Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 15. oktober 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1928, No. 29
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Denne kommission bestaar for tiden av direktør Leif
Holst, Drammen, (opnævnt av Norske Elektricitetsver
kers Förening), fru Karen Faale og frk, Henriette
Wenche Nissen (begge opnævnt av Landbruksdeparte
mentet) og ingeniør H. Grosch (opnævnt av N.E.V.F.).
Alle, saavel elektricitetsverker, fabrikanter, forhandlere
som publikum har grund til at være tilfreds med det
tiltak som departementet og N. E. V. F. her har tat.
vind i seilene i krisetiden. Forholdet var jo paa de
fleste steder at det var knapt om strøm, idet verkerne
var overbelastet og ledningsnettene svake. Derav
fulgte ogsaa at strømleveringen ofte var usikker. Efter
hvert som tilgangen paa strøm er blit rikeligere, prisen
rimeligere og avbrudd i strømmen er blit en sjeldenhet,
er efterpørselen efter magasinkomfyrer blit mindre sam
tidig som omsætningen av komfyrer for direkte kokning
har øket sterkt. Publikum faar mere og rnere øinene op for
at de bør nyttiggjøre sig strømmen ogsaa til andre ting
end kokning, f. eks. til opvarmning og til varmtvands
tilberedning. Hvis man skal ha magasinkomfyr og
samtidig ønsker at nyttiggjøre sig strømmen paa anden
maate vil dette uvægerlig medføre at man maa abon
nere paa mere strøm end om man har en vanlig elek
trisk komfyr. Magasinet binder jo strøm den meste
del av døgnet. Kommissionen for prøvning av elek
triske husholdningsapparater har nylig avsluttet sine
prøver av magasinkomfyrer og er stort set kommet til
det resultat, at de fordeler som magasinkomfyrene
menes at ha er illusoriske. (Se kommissionens ind
beretning ETT nr. 2/1928). For elektricitetsverker som
har gode reguleringsforhold eller som har anledning
til samkjøring med andre elektricitetsverker for utnyt
telse av al ledig energi er magasinkomfyrer ikke særlig
gunstige.
Det er ikke bare anvendelsen av elektriske appa
rater i hjemmene som har øket i den tiaarsperiode
som denne oversigt gjælder. Opvarmning av kirker,
skoler, større forsamlingslokaler og fabriklokaler fore
gaar stadig mere ved elektricitet. Spildkraften benyttes
her i mange tilfælder med stor fordel. Centralvarme
anlæg med elektrisk kjele og elektriske dampkjeler for
industrielt bruk vinder mere og mere indpas. Elektriske
bakerier findes der nu en række av og stadig flere
kommer til.
Endnu findes der megen spildkraft som med fordel
kan benyttes. Elektriske ovner for jernsmeltning og like
ledes for hærdning staar vistnok foran en sterk utvikling.
Som man ser, paa alle ornraader en sterk utvikling
i retning av øket utnyttelse av elektricitetens termiske
egenskaper.
Dette har medført at vor norske industri for elek
triske koke- og varmeapparater har gjennemgaat en
tilsvarende utvikling. Det er mig en stor tilfredsstil
lelse at kunne konstatere at produkterne fra de le
dende fabriker er saa gode at de har vakt opsigt ute
i verden. Der arbeides for at faa igang eksport og
utsigterne herfor burde være de bedste.
Elektrisk opvarmning har vundet stadig mere indpas
i de senere aar. Seiv om man med elektriske ovner
ikke kan klare opvarmningen helt paa grundlag av
det abonnement man har, er det dog en meget god
hjælp til at spare brændsel. Der har i aarenes løp været
adskillig diskussion om hvilken ovnstype er den rig
tige, enten straaleovn eller gjennemstrømningsovn. I
1923 var der en langvarig diskussion om dette i den
tekniske presse og tilslut kom saken under behandling
paa et godt besøkt møte i P
.F, Resultatet av denne
diskussion maa vel sies at være at det blev klarlagt
at begge typer har sin berettigelse, og de 5 aar som
er gaat siden har da ogsaa bevist at der er behov
for begge typer.
Antallet ay fabriker for koke- og varmeapparater
var engang i io-aarsperioden oppe i 45. De norske
fabriker kan nu med lethet tilfredsstille det inden
landske forbruk, og man regner at kun 10 % av de
apparater som nu omsættes er importert.
Med de store kraftmængder som vort land nu
disponerer over og i betragtning av de store kapitaler
som er nedlagt i elektricitetens fremstilling og forde
ling maa utviklingen yderligere stimuleres, og efter
min mening er der en stor opgave som for tiden
venter paa sin løsning: Organiseringen av et samlet
arbeide av alle gode kræfter for at lære vort folk
hvorledes det skal nyttiggjøre sig det gode som vi
har fremfor noget andet land, vor rikelige tilgang paa
elektricitet til rimelig pris. Dette organisationsarbeide
burde være en opgave for alle strømleverandører (fra
staten og kommunerne til de private), for alle fabri
kanter inden den elektriske branche, for installatørerne
og forhandlerne, og for husmødrene.
Ogsaa for ovner gaar utviklingen fra de »aapne«
med glødende spiraler til typer med »lukkede ele
menter«. Disse gir langt behageligere varme. Støv
partiklerne i luften brændes ikke. Elementets varighet
blir ogsaa større.
Elektriske apparater for opvarmning av vand an
vendes stadig mere og konsruktionerne har ogsaa her
gjennemgaat forbedringer. Den mest iøinefaldende for
bedring er at elementerne saavel ved varmekolber som
cirkulationsapparater er gjort utskiftbare, saa man slipper
rørlæggerassistance hvis et element er blit ødelagt.
Man kan trygt si at der i de sidste 10 aar har
været en rask utvikling i retning av at skaffe hjem
mene bedre elektriske apparater, og dette bidrar i høi
grad til at øke publikums lyst til at ta elektriciteten
i sin tjeneste. Gode apparater fremmer utviklingen,
mens daarlige apparater hemmer den. Noget som har
bidrat til denne utvikling, og utvilsomt i fremtiden vil
bidra yderligere hertil, er de prøver som er foretat
av kommissionen for prøvning av husholdningsapparater.
En saadan organisert propaganda for øket an
vendelse av elektriciteten, gjerne med et slagord som
f. eks.:
hver kilowatt til nyttig formaal
er »en provins til landet lagl«,
burde ha betingelser for yderligere at stimulere utvik
lingen, saaledes at man efter den næste tiaarsperiode
kunde konstatere en endnu større fremgang end den
jeg paaviste ved begyndelsen av denne oversigt.
364
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
