Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 25. 5. september 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 25
torens magnetfelter dækker derfor ingen absolut, fysi
kalsk realitet, en opfatning, som i nyere tid er frem
holdt av flere forfattere.
er vilkaarlig, særlig naar de sidstnævnte negligeres.
Men ved den her angitte teori er jerntapene implicit
repræsentert med samme berettigelse og nøiagtighet i
hver av de specialformer hvori det ækvivalente skema
kan overføres ved forskjellig valg av C. (Forts.)
Noget lignende gjælder transformatorens jerntap.
En opdeling i »hovedfeltjerntap« og »spredefeltjerntap«
Elektriske glødelamper med regulerbar den svakere lystraad var indkoblet, gav de et svakt
lys. Der førte tre ledninger til lampene, og lyset kunde
reguleres fra et hensigtsmæssig sted. Tiltrods for at
anlæggene var utført, gikk de elektricitetsverker som
brukte disse lamper snart fra dem. Dobbelttraadlamper
utføres ogsaa nu, f. eks. Osram-Biluxlampen; men for
disse er begrundelsen en anden end den ing. Aarsrud
anfører for sine lamper. Man forstaar herav at lampe
firmaene ikke blindt motsætter sig at lage regulerbare
lamper. Hvorfor skulde de vel ogsaa gjøre det? Herr
Aarsrud mener de har grund til det fordi omsetningen
vilde gaa ned. Av det efterfølgende vil man forstaa
at denne antagelse er feilagtig. Det er nemlig ikke
mulig ved hr. Aarsruds forslag at opnaa at lampene faar en
nævneværdig længere levetid. Omsætningen utregnet
i penger vilde saa langt fra gaa ned at den tvertimot
vilde bli meget større end nu. De regulerbare lamper
vilde jo bli meget dyrere end de nu anvendte. Men
seiv om ogsaa ing. Aarsruds antagelse m. h, t, den
økede levetid var riktig, vilde hans slutning om lampe
firmaenes standpunkt være feil, ti glødelampefirmaene
vet meget godt at en fordel for forbrukerne paa om
raadet lamper i det lange løp i al fald vilde bety
en fordel ogsaa for dem. Hvorfor har de ellers hun
dreder av videnskapsmænd og teknikere beskjæftiget
sig med forskningsarbeide for at forbedre lampene?
Hvorledes gik det da de strømsparende lamper blev
indført, gik elektricitetsverkernes strømsalg tilbake? Nei,
det gik mere frem end nogensinde. Saa vilde det
ogsaa gaa nu. De »lampebesparende« lamper vilde
øke lampesalget.
lysstyrke.
Av dipl. ing. Lars Berg.
Ingeniør Sigurd Aarsrud foreslaar i E.T.T. nr. 1 g
for iaar en konstruktion av elektriske lamper ved hvilken
det skulde være mulig
1) at regulere lysstyrken i flere trin
2) at opnaa at lampene faar længere levetid.
Det væsentligste ved den nye konstruktion er at
lampen indeholder flere glødetraader som kan være
dimensionert forskjellig og som kan kobles ind efter
behovet for lys eller efter hinanden efterhvert som
glødetraadene brænder ut.
Det er selvsagt meget fortjenstfuldt av ing. Aarsrud
at opta det orahandlede spørsmaal til en saa grundig
undersøkelse som han har gjort. Hans gode hensigt
og hans store arbeide med saken gjør det for under
tegnede nærmest til en ubehagelig pligt at paavise at
hans slutninger bygger paa feilagtige forutsætninger.
Det er ikke hyggelig at rive ned hvad andre tror at
ha bygget op seiv om bygverket kun er et luftslot.
Ing. Aarsruds artikel hadde imidlertid en saadan
adresse til lampefabrikene at et svar ganske sikkert
ventes, enten fra lampefabrikene eller fra undertegnede.
Ing. Aarsrud uttaler: »Det er forstaaelig at lampe
fabrikene, der har en meget sterk sammenslutning,
saavidt mulig vil søke hindret at der i handelen køramer
lamper som paa grund av flerdobbelt varighet ned
sætter aarsforbruket av glødelamper til en brøkdel.«
La mig først faa lov til at gjøre opmerksom paa hvor
liten grund ing. Aarsrud har til denne uttalelse: Jeg kjender ikke til om hr. Aarsrud har henvendt
sig til lampefirraaer med sin konstruktion og er blit
avvist, men om saa er tilfælde, saa er det ikke av
den grund han mener, men av helt saklige grunder,
og disse skal jeg nu gaa ind paa:
Der findes flere glødelampefabriker som ikke hører
til sammenslutningen. Disse, eller i det mindste en
eller et par av disse skulde vel være interessert i at
lage regulerbare lamper hvis disse kunde fremstilles
paa økonomisk maate og der virkelig var noget behov
for saadanne lamper. Saken er imidlertid at hvis denne
forutsætning blev opfyldt, saa vilde ikke bare nogen
enkelte glødelampefabriker være interessert, men samtlige.
Ing. Aarsruds betragtninger baserer sig paa den
antagelse at larapens glødetraad kun repræsenterer en
mindre del av lampens værdi og at det er i den øvrige
del av lampen den væsentligste del av omkostningerne
ligger. Naar glødetraaden er brændt ut, saa blir ogsaa
de øvrige deler som godt kunde ha gjort tjeneste ad
skillig længer, værdiløse. Naar dette er forholdet, hvorfor
da ikke forsyne lampen med flere glødetraader som
kan kobles ind og nyttiggjøres den ene efter den anden
efterhvert som de forutgaaende brænder ut? Og hvorfor
ikke like godt dimensionere disse glødetraader for
skjellig, saa har man ogsaa den mulighet at kunne
regulere lysstyrken? Ræsonnementet ligger snublende
nær, og forslaget kunde for den som ikke kjender
lampefabrikationen en del se ut som et Kolurabi eg.
Det er ikke første gang et saadant forslag frem
kommer. Det har dukket op gang efter gang, og det
er ikke bare hundreder men tusener patenter uttat og
søkt uttat i de forskjellige land med samme formaal.
Lampefabrikene har underkastet forslagene en grundig
prøvelse, og adskillige konstruktioner er blit utført,
men resultatene har altid været at forslagene er henlagt,
at konstruktionerne har vist sig mangelfulde eller at
behovet har sviktet. F. eks. blev der gjennem en del
aar utført dobbelttraadlamper for gatebelysning. I
trafiktiden gav lampene et sterkt lys, om natten, da
320
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
