Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 25. juli 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vK ioo Ei vk-ioo-Et
Og E = = Volt.
2 fr XI Xl ’f 7t
Ei 6 fr Et
Pn — 3 vK—~ T6 =— — vK-— Ib
xi n f xi
Pn = 3 • v (AS) El = v (ÄS) ET
T
De følgende formler viser betydningen herav:
(enkel sløifevikling med 1 segment pr. vinding) og
ved flere kommutatorsegmenter pr. vinding.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 21
bør vælges mindre end tilladelig for kompenserte like
strømmaskiner. Den nu benyttede større magnetiske
motstand for vendepolfeltet har dog mindsket denne
forskjel.
Med hensyn til størrelse var allerede i 1916 bygget
maskiner for 5800 kW ved 225 omdreininger [Pn —
1.3 • io G), hvilket senere neppe er synderlig overskredet
(ca. 20%).
Blandt bemerkelsesværdige etankeromforraere her i
landet kan nævnes saadanne 16 polede for 2500 kW,
250 Volt for Tyssedal med 1250 amp. pr. børstestift.
Kommutatorhastigheter over 40 m./sek. er nu ikke
sjeldne for den slags maskiner. B. B. C. utelater nu
ofte den ellers brukelige kompensationsvikling (ved høit
Etankeromformeren — og vel i endnu høiere grad
kaskadeomformeren — (der ved git primær periodetal
kan bygges for høiere spænding) har faat en sterk
konkurrent i kviksølvdamplikeretteren, der før krigen
kun blev bygget i smaa enheter (optil ca. 200 kW)
og i liten utstrækning, mens B. B. C. nu bygger for
størrelsen optil 16000 amp., 300 Volt, 4800 kW og
200 amp,, 16000 Volt, 3200 kW. Ved de høiere
spændinger ser det ut til at likeretterne specielt grundet
sin da høiere virkningsgrad fortrænger de roterende
maskiner for omformning av flerfasestrøra til likestrøm,
naar der ikke föreligger specielle forhold (som f. eks.
arbeide likestrøm-vekselstrøm, specielle fordringer med
hensyn til spændingsregulering eller lignende).
fr
—) idet cos (p da allikevel blir god likesom feltet i
kommuteringssonen ikke behøver at berøres herav,
Bergmannwerke har bygget 16 2/s banemotor for 3 400
hk. ved nmax = 380, hvad sansynligvis er rekord for
den slags, maskiner.
Man har lært at mindske de høiere harmoniske
grundet spor og kommutator for disse motorer (av
hensyn til parallelgaaende svakstrømledninger).
Tilsvarende formler (litt andre konstanter) gjælder
for ankerydelse og spændinger for andre vekselstrøm
(ogsaa flerfase) kommutatormaskiner og da for disse
fr
— er sterkt begrænset (og f oftest 50), blir for disse
spænding og Pn yderligere begrænset. Koramutatorene
blir store og dyre og med store tap.
»Transverter« og andre speciallikerettere skal jeg
her ikke komme ind paa.
For vekselstrømkommutatormaskiner har der været
en rik utvikling med nye koblinger og anordninger
for at opnaa forskjellige driftsegenskaper, saaledes som
allerede antydet under asynkronmotoren, Jeg vil f, eks.
nævne forskjellige maater at bruke enfase kommutator
banemotorer til nyttebremsning.
Med hensyn til rent konstruktiv utvikling har jeg
hittil ikke berørt mange punkter, men skal allikevel kun
nævne at anvendelsen av rullet og valset material iste
denfor støpejern og støpestaal saavel for rotorer som
for statorer vinder mere og mere indgang. Dette staar
i forbindelse med den store fremgang paa sveisningens
omraade. Især har den elektriske lysbuesveisning gjort
store fremskridt med nye arter av sveisemaskiner o. s. v>
At komme ind paa dette eller paa de forskjellige me
kaniske konstruktioner vilde føre for vidt.
Utviklingen for vekselstrømkommutatormotorene har
specielt gaat i retning av høiere anker og kommutator
hastighet samt for seriemotorene øket »oversynkron-
f
grad« d.v.s. forholdet -— hvor fr =—[p — polpartal)
/ 60
og f tilført periodetal. Herved har man øket spændin
gen (Riksgrænsbanens første lokomotivmotorer var ved
15 perioder for normalt 240 Volt, mens næsten det
dobbelte nu er almindelig ved 16 2/a perioder). Derved
spares i kommutatorstørrelse (og tap) samt i tilledninger
og apparater og større ydelser resp. større Pn blir
mulig. For disse maskiner har man nemlig ved siden
av begrænsningen som git for likestrømmaskiner ogsaa
»transformatorspændingen« Et som har sin maksimale
værdi for de av børstene kortsluttede kommutatorla
raeller. Denne der ikke kan kompenseres i stilstand,
skal nødig overstige 2 —3 Volt, hvorved bemerkes at
TC f
Et— — —’El- [El midlere effektive lamelspænding
2 Jr
der maa vælges mindre end den midlere ved like
strøm, da den momentant maksimalt ellers vilde være
Y 2 gange den ved likestrøm).
Jeg skal tilslut kortelig omtale transforraatorene,
hvor der ogsaa har foregaat en stor utvikling, Før
krigen var der neppe bygget selvkjølede transforma
torer med over ca. 3 000 kVA ydelse og kunstig kjø
lede over 23 500 kVA, mens under krigen (1917) blev
vel de fremdeles største transformatorer 60000 kVA,
3 fase, 50 p. bygget for Rheinisch-Westfälisches E.W.
(A.E. G. og S. S. W.) utført med alurainiumsvikling og
hvorav nogen senere omviklet til 75000 kVA med
kobbervikling, mens Westinghouse vistnok har bygget
verdens største selvkjølede transformator 33333 kVA,
x fase, 60 per. med tre viklinger for sammenkobling
til 220000 y/69000 Y 13 200 /\.
Transformatorspændingene har samtidig gaat op fra
ca. no kV til 220 — 250 kV for krafttransformatorer.
Der maa nævnes transformatorer under utførelse for
6ooookVA, 220 kV med isolert nulpunkt (tor R. E. W.)
og at 100000 kVA transformatorer er projektert for
banetransport fuld med olje.
Allerede før krigen var der bygget prøvetransfor
materer for 500 kV hvorav 2 kunde kombineres for
270
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
