Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 20. 15. juli 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1928, No. 20
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Efter foranstaaende uttalelse av direktør Biermann’s
fulgte en kort diskussion hvorav hitsættes følgende
indlæg. »Der er allerede hyppig henvist til den ame
rikanske praksis som ikke kjender til forkoblingsbrytere
og de gode erfaringer som er høstet i Amerika. Det
er naturligvis herved et spørsmaal av avgjørende
betydning om ogsaa i Amerika fordringene med hen
syn til driftsikkerheten er likesaa høi som hos os.
Man hører ikke saa sjelden den mening uttalt at man
i Amerika ikke er saa nøie med, om der indtrær
uheld paa anlæggene og at der indtrær driftsforstyrrel
ser. Taleren har nylig hat anledning til at besøke
saavel de store amerikanske elektriske firmaer G. E. Co.
og Westinghouse og likeledes en række store kraft
centraler og kraftoverføringsanlæg i De Forenede Sta
ter. Det kan kanske være av interesse at høre de
indtryk som taleren medbragte fra sit besøk. Heller
ikke derover har det raanglet paa uheld. Sterke for
brændingssteder paa samleskinnerne og sværtede ste
der paa væggene vidnet paa mange steder endnu om,
at man i mange henseender har maattet gjennemgaa
en lignende utvikling som hos os. De amerikanske
ingeniører har derimot ikke som vore tendensen til
at anstille dypsindige teoretiske undersøkelser. De
gaar heller forsøksvis tilverks, og dertil meget radi
kalt, i den utstrækning som det synes nødvendig til
løsningen av den foreliggende opgave. Da f. eks. i
en av de store kraftoverføringsanlæg (400 000 kW sam
let ydelse av de parallelarbeidende verker) en oljebryter
eksploderte blev efter tur brytere av forskjellige firmaer
placert paa dette sted og underkastet grundig kortslut
ningsprøver, under hvilke nettet var i normal drift.
Angst for at der skal optræ beskadigelse av generatorer
kjender man ikke derover. Man staar paa det stand
punkt at syke dele av et anlæg dog maa utskiftes og
at det er hensigtsmæssig at man seiv bestemmer
tidspunktet herfor. At driftslederne indtar dette stand
punkt har ledet konstruktørernes og fabrikanternes be
stræbelser i et sundt spor. De maa fabrikere det
bedste, da der ellers ikke er nogen utsigt til at pro
dukteme kan staa sig ved saa voldsomme prøver. Det
maa dog bemerkes at prishensyn ikke virker saa hin
drende som hos os. Man -kjøper gjerne det bedste
og ,kan ogsaa gjøre delte. Paa denne maate kan det
foiklares at man i Amerika allerede tidlig fik gode
og paalidelige typer av generatorer, transformatorer
og brytere, uten at det har været nødvendig at op
stille specielle forskiifter med hensyn til kortslutnings
sikkerhet etc. Der er ogsaa stillet høiere krav med
hensyn til isolationen (indgangsspolene er f. eks. meget
sterkere isolert end hos os) saa det er ikke at forun
dre sig over, at man kan klare sig uten foikoblings
brytere. Amerikanerne har desuten ogsaa paa forhaand
lettet sig opgaven ved den almindelig indførte jor
ding av nulpunktet, idet anlæggene derved paa langt
nær forstyrres saa meget av overspændinger som hos
os. Man tar det totalindtryk med sig at driftssikker
heten i de amerikanske anlæg er bragt paa en meget
stor høide, og at man ogsaa hos os maa slaa ind paa
den samme vei, hvis vore storkraftanlæg skal opfylde
alle krav.« coscp.
Paa kraftledninger som gaar langs sjøen har man
ofte forstyrrelser ved overslag paa isolatorerne, frem
kaldt ved saltnedslag fra den fugtighetsraættede havluft.
E.T.Z. meddeler om en avhandling der blev fremlagt
ved en av Pariserkonferanserne vedr. et 70 kV anlæg
paa kysten av Marocco der stadig hadde at kjæmpe
med slike forstyrrelser paa grund av luftens høie salt
gehalt i forbindelse med den store fugtighet (i regelen
nær 100%). Under paalandsstormer kunde man kon
statere saltnedslag i en avstand av 10 km. fra kysten.
Der var oprindelig paa denne ledning indbygget
Hewlet-isolatorer paa 5 led. Efter at disse hadde
været i drift i nogen maaneder viste de sig helt ubruk
bare da der som folge av saltnedslagene optraadte
överledning langs isolatoroverflaten. Disse overledninger
fremkaldte fine rifter og førte tilslut til gjennemslag
og ødelæggelse av isolatorerne. Man foretok nærmere
undersøkelse av isolationsmotstanden ved hjælp av
megger og fandt overordentlig stor forskjel alt efter
værliget, idet isolationsmotstanden i løpet av faa timer
kunde forandre sig i forholdet 1:10 000. Hvor stor
saltbelæggets virkning paa isolatorerne er, fremgaar
bedst av det faktum at en ny isolatorkjede hadde en
motstand paa 5000 megohm men denne sank i løpet
av faa maaneder til 0.2 megohm, naar kjeden hadde
været under indflydelse av fuglig og saltholdig luft.
At forhøie antallet av led i kjeden var uten virkning.
Man maatte derfor gaa over til at prøve en ny slags
isolatortype. En saadan isolatortype beregnet for en
Isolatorer for sjøklima.
Fig. i. Fig. 2.
258
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
