Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 5. august 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ad B.
Ad B II.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 22
beregning med hensyn til de kortslutningsydelser som
kan opstaa eller fordi for svake oljebrytere blev mani
pulert uten efter opgave fra et centralorgan der hadde
fuld oversigt over driftstilstanden og de paakjendinger
bryteren blev utsat for.
første række ved anlæggenes utførelse i sin haand ved
valg av mest mulig bløte generatorer og transforma
torer med høi kortslutningsspænding, at begrænse kort
slutnings- eller feilstrømmens størrelse. Hvad der paa
dette felt er forsømt ved anlæggenes bygning kan intet
relæsystem avhjælpe.
Videre blev nævnt at uheld ogsaa hadde indtruffet
derved at anlæg eller anlægsdele blev til- eller fra
koblet uten at der ad organisatorisk vei var skaffet
fuld oversikt over koblingens konsekvenser. — Det er
derfor sandsynlig at man ogsaa hos os vil maatte ta
under overveielse hvad der i denne retning maa ansees
nødvendig.
Hos os dreier det sig imidlertid om sammenkobling
av en for stor del ældre anlæg, der tildels er utført
efter helt andre principper end dem man idag anser
som de rigtige.
Specielt er vel en flerhet av generatorerne og trans
formatorerne langt fra utstyrt med den ønskelige re
aktans. Det kan derfor tænkes at bli nødvendig ved
anlæggenes sammenknytning at maatte ta særlig hensyn
hertil.
Indtil videre vil den nedsatte samkjøringskomité
maatte staa som det ansvarlige centralorgan.
»Sarakjøringschefens« nuværende mandat er vel
nærmest at være denne komités sekretær, og samkjø
ringschefen vil vel neppe kunne paalægges en plikt
og et ansvar under den kommende samdrift, som det
foran omtalte centralorgan.
1 Tyskland er man ved de efter moderne principper
byggede anlæg yderligere gaat til indbygning av ekstra
reaktansspoler for at begrænse virkningerne av op
staatte feil.
Der findes hos os net med forskjellige spændinger,
og hvor disse sammenkobles over mellemtransforma
torene, har rnan egnede punkter, hvor man kan faa
indført reaktans til begrænsning av feilstrømmen og til
opnaaelse av en større indbyrdes frihet i spændings
reguleringen. Disse sammenkoblingspunkter kan da
samtidig benyttes til passende spændingsavtrapninger,
saa man kan opnaa en rigtig fordeling av de wattløse
strømme, hvad man ellers fortrinsvis maa utføre med
specielle trintransformatorer, der som reaktans betragtet
selvsagt er av mindre betydning, men for spændings
reguleringen efter den moderne tyske praksis er det
billigste og enkleste middel. Det har i praksis vist sig
at en regulering i trin tilfredsstiller alle rimelige for
dringer til reguleringen, saa en kontinuerlig regulering
med induktionsregulatorer normalt ikke skulde være
paakrævet. Induktionsregulatorene er desuten i alminde
lighet for kostbare hertil. Dette gjælder i endnu høiere
grad fasekompensatorer der jo ogsaa har den litet øn
skelige egenskap at de leverer større ydelser ind paa
nettet under kortslutninger og derved i øket grad an
strenger oljebryteren og andet materiel.
Ved sammenkobling av flere anlæg til et større
samarbeidende net vil en række feil der ved mindre
samarbeidende ydelser og svakere net var generende
for relativt store netdele, efter sammenkoblingen bli
av væsentlig mindre betydning for en rolig drift. Dette
gjælder særlig feil hos de enkelte store konsumenter
og paa de sekundære net.
Paa den anden side vil en række feil som tidligere
kun hadde indflydelse paa et begrænset omraade, faa
indflydelse paa større omraader, muligens det hele sam
lede net, og der maa derfor findes saadanne beskyt
telsesraidler, at en feil som opstaar ved et anlæg saa
vidt mulig begrænses til dette og • har de mindst mulige
konsekvenser for de øvrige anlæg.
Det kræver i første række en ensartet systematisk
behandling av de enkelte net, og disses tilpasning til
det samlede net. Anlæggenes disposition maa være
saadan at de indbyrdes passer sammen, ogsaa under
hensyntagen til opnaaelse av den størst mulige mo
mentan-reserve under driftsuheld.
Under vore forhold hvor kraftcentralerne er fordelt
over forsyningsomraadet og hvor den almindelige elek
tricitetsforsyning arbeider med en meget gunstig cos (p,
skulde fasekompensatoren kun i specielle tilfælder være
nødvendig.
Mellem de forskjellige økonomisk uavhængige ad
ministrationer maa der etableres et teknisk administrativt
samarbeide, der maa formidles gjennem centralorganet,
(Samkjøringskomitéen). Hvert enkelt verk rnaa utpeke
sin bestemte person (chefs-elektriker, driftsingeniør,
eller hvad man nu vil kalde ham) som har at sam
arbeide med centralorganet.
Vedrørende spørsmaalet om anvendelse av reaktan
ser vil vi faa referere til den under vore konferanser
med A.E.G. opsatte protokol av 26, april 1928, side
5, hvor der ytterligere staar henvist til et foredrag av
hr. V. Schaubert som ogsaa vedlægges som bilag. Det
skulde derfor her være unødvendig ytterligere at gaa
ind paa dette spørsmaal.
De spørsmaal som kræver ensartet behandling er
i første række overstrømsbeskyttelsen, oljebryterspørs
maal, dimensionering av anlægsdele der specielt tjener
samdriften og den daglige drift. Det er ønskelig at
hvert enkelt verk maa bli mest mulig indgaaende og
utførlig underrettet om alle spørsmaal der kan tænkes
at være av betydning for det enkelte verks disposition
i samdriften.
Disse spørsmaal er av stor betydning for det sam
lede net og maa bli gjenstand for fælles behandling.
Det kan i denne forbindelse nævnes at strømregula
torer i almindelighet ikke virker hurtig nok til at redu
sere de termiske og dynamiske paakjendinger ved
kortslutning, og de kan desuten ha uheldige følger for
stabiliteten under samkjøringen.
Til bekjæmpelse av feilstrømmene og deres skade
lige virkninger i selve feilstrømkredsen har man det i
278
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
