Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 5. september 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. Frist for utbygning.
Den vakte jo i og for sig røre nok men ingen 9. Opsamling av fattigfond.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 25
28/30 til opmuntring for forbundets medlemmer og
funktionærer.
ante vel at der var dette lille frø, paa tre aar, skulde
vokse op en bøig, som tung og klam og übestemme
lig skulde stænge for mange gode tiltak.
I lov om norsk Statsborgerret m. v. av 21. april
1888, ophæves den før raadende übetingede frihet,
for utlændinger til at erhverve fast eiendom i Norge.
Den forbeholdt denne adgang for norske og svenske
statsborgere samt korporationer, stiftelser eller uansvar
lige selskaper, hvis bestyrelse hadde sit sæte i Norge
eller Sverige og bestod udelukkende av norske eller
svenske statsborgere. Andre, altsaa alle utlændinger,
utenlandske selskaper, maatte ha tilladelse av kongen
eller den han dertil bemyndiget. Det samme gjaldt
bruks-ret over grund.
Den var i alt væsentlig fuldt utvokset i 1909.
Senere har den til 1917 skudt endel yderligere ut
vækster og frembragt nogen avlæggere. Den stod nu
paa høiden av sin makt. Fra 1919—23 skyter den
hendøende skud, og det er denne sidste forteelse som
gjør at jeg mener vi kan begynde at se lysere paa
situationen. Ved fortsat arbeide kan det være haab
om at drive uhyret paa retræt.
Jeg har git et billede av frøet i 1906. Jeg hopper
over utviklingen og gaar over til situationen i 1917.
Dette var vor første koncessionslov og gjaldt for
vandfalds vedkommende til 7. april 1906,
Ved den lov, som blev vedtat av Stortinget høs
ten 1917 og blev sanktionert som lov om erhvervelse
av vandfald, bergverk og anden fast eiendom av 14. de
cember igif (nr, 16), blev alle disse ideer jeg nu har
nævnt saavel som mange mindre gjennemgripende
forandringer gjenneraført. Det er denne lov scm endnu
gjælder, uten at der endnu er nedsat nogen komite
tildens revision, og jeg skal derfor gi et kort resumé
av dens indhold.
Naar vi snakker om koncessionslove i förbindelse
med vor vandfaldspolitik, saa er det imidlertid det
lovmateriale som avledes i tiden fra 1906 til 1917
det gjælder, og inden dette tidsrum er det i perioden
1906 til 09 som det væsentligste av revolutionen
foregaar. For at karakterisere den omvæltning som
fandt sted antar jeg det er tilstrækkelig kortelig at
sammenholde forholdene i 1888—1906 og 17. Uten koncession kan ingen andre end Staten og
norske kommuner med fuld retsvirkning erhverve
eiendomret eller bruksret til vandfald,
I henhold til nævnte love av 1887 og 88 blev
der specielt fra omkring aarhundrede skiftet og utover
git flere tilladelser til erhvervelse av vandfald til ut
lændinger og utenlandske selskaper. Dette stod i sam
menhæng med den voldsomme utvikling som paa den
tid fandt sted i den elektrokemiske og elektrotermiske
industri. 1 begyndeisen av 1906 var der planer oppe
om nye omfattende indkjøp for utenlandsk regning.
Denne stigende interesse fra utenlandsk hold for vore
vandfald var det som foranlediget Gunnar Knudsen’s
interpellation i Stortinget 23. mars 1906. »Hvad ag
ter Regjeringen at foreta til forebyggelse av at vort
lands vandkraft mere og mere gaar over i utenlandske
hænder?»
1. som antages ved regulering at kunne utbringes
til mer end 1000 naturhestekræfter alene eller i for
bindelse med andre vandfald som erhververen eier
eller bruker, og som hensigtsraæssig kan utbygges un
derett dermed,
2. naar de, sammenregnet med andre vandfald,
som erhververen eller hans familie eier eller bruker,
antages ved regulering og med tillæg av allerede leiet
kraft at kunne utbringes til mer end 5000 natur
hestekræfter.
Norske statsborgere samt aktieselskaper og andre
selskaper med begrænset ansvar, som har helt norsk
styre med sæte i Norge og helt norsk grundkapital,
kan, naar ikke almene hensyn taler imot det, erhverve
vandfald mot koncession.
Tanken har saaledes været at søke vandfaldene,
som den naturherlighet de er, bevaret for landet. Den
første koncessionslov som blev vedtat av Stortinget
14 dage senere, 7. april 1906 gir da ogsaa uttryk
for denne tanke uten større tillæg.
Gjælder erhvervelsen vandfald, som kan reguleres
til mer end 10000 naturhestekræfter, skal saken fore
lægges Stortinget.
Foruten endel bestemmelser som tar sigte paa for
trinsvis anvendelse av norske funktionærer og arbeidere,
at selskapet skal ha sæte i Norge, med delvis norsk
bestyrelse, samt underkaste sig dept.’s kontrol og
godkjendelse av planer etc., vedtagelse av en frist for
anlæggets paabegyndelse og avslutning, var hovedbe
stemmelsen, at utenlandske selskaper efter 75 aar
(fristen er noget varierende) vederlagsfrit maa avstaa
sine anlæg kraftstation med tilhørende damanlæg etc.
til Staten.
Ved meddelelse av koncession blir der at sætte
følgende betingelser;
x. Kontrol med selskapets identitet ingen
overflytning av eiendomsret eller aktier i det stille.
2. Adgang til at bestemme over kraftens anven
delse.
4. Fortrinsvis norske arbeidere og norsk materiel
skal benyttes.
Norske aktieselskaper kommer ogsaa indunder lo
ven men istedetfor den vederlagsfrie hjemfaldsret har
Staten forbeholdt sig ret til indløsning til fuld værdi
efter 99 aar.
5. Handelen med arbeiderne maa organiseres for
delagtig for disse.
6. Omsorg for arbeidernes forsamlingslokale, ut
dannelse og sykepleie.
Dette var den forholdsvis beskedne begyndelse.
Den midlertidige lov av 7. april 1906 om adgang til
at erhverve vandfald i riket.
7. Omsorg for arbeidernes boliger og for
8. nødvendige veianlæg.
314
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
