Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 5. august 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Ni 22 OSLO 5. AUGUST 1928 41. AARG.
Indholci :
Beskyttelsesanordninger i samkjørende net.
Ad A.
Organ for * * • Utgiver:
Norsk Elektroteknisk Förening |H I I Norske E
Norske Elektricitetsverkers Förening JL • JL • Kronprin
Norsk Elektroteknisk Förening M I I Norske Elektricitetsverkers Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening JL-rf» JL • JL • Kronprinsensgate 19, Oslo
Utkommer 3 gange mftnedlig til en pris av kr. 10.00 halvårlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbänd kr. 13.00 halvårlig
Betalingen erlegges forskudsvis Abonnementet er bindende, inntil opsigelse skjer. Annonsepris; Pr. enhetsrute 55 mm. bred, 35 mm
høi; Iste side av omslaget kr. 12. 00, øvrige sider av omslaget og innvendig kr. (i.00—2.50 efter annonsens størrelse, plass og antall gånger
Beskyttelsesanordninger i samkjørende net. Taletransmission i telefonapparater. Av ing. Aksel Aanderud Den kanadiske elek
tricitetsutvikling. Telefunken-Koncernet, Berlin, feirer jubilseum. Industribelysning. Direktør O. H, Holta. Den Inter
nationale kommission for installationsmaleriel. Diplomingeniør Sjur Borgen. Bøker og Tidsskrifter. Kobber- og olje-nolering.
(Indberelning i anledning studiereise til Tyskland og Schweiz vedrørende beskyttelsesanordninger i store samkjørende net).
I henhold til beslutning i samkjøringsmøte den 26.
mars 1928, foretok samkjøringschefen, ingeniør Bärn
holdt, Oslo Elektricitetsverk og ingeniør Bjerknes, Vest
fold kraftselskap, en studiereise til Tyskland og Schweiz,
for at indhente oplysninger om de nyeste erfaringer
der maatte foreligge med hensyn til samkjøring av
store net, herunder dog specielt søke oplysninger om
de nyeste principper og konstruktioner paa relæomraadet.
C. Diverse spørsmaal der delvis er rettet til firmaerne
og delvis til ingeniørerne ved de besøkte verker.
Herunder specielt relæernes behandling og kontrol
i drift, relæprøvning og revision m.v. samt hensigts
mæssig registrering av relædata og feilstatistik etc.
Studiereisen blev foretat i tiden 20. april—B. mai
1928. Relæspørsmaalet blev diskutert med eksperter
paa omraadet hos A.E G., Siemens-Schuckert, dr. Paul
Meyer, Berlin og Brown Boveri & Cie., Baden, Schweiz.
I anledning disse spørsmaal blev der konferert med
en række herrer, hvorav vi specielt vil nævne hr. pro
fessor Petersen, den ledende tekniske direktør i kon
cernet A.E.G. og direktør Werner, direktør Hädrich
hos Siemens-Schuckert, samt driftingeniør Schmolz ved
Baybrnwerk.
De spørsmaal som blev rettet til firmaerne kan i
hovedtrækkene sammenfattes i følgende:
A. Hvilke administrative og tekniske principper maa
befølges naar store net sammenkobles.
Av de herunder fremkomne uttalelser er det av
speciel vigtighet at notere at samtlige herrer fremholdt
at man ved de store kraftsammenslutninger maa sørge
for at sikre en gjennemgaaende elektroteknisk linje og
ensartethet i anlæggenes planlægning, utførelse og drift,
idet dette er en væsentlig betingelse for at opnaa et
hensigtsmæssig samarbeide og sikre en økonomisk drift.
B 1) Almindelige principper for beskyttelse av elektriske
anlæg naar disse sammenkobles til store net, saa
ledes som eksempelvis Øst-Norge, hvor det vil dreie
’ sig om en sammenkobling av rundt regnet J/2 mil
lion kVA med en samlet kWh.-produktion av r ä
2 milliarder kWh. pr. aar.
Professor Petersen fremholdt at der ved enhver
større sammenslutning maatte være et ledende central
organ der hadde fuld oversigt og kommando over
driften.
2) Hvilke forholdsregler er ønskelig eller paakrævet
for at begrænse selve feilstrømmens størrelse, og
de direkte termiske og dynamiske virkninger av
denne.
Under dette centralorgan sorterer lastfordelingen,
fordelingen av de wattløse strømme, spændingsregu
leringen, ledningsnettenes koblingstilstand under normal
drift, under revision og under indtrædende feil, relæ
systemet m. v.
3) Hvilke beskyttelsesanordninger er paakraevet eller
ønskelig naar der optrær feil paa de enkelte an
lægsdeler for at begrænse skadens omfang paa
vedkommende anlægsdel seiv og for at beskytte
det øvrige net ved saadanne feil. Herunder:
a. Generatorbeskyttelse.
b. Transformatorbeskyttelse.
c. Netbeskyttelse, særlig med henblik paa vilkaar-
Direktør Werner paapekte specielt faren for ma
teriel skade samt den fare for menneskeliv som kunde
opstaa om ikke anlæggene i elektroteknisk henseende
planmæssig blev tilpasset de nye driftsforhold som op
staar ved sammenkoblingen, og fremholdt likeledes at
driftsadministrationen nødvendigvis maa tilpasses de
nye forhold.
lige netdispositioner hvor koblingerne indbyrdes
ikke maa bindes. Herunder anordninger saavel
for friluftsnet som kabelnet.
d. Beskyttelse av avgreningsledninger og enkeltfor
brukere.
Eksempelvis blev nævnt oljebrytereksplosion paa
grund av at oljebryteren var anskaffet uten tilstrækkelig
Administration og tekniske hovedprincipper.
277
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
