Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 25. august 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
1928, No. 24
middel end en Edelgas lynavleder. En saadan lynav
leder er et med Neon fyldt glasrør i hvilket der er
anbragt 2 elektroder. Disse kobles mellem antennen
og jordledningen og da fortrinsvis utenfor huset. Stiger
spændingen i antennen til over en bestemt værdi,
f. eks. r10 eller 180 volt, saa opstaar der et gjennem
slag av gassen i røret, hvorved sidstnævnte utstraaler
et orangegult lys og avleder ladningen til jorden. Umid
delbart efter denne utladning er røret igjen driftsfærdig.
En saadan Edelgaslynavleder er nu bragt i handelen
av Philips i en meget praktisk utførelse. Edelgaslyn
avlederen er klemt ind i fjærene mellem 2 kontakter
i glasrøret, det hele beskyttes mot veirets indflydelse
av en porcelænsklokke. En metalbøile med 2 skruer
medleveres, saaledes at en enkel befæstigelse paa ut
sjden av huset er mulig.
Tilknytningen for antennen og jordledningen er
likeledes raeget praktisk utført. De respektive tilknyt
ningskontakter er nemlig utstyrt med en rille saaledes
at det ikke er nødvendig at kappe antennen og jord
ledningen og kan disse ledninger føres over lynav
lederen til mottageren. Lynavlederen er desuten be
skyttet mot sterke utladninger ved rcgulerbart gnistgap,
saaledes at det hele ogsaa kan benyttes som beskyt
telse mot lynnedslag. Konstiuktionen er overordentlig
kraftig og dog smagfuld.
Med delte lille apparat er der bragt paa markedet
en ny artikkel som det er ålment behov for, og som
ikke bør mangle ved noget antenneanlæg.
Tetraclorkulstof som slukningsmiddel
ved generatorbrand.
For letvint at kunne komme til ventilationskana
lerne i saadanne tilfælder, er generatorerne paa deitil
egnede steder paa siderne forsynet med aapninger,
som er lukket med en let dreibar guramiskive. Denne
forholdsregel gjør at man hurtig, uten løsning av skruer
eller klammere, i brandtilfælde kan bringe sluknings
midlet i virksomhet.
Den 22. september 1927 gik der et voldsomt
tordenveir over Bitterfeld med den følge at lynet slog
ned og antændte en generator i den derværende kraft
station. Da man fra før hadde gode erfaringer med
gnvendelse av tetraclorkulstof som slukningsmiddel
og av den grund hadde et rikelig antal flasker av
dette stof for haanden, blev ilden straks angrepet her
med og hurtig slukket. Indføring av det første slukningsapparat mislykke’
des, idet apparatets dyse utløstes før det naadde aap
ningen i skjoldet. De følgende apparat traadte imid
lertid i funktion naar de naadde aapningen og ved
hjælp av 5 flasker var branden slukket. Paa fig. i
ser man generatoren med avtatte skjold efter at branden
var slukket og paa fig. 2 ser man en del av de for
reste viklingshoder, som tydelig viser hvor liten skade
branden foraarsaget, Lynnedslagets gang kunde følges
fra høispændingskabelens indgang i generatoren, over
statorstaverne, gjennem rotorgodset og akselen til lur
binhuset, hvilket kunde fastslaaes ved at oljen i del
midterste lager var forbrændt. Overspændingsbeskyt
telsesanordningerne hadde ikke virket.
Med henblik paa enkelte ytringer i lileraturen, om
at der ved slukning med Tetraclorid skulde opstaa bi
virkninger paa aandedrætsorganerne, blev der fra drifts
ledelsens side lagt særlig vegt paa, ved utspørgen av
betjeningen at fastslaa, om den slags bivirkninger var
Fig. 2
Fig. i.
311
/ ’• - i
Ks må’ jSiy™
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
