Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 5. august 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. _Za — z
r 1 ZaH-Z
z = za
Av ing. Aksel Aanderud, A/S Elektrisk Bureau, Oslo.
B III.
a. Generatorbeskyttelse.
f
(Forts.)
Taletransmission i telefonapparater.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
1928, No. 22
gjennemslagssikringer i nulpunktet som jordet dette ved
indtrædende feil.
For de termiske paakjendinger gjælder det som en
selvfølge at utløsetiderne ikke bør bli for lange. Paa
den anden side maa man være opmerksom paa at
paakjendingen for oljebryterne blir større jo hurtigere
de maa træ i funktion, d. v. s. saafremt de skal løse
ut før de voldsomme pludselige kortslutningsstrømme
i løpet av 2—4 sek. er faldt av til de mere begræn
sede kortslutningsstrømme.
Mot vindingskortslutninger og kortslutning mellem
faserne var der enighet om at en strømdifferencialbe
skyttelse var det mest egnede middel.
Brown Boveri fremholdt dog at tilbakewattrelæer
kunde være en god generatorbeskyttelse, specielt har
man da ogsaa beskyttelse under turbinskader. Grunden
til at tilbakewattrelæer var i miskredit angis al være
den at man for generatorbeskyttelse hadde anvendt
tilbakewattrelæer der var konstruert for netbeskyttelse.
Disse relæer var ikke altid egnet for generatorbeskyttelse.
Samtlige firmaer fremholdt nødvendigheten av at
anvende en avmagnetisering som virket samtidig med
bryterutløsningen, da generatoren ellers i længere tid
arbeidet paa sin egen feil.
De almindeligste feil er jordslutninger og vindings
kortslutninger. Desuten maa generatorerne beskyttes mot
længere tids overbelastninger.
De forskjellige firmaer vi har konferert med synes
at ha gjort noget avvikende erfaringer med hensyn til
hvad der er de primære aarsaker til generatorfeil.
Overbelastningsbeskyttelsen behøver kun at rette
sig efter generatorens temperatur. Den bør saaledes
ikke utkoble under forbigaaende feil i nettene. Man
skulde derfor ikke behøve at anvende overstrøms
relæer for denne beskyttelse, men snarere en temperatur
beskyttelse. Brown Boveri meddelte at man ansaa
temperaturbeskyttelse ved hjælp av et ekvivalent tem
peraturorgan tilknyttet strømtransformatoren som det
princip der freratidig vilde bli almindelig. Forøvrig
meddelte samme firma at den amerikanske praksis gik
i retning av at sløife al beskyttelse paa generatorerne.
Disse bør bygges saa solide at intet kan passere.
Spørsmaalet er om jordslutninger eller vindings
fcortslutninger er de oftest forekommende feil. Erfa
ringerne gaar imidlertid ut paa at en jordslutning som
regel efter en viss tid gaar over til vindingskortslut
ninger, og omvendt at vindingskortslutninger efter meget
kort tid ogsaa fører til jordslutning.
A.E.G. synes at lægge en væsentlig vekt paa en
sikker beskyttelse mot jordslutning og har utarbeidet
endel specialkoblinger herfor. Siemens-Schuckert har
ogsaa en speciel kobling herfor i sin »Stiitzdrossel«.
Hvor man kun vil anvende overstrømsbeskyttelse
bør strømtransformatoren anbringes i nulpunktet, idet
man da ogsaa opnaar beskyttelse ved kortslutninger
mellem faserne inde i maskinen og ved klemmekort
slutninger, noget man ikke opnaar ved den tidligere
mest almindelige anordning med strømtransformatorerne
i apparatanlægget. Specielt er dette fordelagtig hvor
generatorerne arbeider paa egen transformator og trans
formatoren er beskyttet mot tilbakestrøm fra nettet.
(Forts.).
Det blev fremholdt fra A.E.G. at man maa søke
at holde jordslutningsstrømraen under en værdi av 30—
40 arap., hvis man vil undgaa jernbeskadigelser. Nul
punkt-jordingen maa i tilfælde dimensioneres overens
stemmende hermed.
Brown Boveri anvender ogsaa nulpunktsjording, dog
ikke saa meget for at beskytte generatoren som for
sikrere at kunne omfatte feil i generatoren med re
læerne. Der blev ogsaa antydet anvendelse av en slags
De følgende beregninger skal indskrænkes til kun
at gjælde lange ledninger, idet dette tilfælde har størst
betydning i praksis.
sionskoefficient t. Av ligningen sees at t er lik i naar
telefonapparat og telefonledning er sammenpasset slik
at:
Hvis man vil benytte sig av reflektionslovene for
sammenstøtende lange, homogene, elektriske ledninger,
kunde man direkte ha skrevet op uttrykket for Ie paa
følgende form:
blir isaafald =o. Man maa være opmerksom paa at
en reflektion ved overgangen mellem linje og apparat
ikke altid behøver at ha effekttap tilfølge. Under for
utsætning av at man kan disponere frit over fasevink-
Her betegner første parentes den brøkdel av den
elektromotoriske kraft som falder paa fjernledningen,
mens den anden parentes er den saakaldte transmis-
Den saakaldte reflektionskoefficient
279
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
