Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 27. 25. september 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 27
Prøve av lækagevand blev paanyt udtat fra det
samme damavsnit efter ca. 10 maaneders forløp og
fornyede undersøkelser hermed blev foretat.
Ved støpebeton opstaar der i almindelighet ikke
saa store vanskeligheter med at faa en jevn beton
masse, men det gjælder dog ogsaa her nøie at holde
fast ved det faktum, at en økning av vandtilsætningen
mindsker tætheten. Det gjælder for vandtilsætningen
at den skal holdes saa lav som mulig, men dog saa
stor at betonen blir helt plastisk og at den har ka
rakteren av støpebeton. Omsat til praksis vil dette
for det ovennævnte blandingsforhold bety, at vandtil
sætningen skal holdes paa ca. 17 vegtsprocent av den
sammenlagte vegt av sand og cement.
Der viste sig da i vandprøven at forefindes el bund
fald, som indeholdt pr. liter:
CaCOg = 0,01 go gr.
Si02, AI2O3, Fe20s, MgO ikke paaviselig.
I den klare vandopløsningen bestemtes:
Si02 = 0,0010 gr.
MgO = 0,0016 »
CaO = 0,4228 »
Nødvendigheten av at anvende fete betonblandin
ger synes økonomisk set at burde indvirke paa en
saadan maate paa valget av damkonstruktioner, at en
type i hvilken det kostbare materiales holdfasthet bedre
utnyttes bør vælges. F. eks. en tynd betonplate støttet
mot pilarer fremfor en dam av gravitationstypen.
Alkalier 0,0050 »
Sammenlagte mængder pr. liter var saaledes:
CaO =-0,4329 gr.
MgO = 0,00 16 »
Beregnet som hydrater; Ca(OH)2 =• 0,47 21 gr.
Mg(OH)2 = 0,0023 »
Av hvad der foran er fremholdt angaaende de for
skjellige kalkforbindelser i beton, nemlig at betonkon
struktionernes overflate mot luftsiden kan forutsættes
at være forholdsvis rikere paa calcium carbonat end
de indre deler av betonmassen, synes videre at frem
gaa, at tynde, vel luftede konstruktioner maa be
sidde stor varighet mot utvaskning og saadanne ogsaa
av denne grund burde foretrækkes fremfor de mere
massive konstruktioner.
Foranstaaende eksempel viser, at ødelæggelse som
følge av utvaskning kan foregaa ganske hurtig. Herav
fremgaar betydningen av at beton i vandbygnings
arbeider gis en saadan sammensætning og utføres paa
en saadan maate, at betonen ved siden av den nød
vendige holdfasthet ogsaa blir ugjennemtrængelig for
vand.
Vedlikehold og reparationer.
Det synes ikke mulig at opnaa tæt beton med
mindre cementindholdet gjøres rikelig. Passende for
hold mellem cement og tilsatsmateriale maa imidlertid
variere efter materialets forskjellige beskaffenhet paa
ulike steder. Med blandingsforhold synes man
dog ved passende valg at tilsatsmateriale at kunne
paaregne en tæt betonmasse. Blandingsforholdet 1:6
bør ansees som en nedre grænse for cementindholdet
ved vandbygningsbeton direkte utsat for ensidig vand
tryk. Mellem disse grænser kan man si, at man med
rikere cementindhold kan paaregne større tæthet.
Det har foran været fremholdt, at de mængder
mineralier som ved utvaskning av lækagevand berøves
en utæt betonkonstruktion i tidens løp kan vokse til
anseelige mængder, og det er ogsaa paavist, at der
hvis man lufter et lækagevand som er alkalisert med
calcium-hydrat saa utfældes calciuracarbonatet, hvilket
ogsaa bekræftes ved den almindelige forekomst av
utfældninger paa vandbygningskonstruktioner av beton.
Disse utfældninger sitter temmelig fast paa konstruk
tionerne og gir en ikke ubetydelig holdfasthet.
Ogsaa vandtilsætningens størrelse er av stor be
tydning saavel for styrken som for tætheten av be
tonen. Ved laboratorieforsøk faar man let den opfatning,
at vandtilsætningen skal holdes saa lav at betonen
faar karakter av stampebeton. Av utførte prøver paa
betonens gjennemtrængelighet for vand ved anvendelse
av omhyggelig forarbeidede prøveslykker fremgaar det
nemlig, at der opnaaes større tæthet med stampebeton
end med støpebeton og at tætheten avtar ved øket
vandtilsætning, hvis denne holdes høiere end hvad
der kræves for stampebeton.
Ved praktiske forsøk som er utført med en be
tonmur, som var utsat for ensidig vandtryk, har man
konstatert, at mindre lækager kan varig tættes ved at
la en varm luftstrøm passere henover dammens luft
side. Hvis denne luftning kan gjøres saa kraftig at
alt lækagevand avdunster allerede inden det kommer
frem til murens luftsider, saa vil selvfølgelig samtlige
residier i lækagevandet avsætte sig inde i murverket
i de kanaler og porer som lækagevandet passerer.
Ved det nævnte forsøk var lækagen av en saadan
størrelse at fingrene blev vaate ved berøring av murens
luftside og vandet sivet ned langs den, og denne lækage
hadde paagaat i 2 aar da forsøkene paabegyndtes.
Den varme luftstrøm i et elektrisk värmeelement blev
ved hjælp av skjærmer tvunget til at stryke henefter
lækagerne paa murens luftside. Efter 1 ukes tid var
de saaledes luftede lækager forsvundet, men efterat
forsøket blev avbrudt kom lækagerne frem paanyt.
Efter fornyet luftning i ca. 3 maaneder blev imidlertid
lækagerne varig tættet, og ved forsøkenes avslutning
fandtes der paa murens luftside et tyndt belæg av
Det er imidlertid ikke tilraadelig helt ut at an
vende i praksis disse resultater, som er opnaaet ved
laboratorieforsøk, idet betonmassens ensartethet er av
den aller største betydning ved den praktiske utførelse
av betonkonstruktioner for opnaaelse av et tæt pro
dukt. Gjennem dyrekjøpt erfaring er det nu almindelig
anerkjendt at man med stampebeton ikke kan paa
regne et saa jevnt og ensartet produkt, at det egner
sig som beton i vandbygningsarbeider som er utsat
for ensidig vandtryk.
344
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
