Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 5. august 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
v 7 sin {(pa — (pu)
/.f = a
sin [cpT — cpu )
v , v sin {(pT
sin ((pT — (pM )
(Forts.
elektricitetsutvikling
artike av F. R. Emrt.
1
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
istik talmæssig skal stemme overens, er resultatet tem
melig uoversiktlig. For at man skal finde betingelserne
for det absolutte maksimum av WT maa man desuten
beregne funktionen Wmax = f og av denne gra
\ Rm f
fisk bestemme WT . I det følgende skal denne
maxmax
. Ligningene (29)—(32) er løsningene paa den op
stillede maksimumsopgave formulert i (21). Bortset fra
den fordring at apparatimpedans og ledningskarakter-
beregning gjennemføres for et bestemt taleksempel,
hvorved man vil vinde mere oversigt over problemet.
kommune eier seiv sit fordelingsnet og sælger kraften
til hver enkelt konsument paa et tilsvarende grundlag.
Det tok tid med alt planlægningsarbeide, autorisa
tionslove og forhandlinger, men i 1908 var 14 kom
muner deltagere. Der blev oprettet en kontrakt med
Ontario Power Co. ved Niagara Falls for kraftlevering
av indtil 100000 hk. Overføringslinjer og fordelings
net blev bygget og i slutningen av 19 10 var syv kom
muner forsynt med kraft. Toronto fik strøm i begyn
delsen av 1911 og de øvrige straks derefter. Et privat
foretagende i Toronto var blit sterkt utvidet og hadde
allerede i 4 aar nydt godt av Niagara kraft. Totalbe
lastningen i 1911 var ikke mere end 20000 hk.
Ved aarhundredets begyndelse kom elektricitetsfor
syningen i Ontario i et nyt spor. Før den tid var der
nogen faa dampkraftverk, de fleste av ganske liten
størrelse og de leverte kun strøm til belysning. Disse
verker har ingen større betydning hat utenom at deri
gjennem blev man opmerksom paa de muligheter som
var tilstede for en almindelig forsyning av stor øko
nomisk rækkevidde, Paa den amerikanske side av
Niagara Falls var i 1895 blit installert 15000 hk og
en overføring med 15000 Volt gjennemført til Buffalo
det følgende aar. Dette bevirket at man i Ontario
drømte om muligheterne av utbygning av Niagara i en
stor maalestok. Der krævedes dog endel aar til i ut
viklingen av den elektriske overføring for tydeligere at
kunne fastslaa at kraft kunde overføres fra Niagara til
Toronto, en distance paa 90 miles.
I den samme aarrække blev forskjellige andre kraft
anlæg bygget i forskjellige dele av Ontario, Den stør
ste var Cew Falls (Paa 45000 hk.). Den forsyner
byen Hamilton og omegn. Likeledes Rakabeka Falls
(34000 hk.) som forsyner Port Arthur og Fort William.
En begyndelse for utbygning av Trent River i forbin
delse med elvens kanalisation var ogsaa utført, (ca.
50000 hk.).
Bygningen av 3 store kanadiske kraftstationer ut
førtes fra 1900 til 1905. De var planlagt for en sam
let kraftydelse paa 400000 hk. og 75000 hk. var
installert i 1905. 1 Toronto blev kraft fra Niagara
leveret i 1907. Mens denne utbygning paagik blev det
for mange klart at nogen av de private forretninger
som eiet vandkraften, ikke hadde tilstrækkelig forstaa
else av fordelene ved billig elektrisk kraft. Det var
tydelig at mesteparten av kraften vilde bli avsat til
store industrier bygget like ved Niagara og at Toronto
vilde bli det eneste sted utenfor som vilde faa nogen
del av kraften. I 1902 tok repræsentanter for en fler
het av kommunerne initiativet til en elektricitetsforsy
ningsplan som i juli 1905 resulterte i oprettelsen av
»Hydro Electric Power Commission of Ontario «. Dette
selskab virker som en forvaltning for deltagende kom
muner i en kommunal saramenslutning.
Efter 1911 har utviklingen gaat meget hurtig.
»Hydro« som sammenslutningen kaldes i daglig tale
er blit tilsluttet flere og flere kommuner og belastnin
gen i de enkelte kommuner har øket stadig. Spørs
maalet om at skaffe yderligere krafttilførsel har stadig
meldt sig og stillet sig vanskelig. En stor og pludselig øk
ning indtraf i krigsaarene til ammunitionsfabriker og krigs
fornødenheter. I 1916 var forholdene saadanne at en
streng regulering av kraftforbruket blev nødvendig.
Ca. 70% av belastningen gik til 400 industrier som
alle arbeidet med krigsfornødenheter. Kraftmangelen
bevirket at »Hydro« overtok den store Chippawa Queen
ston utbygning ved Niagara paa 600000 hk. I 1917
kjøpte »Hydro« Ontario Power Co., det kraftanlæg
hvorfra kraft fra først av blev leiet. 1 1923 kjøpte
sammenslutningen sammen med byen Toronto de pri
vate kraftforsyningsverker som arbeidet i Toronto og
erhvervet derigjennem fordelingsnet i byen, overførings
ledninger og kraftverket ved Niagara (125000 hk.).
Organisationens økonomiske basis er meget enkel.
Regjeringen forskudterer kommissionen den kapital som
kræves til kraftanlæg, overføringslinjer og transforma
torstationer. Commissionen leverer kraft til kommunerne
og erholder av disse en pris tilstrækkelig til dækning
av alle omkostninger. For hver enkelt kommune er
omkostningerne beregnet efter den forholdsvise andel
i driftsutgifter, avgifter til fond for vedlikehold, for
rentning og avskrivning. Der er saaledes truffet be
steramelser for at opnaa avskrivning av gjælden i et
passende antal aar og for fornødent vedlikehold. Hver
Regjeringen kjøpte i rqi6 kraftverkerne ved Trent
Kanal og overdrog den til sammenslutningen. Sammen
slutningen »Hydro« tilfredsstiller nu elektricitetsbehovet
i praktisk talt hele den ældre og tætbyggede del av
Utdrag av en
Den kanadiske
(32)
(3i)
No. 22, 1928 283
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
