Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 25. august 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cos (f.
Philips overspændingsbeskyttelse.
(Indsendt av A/S Philips lamper).
1928, No. 24
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Et andet fænomen optrær imidlertid regelmæssig
og med enhver antenne, nemlig: der opsamler sig at
mosfærisk elektricitet. Dette kan fremkaldes av for
skjellige aarsaker. Ofte er regndraaper, haglkorn og
sne smaa elektricitetsbærere. Naar disse draaper træffer
en antennetraad, saa avgir de sin ladning og da an
tennetraadens evne til at opta elektricitet er yderst
liten, er allerede meget smaa ladninger tilstrækkelige
til at frembringe meget høie spændinger paa tusener
av volt. Endog ved tørt solveir, uten spor av torden
kan antennen anta meget høie spændinger fordi atmos
færens potential alt efter høiden kan stige meget hurtig.
Saaledes kan f. eks. mellem hode og fot paa en op
retstaaende person, en spændingsforskjel paa 1000 volt
være tilstede.
meter over jordoverflaten. Den nedre del av den
forbindelseskabel som tjente til at føre den opsam
lede ladning til maaleinstrumenterne blev beskyttet
mot coronatap ved at der blev trukket over den en
række huie cylindre av tyndt galvanisert jernblik.
Disse cylindre fik større diameter efterhvert mot jord
overflaten. Man konstaterte paa denne raaate til
stedeværelsen av potentialer paa 3—5000 Volt i al
mindelig veir uten skyer. Dette potential vokset til
7000 Volt og adskillige millioner ampere naar et
tordenveir gik over anlægget. Eftet at der var an
stillet en række forsøk med prøveanlægget gik man
over til det større anlæg med et kabelspænd paa 760
meter og et net der var strukket omkring 80 meter
over jord. Spændingsmaalinger og andre maalinger
blev foretat i et lite metalklædt skur der var beskyt
tet mot lynnedslag. Den virkelige feltstyrke mellem
antennen og jorden kunde ikke fastslaaes, idet de skyer
av ioner der blev fremkaldt av coronaen influerte paa
den normale fordeling av feltintensiteten ved meget
høie potentialer. Installationen av det store anlæg blev
paabegyndt i sommeren 1927, men kunde paa grund
av de med utførelsen förbundne vanskeligheter ikke
bli færdig før i slutten av august, paa hvilket tidspunkt
tiden for tordenveir allerede var forbi, slik at kun ct
virkelig tordenveier passerte over anlægget da det var
færdig. Dette tordenveir viste dog tydelig at man
kunde opnaa meget høie potentialer. Den maksimale
gnistavstand i gnistgapet som var 4,5 meter blev med
lethet slaat over, og tidsfølgen av gnister mens torden
veiret var paa sin høide, var omtrent 1 pr. sek. Ut
ladningen varte i 30 minutter og var bemerkelsesvær
dig konstant. Anlægget blev overlat til sig seiv gjen
nera vinteren og vil nu bli utvidet saaledes at man
blir istand til at maale spændinger adskillige gange
saa høie som de hittil maalte paa omkring 2 millio
ner Volt. Disse spændinger er saa høie at man skulde
være tilbøielig til at tro at man vil ha held med sig
i forsøkene at opnaa spaltning av atomerne ved denne
fremgangsmaate.
Enhver vet vel eller har hørt om at Franklin under
et tordenveir vilde »hente elektricitet» fra luften ved
hjælp av en drage. Enhver vet vel ogsaa at Franklin
ved dette forsøk forsaavidt hadde mer held end for
stand, som han ikke derved satte sit liv til. Med disse
og lignende tanker vil mangen en sikkert ha stillet sig
det spørsmaal: »Gir tilstedeværelsen av en antenne
ikke nøiagtig de samme farer?« Seiv om denne spænding trods sin høie værdi ikke
er direkte livsfarlig, saa kan man allikevel ved berø
ring med antennen faa et meget godt følbart slag.
Desuten er da ogsaa bestemte dele av mottageranlægget
f. eks. antenneforkortningskondensatoren utsat for be
skadigelse; man maa derfor forhindre at denslags lad
ninger opstaar. Der findes for dette øiemed intet bedre
Det er utvilsomt ansvarsløst at ville leke med natur
kræfterne, men saa slemt er det nu heldigvis ikke med
en antenne. Det bedste bevis herfor bringes derigjennem,
at det saavidt bekjendt ikke en eneste gang i de to
sidste aar i hele verden er forekommet lynnedslag i
en antenne.
310
I ill 15’
iii 5
|j*P|jj
’O
ANTENNE 6
—r~i
’/,
L i
ijjsr p <*
LYNAVLEDER- | !£
’SOLATOR J| J Cfc
rW\ y. o
X__| s_
p
p
i !
JORD P
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
