Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 15. oktober 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Omkring kortslutningsmotoren
Prof. K. Faye Hansen
i ETT nr. 20, 1928.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
1928, No. 29
»Kortslutningsmotorer har endnu
ikke paa langt nær paa det euro
pæiske kontinent (inkl. Norge) faat
den utbredelse de fortjener.«
Imidlertid har det vist sig at den almindelige cen
trifugaligangsætter har visse ulemper hvorfor der er kon
struert den specielle centrifugalremskive, der blev nærmere
beskrevet i ovenanførte foredrag. Foruten ved anven
delse av remskiver er spørsmaalet om starten av kort
slutningsmotorer ogsaa søkt løst paa mange andre maa
ter, f. eks. ved anvendelse av koblinger, samt ved
motorer av speciel utførelse f. eks. strømfortrængnings
motoren, hvis princip blev anvist av Dobrowolsky alle
rede i i893«.
I kortslutningsmotoren besidder man en motortype
der i mange henseender kommer idealet nær, specielt
hvad driftssikkerhet og letvint skjøtsel angaar. Naar
motoren ikke har fundet universel anvendelse, er aar
saken hertil bl. a. at søke i startvanskeligheterne, idet
motoren utvikler et svakt moment ved anløp og desuten
tar en meget stor strøm, naar den startes. Elektricitets
verkerne har av den sidstnævnte grund stillet sig meget
reservert overfor anvendelse av større kortslutnings
motorer, idet det blev anført at saadanne motorer virket
skadelig paa spændingsreguleringen og foraarsaket
»blunking« av lyset. Spørsmaalet om en mer utstrakt
anvendelse av kortslutningsmotorer har nylig været paa
bane i Tyskland i et møte i V. D.E., Berlin, hvor
der blev holdt et foredrag med titelen »Startforsøk
med en 3-fase kortslutningsmotor med anvendelse av
centrifugalremskive «.
Under diskussionen om denne motortype der har
faat navnet Boucherot-raotoren, faldt der følgende ut
talelse, likeledes fra ingeniør Schiiler:
»Naar det gjælder Y/D-kobling er strømfortræng
ningsmotoren ugunstigere end den almindelige kortslut
ningsmotor. Naar allikevel elektricitetsverkerne tillåter
tilknytning av denne motortype for høiere ydelser saa
beviser dette efter min mening at verkerne ikke er
orientert om de faktiske forhold og videre at de samme
verker uten betænkning kunde tillate almindelige kort
slutningsmotorer. Naar den anden motortype tilsyne
ladende ikke har gjort vanskeligheter vilde man med
den almindelige type faa endda mindre vanskeligheter.
Dette er et bevis paa det faktum at verkernes be
tænkeligheter mot kortslutningsmotorene mer grunder
sig paa traditioner og fordom end paa virkelig slette
egenskaper hos denne motor.
Foredraget efterfulgtes av en omfangsrik diskussion
der bød paa meget av generel interesse og hvorav
nedenfor efter E. T. Z. hitsættes endel uttalelser.
Diskussionen blev indledet av ingeniør Schliler der
er formand i komiteen for tilknytningsbetingelser. Han
uttalte sig som følger; Jeg er kommet fra den sydligste krok av Østerrike
for at delta i denne diskussion fordi jeg mener at den
vil faa en uhyre betydning og kan gjøre godt igjen,
langt utover Tysklands grænser, den uret som i aar
rækker er tilføiet kortslutningsmotoren.
»Som alle vet er der i aarrækker ført en kamp
mellem motorfabrikanterne og elektricitetsverkerne om
anvendelsen av kortslutningsmotorer.
Fabrikkerne hævder med fuld ret at der ikke findes
nogen bedre og billigere motor end 3-fase motoren
med kortslutningsanker. Elektricitetsverkerne paastaar
derimot — om med samme ret skal være usagt — at
denne motortype paa grund av sin høie startstrøm
foraarsaker spændingsvariationer paa nettet. Derfor til
låter de fleste verker denne motor kun for meget smaa
ydelser, i størrelsen fra 3 til høist 4 kW. I Amerika
er det som bekjendt anderledes. Der blir næsten alle
3-fase motorer utført som kortslutningsmotorer like optil
ydelser paa 100 kW og mer, og der synes det at gaa
meget godt.
Som tilknytningsbetingelser vil jeg foreslaa at den
grundsætning blir opstillet sort paa hvit;
Kortslutningsmotorer kan tillätes overalt hvor deres
anvendelse ikke volder nogen forstyrrelse. Naar denne
bestemmelse, som man kunde holde for unødvendig
og selvfølgelig, forelaa sort paa hvit, vilde vi ikke ha
begaat den feil at anse igangsætningen som det funda
mentale problem ved kortslutnmgsmotorene. Tvertimot
vilde 95 pct. løpe som normale kortslutningsmotorer
og med ganske normale remskiver. Man skal derfor
heller ikke tyde de utførte forsøk med fuld-last-start
med fast remskive i gal retning, naar det heter at der
da opstod »utaalelig blunking« i lyset. Nu for tiden
taaler publikum mangen en blunking i lyset, som av
specielle iakttagere i mørke værelser betegnes som
utaalelige.
Da forstyrrelsen ved starten av slike motorer natur
ligvis er desto større jo større den belastning er, med
hvilken motoren starter, har man allerede forlængst
forsøkt at indføre en tvungen tomgangsstart derved at
man forsyner motoren med en friktionskobling som
først automatisk kobler sig ind, naar motoren har naadd
sit normale omdreiningstal. Disse centrifugaligangsæt
ninger har man altsaa kjendt meget længe og deres
anvendelse var allerede forutsat, da i aaret 1923 de
endnu gyldige »Tilknytningsbetingelser for motorer ved
offentlige elektricitetsverker« blev fastlagt gjennem
V. D. E.-kommissionen.
Naar jeg om vinteren kobler ind kaffekokeren ved
frokosten opstaar der likeledes en ubehagelig blunking,
men jeg maa finde mig i dette da belysningen ikke
er til nogen hjælp for mig uten frokostc.
Om spørsmaalet lysblunking i forbindelse med an
vendelse av kortslutningsmotorer faldt der i diskussio
nen ogsaa en række andre uttalelser av generel interesse.
371
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
