Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 5. september 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Organ för Utgiver:
E.T.T
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
N2: 25. OSLO 5. SEPTEMBER 1928. 41. AARG.
Indhold:
N.E. V.F. — Kobber- og olje-notering.
Förening).
Norske Elektricitetsverkers
Norsk Elektroteknisk Förening
Norske Elektricitetsverkers Forenino
Norske Elektricitetsverkers Förening
Kronfrinsensgate 19, Oslo
Utkommer 3 gange månedlig til en pris av kr. 10. oo halvårlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbånd kr. 13.oo halvårlig
Betalingen erlegges forskudsvis. Abonnementet er bindende, inntil opsigelse skjer. — Annonsepris: Pr. enhetsrute55 mm. bred, 35mm
høi: Iste side av omslaget kr. 12.oo, øvrige sider av omslaget og innvendig kr. O.oo—2.50 efter annonsens størrelse, plass og antall ganger
Vore koncessionslove. Av dir. Sigurd Brinch. — Den almindelige transformator. Av ing. Jacob B. Barth. — Elektrisk glødelampe
med regulerbar lysstyrke. Av dipl. ing. Lars Berg og ing. Sigurd Aarsrud. — Norges Tekniske Høiskole. — Verdenskraftkonfe
ransen. — Intern. Kongres for konsulterende Ingeniøren — Svenska Elektricitetsverksföreningen feirer 25 aars jubilæum. —
(Utdrag av direktør Sigurd Brinclds foredrag i Bergen den 9. juni 1928 i fællesmøte mellem Private Kraftverkers Förening og
tilstande gjenindføres. Men de overblevende maa være
forberedt paa at baade sykeforsikring og streikebidrag
bortfalder.
Norske Private Kraftverkers Forening’s hensigt
med at la mig holde dette foredrag her idag er at
slaa til lyd for en revision av koncessionslovene i
forbindelse med vore vandfald, eller rettere sagt et
led i det fortsatte arbeide for dette. Föreningen raener
at der nu er gaat saa lang tid hen at man tydelig
kan peke paa lovenes uheldige virkninger og vi vil
da først fremlægge saken for vore nærmeste slegt
ninger i Industrien: Industriforbundet og Norske Elek
tricitetsverkers Förening.
Allerede paa Magnus Lagabøters tid var det blit
saa mange forordninger om skik og bruk, at han for
ordens skyld bandt dem ind i en bok, som fik nav
net av M. L.’s landslov. Den utkom i 1274. Her
finder vi blandt andet ogsaa fastslaat det princip m.
h. t. eiendomsretten til vand som har holdt sig gjen
nem hundreder av aar, like til man fandt noget vir
kelig storartet nyttig at bruke alt dette vandet til,
eller med andre ord indtil Birkeland og Eyde begyndte
at lave salpeter.
Temaet vil være de fleste av de tilstedeværende
kjendt, enkelte sogar godt kjendt, men der er selv
følgelig specielt i Industriforbundet mange som har
andre plager at sysselsætte sig med og for hvem denne
sak ligger i periferien. Imidlertid er det klart at vi
alle stort set er i samme baat og at vi gjerne alle i
paakommende tilfælde støtter hverandre.
M. L. sier: »Hver eier vand og veidesteder foran
sit land, de som har været fra gammel tid, hvis de
ikke lovlig er frakommet. Vand skal rende slik som
det har rendt fra gammel tid, ingen mand lede det
av eller paa anden mands bø, hvis det ikke seiv bry
ter. Men er det ledet, da skal det ledes tilbake og
bøte jordspilde til eieren og landnam atpaa.« — —
Jeg vil ikke undlate at nævne Polyteknisk Före-
prisværdige tiltak baade i 1926 og 27 da den
har bragt saken frem gjennem glimrende anlagte fore
drag med paafølgende indgaaende diskussion. Like
ledes vil jeg nævne N. E. V. F,’s betydelige indsats i
saken. Men vi maa hamre og hamre indtil der sker
noget effektivt i form av en grundig revision. Det er
et vældig tema at behandle paa begrænset tid, men
det er nødvendig at man ser utviklingen i perspektiv
for at faa det rette indtryk av forholdet idag.
og videre: »Nu om elv eller bæk rinder mellem folks
bøer og der er fisk i den, da eier hver av dem den
halve elv eller bæk, hvis de eier saaledes jord til
paa hver side.« og dermed var den sak i orden.
Vasdragsloven av 1887 den bygger fremdeles paa
de samme principer, I denne sikres dog fløtningen
visse rettigheter likesom der ogsaa for første gang gis
industrien en begrænset ekspropriationsret for utnyt
telse av vandet som kraflkilde.
Jeg skal derfor kortelig skissere forholdene som
de var fra gammel tid — i 1887—88, 1906 og 17:
Justitsdepartementet ber i sine motiver halvveis
om undskyldning for at der virkelig er tillagt indu
strien visse rettigheter, men »Dept. tror dog, at den
i kommissionens utkast foreslaaede utvidelse av industri
ens rettigheter maa betegnes baade som vel begrundet
og som moderat. Navnlig maa man erklære sig enig
med kom. deri, at industriens betydning for samfundet
fuldt ut retfærdiggjør de ekspropiationsrettigheter, der
i forslaget er den tillagt, .« Ja tænk, saa staar
det og jeg vil anbefale Industriforbundet at klippe
denne passus ut og hænge den op i St. Olavs gate
I rigtig gammel tid, da det var god plas her i
landet, levet folket frit og lykkelig, ti dengang var
ikke den lovgivende forsamling opfundet.
Man tok den jord man likte og. bygget sine
kværnkaller hvor det passet bedst og med en pas
sende klubbe holdtes respekten for eiendomsretten
oppe. Jeg nævner dette, da det er al sandsynlighet
for at venstres »jordlov« sammen med kommunister
nes utryddelseskrig mot det » borgerlige « samfund vil
komme til at medføre som resultat at disse idylliske
Vore koncessionslove.
313
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
