er væsentlig avhængig av hvorledes man
ønsker at tilrettelægge utviklingen. I førstnævnte til
fælde maa abonnenter med litet abonnement i forhold
til ledighetens størrelse nemlig betale ogsaa en andel
av avgiften for det abonnement han burde hat, mens
han i sistnævnte tilfælde kun betaler for det han har.
Dette spørsmaal har tidligere fra flere hold været
fremholdt paa følgende maate:
Ved den tilknytning verket nu har, trænger det
de priser som nu gjælder (event. lavere eller høiere)
for at dække sine faste og bevægelige utgifter og for
at give et passende overskud, men al kraft som det
kan sælge mere end det verket nu gjør, kan sælges
til betydelig billigere pris, idet man ikke behøver at
la salgsprisen paa denne kraft dække mere end de
utgifter som kommer paa grund av den økede kraft
levering plus den fortjeneste verket kan opnaa.
Som nævnt i begyndelsen av denne artikel, har
jeg for Fredriksstad kommunale Elektricitetsverk utredet
spørsmaalet om en eventuel saadan husholdningstarif
istedet for en prisreduktion fra kr. 200 til kr. 180 pr.
kW-aar paa den nuværende tarif, og de derved fundne
resultater kan antageligvis være av interesse. Det skulde
vel være overflødig at gjøre opmerksom paa at alt
foranstaaende og efterfølgende kun gjælder den faste
kW-aars pristarif.
Ved den praktiske gjennemførelse viser det sig dog
flere vanskeligheter for en tilfredsstillende løsning.
De rene lysanlæg, som forretninger, banker, kon
torer o. 1. hvor hele abonnementet benyttes til lys byr
jo ingen vanskelighet m. h. t. prisberegning, idet disse
kan betale alt efter den høiere pris. De blandede anlæg
derimot med fælles installationsanlæg og vippe som
forretninger med tilstøtende privatleilighet eller privat
leilighet, hvor endel av leiligheten benyttes til kontorer,
venteværelse, laboratorium og tilsvarende, samt de alm.
private husholdningsanlæg, hvor kun endel av abonne
mentet benyttes til lys, byr straks paa vanskeligheter
med hensyn til hvad der skal beregnes efter de for
skjellige priser.
Hvor store disse vanskeligheter maa være faar man
indtryk av, naar der har været foreslaaet at abonnen
terne skulde betale den dyre pris for det de nu har
paa vippen, og hvis de forhøier sit abonnement faa
forhøielsen beregnet efter en billigere pris.
Hvilke vanskeligheter og uretfærdigheter en saadan
ordning vilde føre til i praksis kan man let tænke sig.
Efter de erfaringer som föreligger fra andre steder
og efter de beregninger jeg seiv har lat foreta, mener III. Rene forretningsanlæg.
II. Blandede private og forretningsanlæg.
254
Abonnement. Antal,
kW
sum
Gjennemsnit
watt pr. abon.
o til 200 watt
201 » 500 »
501 » 1000 »
over 1000 »
756 stk.
I I x x »
675 »
628 »
91.6 kW
399.2 »
575-3 »
1390.0 »
I 2 x watt
359 »
860 »
2215 »
Sum 3170 stk. 2460.0 kW 780 watt
Disse abonnement fordeler sig saaledes paa føl-
gende 3 grupper:
Gruppe I. Rene private husholdningsanlæg.
I 2300 1300 11 520 160 000 565 8.13 5 69,6 i3,9
II 400 600 ikke opmaalt 150°
III 5°° 5°° ikke opmaalt 1000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
