- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 41. Aarg. 1928 /
271

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 25. juli 1928 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Taletransmission i telefonapparater.
Indledning.
No. Sl, 1928 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
1000 kV, mens der nu ved »kaskade«-kobling er bygget
kombinationer for 2 100 kV og desuten enheter for
1 000 kV. Anvendelsen av kaskadeprincipet og luft
isolerte transformatorer (væsentlig tor at slippe gjen
nemtøringer) later til at vinde terræng paa dette om
raade, mens oljekjøling og oljeisolation forøvrig be
holder sin dominerende plads. F. eks. av N. E. &B. B.
utført prøvetransformator 400 kV i en enhet hvor kun
selve viklingene er i olje, mens A/S Per Kure har bygget
prøvetransforraatorer for 600 kV, som ved seriekobling
(ikke kaskade) kan gi 750 kV til jord.
Transformatorer for store strømstyrker 100000—
120000 amp. for lysbueovner er der nu bj’gget flere
av, mens jeg fra før krigen ikke kjender nogen for
mere end 50000 amp. Disse transformatorer var og
er hyppig utstyrt med anordninger for at regulere
spændingen trinvis under drift (trinkobler). Saadanne
smeltetransformatorer av stor ydelse har de norske trans
formatorfabriker bygget flere av).
Transformatorer utstyrt med lignende arter spæn
dingsregulering er i den senere tid blit mere og mere
anvendt ved sammenkobling av net. Et bemerkelses
værdig eksempel herpaa er et aggregat i Tøiens trans
formatorstation for 20000 kVA gjennemgangsydelse
47 250/55 ooo Volt (ikke sparekobling) med + 6 %
spændingsregulering i 5 trin.
Med hensyn til kjøleanordningene er at merke at
de selvkjølede transformatorer mere og mere anvendes
ogsaa for de største ydelser samt at som kunstig kjøling
for de særdeles store enheter mere og mere oljecirku
lation gjennem ydre kjølere vinder utbredelse. Ved
disse ydre kjølere vinder luftkjøling med ventilator
mere indgang*). Ofte anvendes selvkjølede transforma
torer, der ved overbelastning har kunstig luftkjøling.
Utførelser med oljekonservator eller med kvælstofatmos
fære over oljespeilet blir ogsaa mere og mere indført.
At der i forbindelse med utviklingen i retning
større ydelser og spændinger ogsaa har gaat en for
bedre indre kjøling av transformatorene, større kort
slutningssikkerhet og bedre indre isolation (papirisolation,
lakimprægnering, spiralvikling for koncentrisk viklede
transformatorer m. v.) er en selvfølge, Likeledes er
der utviklet bedre materialer f. eks. det bedste legerte
bliks tapslal er mindsket med omtrent 30 %• For
strømtransformatorer o. 1. blir delvis det nye material
permalloy benyttet.
Paa transformatororaraadet har vi her i Norge deltat
i utviklingen saavel ved bestilling som ved fabrikation
og jeg skal nævne:
Før eller under krigen blev der bygget kunstig
kjølede transformatorer op til ca. 5000—6000 kVA
av N, E. & B. 8., A/S P. K. og A/S N. I. og naturlig
kjølede optil ca. 3000 kVA; mens N. E. & B. B. C.
efter krigen ophørte at fabrikere større transformatorer,
har Per Kure f. eks. fabrikert for Nore kraftanlæg
vandkjølte transformatorer for 29000 kVA, 132000
Volt og for understationer i Flesaker og Smestad for
28000 kVA med tertiærviklinger for 10000 og 12000
kVA med ydre luftkjølere. A/S N. I. har for Slagen
levert tilsvarende transformatorer, men i enfaseenheter
(9333 kVA hver), likesom dette firma har bygget tre
fasetransformatorer for 10000 kVA.
Der har været arbeidet meget med standardisering
av fordelingstransformatorer.
I en saadan oversigt er det kun mulig at ta med
spredte træk fra de forskjellige feller, da emnet er alt
for stort til utførlig behandling.
De av de her givne detaljer, som jeg ikke kjender
fra egen praksis, skriver sig dels fra tidsskrifter og
firmapublikationer (det vilde føre for langt at opgi
kilde) og dels tra direkte meddelelser fra de største her
i landet arbeidende elektriske firmaer A. E. G., Kure,
National Industri, Norsk Elektrisk & Brown Boveri,
Oerlikon, Siemens-Schuckert, Vickers og Westmghouse.
Jeg vil her faa lov at takke disse for de givne fyldige
oplysninger, seiv om jeg av pladshensyn ikke altid har
kunnet gjøre saa meget bruk av dem, som jeg skulde
ønsket. Av samme grund har jeg ogsaa rnaanet utelate
illustrationer.
*) Denne utvikling med hensyn til kjøleanordninger hænger
delvis sammen med at utendørs transformatorer ogsaa for store
ydelser blir mere almindelig.
det endelige resultat — det færdige telefonapparat —
blir derfor altid en konstiuktion der repræsenterer et
kompromis. Den undersøkelse som skal gjennemføres
i det følgende lar sigte paa at klarlægge bedngelsene
for en god taletransmission i telefonappaiater med
lokalbatterikobling, og er et forsøk paa at løse en av
de mange opgaver som melder sig.
Hvis man skal dimensionere et telefonapparat,
staar man overfor en kombinert fysikalsk konstruktiv
opgave av temmelig komplicert natur. Der maa tas
en række hensyn, dels av rent teknisk, dels av øko
nomisk art, der hver for sig, betragtet isolert, i almin
delighet fører til en ganske bestemt gunstigste løsning.
Som saa ofte ellers ved lignende tilfælder, vil dette
i praksis føre til indbyrdes stridende fordringer, og
I fig. i er vist et forenklet principskema for to
telefonapparater (L. B. apparater) sammenkoblet over
A/S Elektrisk Bureau, Oslo
Av ing. Aksel Aanderud,
271

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:56:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1928/0295.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free