Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 25. 5. september 1928
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lars Berg.
*
Som det vil sees herav er ideen at skaffe lamper
1928, No. 25 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
med længere levetid ved at bygge ind flere glødetraader
i lampene ikke praktisk gjennemførbar.
Ræsonnementet hviler imidlertid paa feilagtige forut
sætninger og dermed hænger det saaledes sammen:
Det andet som skulde opnaaes er en regulerbar
lysstyrke. Det er der selvsagt ikke noget iveien for
at opnaa paa den foreslaatte maate. Men hvad er der
vel vundet ved det? I de aller fleste rum har man
flere lamper og har derved like god regulerbarhet som
den mangetraadede lampe vilde gi. Hvis disse lamper
staar paa forskjellige brytere, saa gjør man vel ogsaa
av og til bruk av denne regulerbarhet, men om saa
ikke er tilfælde, om altsaa f. eks. alle fem eller seks
lamper i en krone staar paa samme bryter, hvor mange
vilde da regulere lysstyrken ved at skru en eller flere
lamper løs i holderen? Og dog sker denne regulering
like let som den der er foreslaat av ing. Aarsrud.
Det er naturligvis rigtig at glødetraaden alene kun
repræsenterer en mindre del av lampens kostende,
men likesaa sikkert er det at glasset og messingsok
kelen alene ogsaa kun repræsenterer en meget liten
del av lampens kostende. Det er ikke materiellet i
lampen som betinger dens værdi, det. er det skarp
sindige og utrættelige arbeide som er nedlagt i lampenes
stadige forbedring, arbeidet med fremstillingen av de
maskiner som skal til ved fabrikationen og arbeidet
under selve fremstillingen av lampene foruten naturlig
vis administrations- og salgsomkostninger. Om der kan
spares lidt glas og lidt messing, saa er det naturligvis
bra, men noget væsentlig betyr det ikke for prisen.
Det det kommer an paa er om de foreslaatte lamper
kan utføres saa billig at fordelene veier mer end mer
kostendet. Hr. Aarsruds lamper vilde kræve meget
mere kornplicerte maskiner, det manuelle arbeide ved
fremstillingen vilde bli raangedoblet, og feilprocenten
vilde stige. Det er av denne grund ikke usandsynlig
at de foreslaatte larapers pris kunde komme til at bli
like mange ganger større end de nuværende lampers
som lampene indeholder glødetraader. Hvad har man
da opnaad?
Driftsbestyrer Henry Karlsen har i sin artikel i
E.T.T. nr. 2 1 gjort opmerksom paa en række ulemper
ved lysregulering efter hr. Arsruds metode, det er
derfor ikke nødvendig at jeg gaar ind derpaa.
En reguleringsmulighet som der i de fleste tilfælder
ikke er behov for og som knapt nogen vilde gjøre
bruk av og som er forbundet med saa væsentlige
mangler og ulemper, skulde man være villig til at
tilkjøpe sig for det merkostende den foreslaatte kon
struktion vilde betinge. Nei og atter nei. I enkelte
specielle tilfælder skulde der kanske kunne gjøres bruk
av en slik lampe, men hvad vilde ikke disse faa
lamper komme til at koste? Det er masseproduktionen
som gjør det mulig at levere lampene til den pris de
nu leveres til. Standardisering og forenkling er tidens
løsen, Derigjennem og ikke ved at gjøre produktionen
mere komplicert og opstykket er det mulig at gjøre
industriprodukterne billigere. Regulering av lysstyrken
kan man opnaa saa meget billigere og saa meget
bedre og tilpasset forholdene i hvert enkelt tilfælde
paa andre maater end den av hr. Aarsrud foreslaatte.
Ogsaa teknisk set kan der gjøres mange indven
dinger mot det fremsatte forslag. Saa enkelt som vist
ved ing. Aarsruds figurer er det nu i al fald ikke
mulig at utføre lampene. En glødelampetraad for
220 volt er ca. 80 cm. lang. Seiv om den tvindes op
til en vindel kræver den adskillig flere støttepunkter
end det ene i hver ende som ing. Aarsruds tegninger
viser. Den vertikale anbringelse av traaden er neppe
heller gjennemførbar. I alle tilfælde vilde lampene
komme til at indeholde et virvar av traader og traad
holdere og disse vilde da for en del opfange lyset saa
lampens lysstyrke blev mindre.
Naar en glødetraad brænder ut, saa er det ikke
ualmindelig at der ved brudstedet danner sig en lys
bue. Denne kunde slaa bort i de andre traader og
ødelægge disse; og seiv om det undgaaes, saa vil
endene av de utbrændte traader slænge omkring og
let kortslutte de øvrige. Det er saaledes liten sand
synlighet for at man vilde faa hygge av de mange
traadede lamper.
I Elektroteknisk Tidsskrift nr. 21 har hr. drifts
bestyrer Henry Karlsen endel bemerkninger til den
av mig konstruerte elektriske glødelampe med reguler
bar lysstyrke.
I den anledning tillåter jeg mig at anføre: Drifts
bestyrer Karlsens hovedindvending er saavidt forstaaes,
at en lampesokkel er forliten til at gi glads til solide
kontaktanordninger, Hvis man gaar ut fra, at den
regulerbare lampe ikke skal ha større sokkel end de
nu almindelige lamper, er dette kanske rigtig. Hvad
sokkelstørrelsen angaar staar man imidlertid ved de
regulerbare lamper helt frit. Med specialsokkelen som
mellemled kan den regulerbare lampes sokkelstørrelse
og det hensigtsraæssige antal av kontakter (glødetraader)
fastsættes saaledes som erfaringen maatte vise det mest
formaalstjenlig.
Men endnu viktigere er den orastændighet som hr.
Aarsrud sandsynligvis ikke har kjendt til, at gløde
lampens glas sværtes indvendig efterhvert som lampen
brænder. Sværtningen har sin grund i at glødetraadens
materiale efterhvert fordamper og slaar sig ned paa
glasset. Naar den ene traad som en almindelig lampe
nu indeholder er brændt ut, er sværtningen fremskredet
saa langt at den betinger et lystap paa omkring 20%.
Skulde der brændes traad efter traad, vilde sværtningen
økes stadig mere og lampene bli mere og mere
uøkonomiske. Man kunde opveie dette ved at gjøre
lampens glaskolbe saa meget større, men hvad har
man da vundet, det var jo nettop glasset som skulde
spares?
Endvidere anfører hr. Karlsen som ulemper, at
glaspæren blir smudsig ved jevnlig berøring, og at den
under bruk er saa varm, at man vanskelig kan ta i
321
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:56:58 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1928/0345.html
