Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 15. oktober 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saaledes uttalte dr. Riidenbefg sig som følger;
Cos cp.
1928, No. 29
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
har vi bygget ind kortslutningsmotorer til en maks.
størrelse av 60 hk. hvorved kunden forlangte et start
moment paa 2,5 gange det normale. For disse ma
skiner forefandtes naturligvis ikke startapparater saa
ledes at hovedvanskeligheten laa her, og ikke i de
ugunstige topbelastninger ved indkobling av motorene.
»Dernæst kommer jeg til et mer medicinsk punkt
av betydning. Jeg har det indtryk at vi naar det gjælder
blunking av lyset befinder os i en betragtelig auto
suggestion. Det er ikke let at indse hvorfor man til
låter betydelige forandringer av lysstyrken ved gas
belysning uten at nogen bryr sig om det, mens der
stilles uhyre krav til det elektriske lys med hensyn til
jevnhet. Det maa ogsaa tas i betragtning at verksteds
motorer, ogsaa naar de bygges som kortslutningsmo
torer, i almindelighet sættes igang tidlig om morgenen
og efter middagspausen, og at en liten blunking i lyset
ved frckosten ikke spiller nogen rolle er allerede meget
anskuelig blit forklart. Under middagen vil blunking
av lyset være endda mindre paafaldende, fordi vi da
i almindelighet har naturlig dagslys, som jo forøvrig
ogsaa veksler meget i intensitet, og de par motorer
som om natten kanske startes naar lyskonsumet er paa
sin høide, befinder sig i almindelighet i byens indu
strikvarter, mens de hypernervøse iagttagere av blunk
ingen av de elektriske lamper, mest befinder sig i byens
vestlige periferi. I sin almindelighet maa derfor kon
stateres at fænomenerne hverken falder sammen i tid
eller sted.
Efter forskjellige forsøk er vi idag naadd dertil at
vi kobler disse motorer ind med trykknapstyrede relæ
brytere med paabyggede maksimal- og tidsrelæer. Disse
relæer overvinder ifølge sin træghet ca. den 5-dobbelte
startstrøm og løser ved eventuel overbelastning let ut
i henhold til sin indstilling. Ved denne trykknapind
kobling opstaar dog den vanskelighet at motorene kan
kobles ind paa samme tid. Jeg nævner i parantes at
der paa fabrikken beskjæftiges en arbeidsstyrke paa
ca. 3 500 mand som arbeider paa akkord. Da i det
hele 33 motorer indtil 20 hk. og 22 motorer omkr. 30
hk. samt 7 motorer paa 60 hk. er installert, er det
ikke til at undgaa at strømkurverne skjærer hinanden
ved indkoblingen. Herved opstaar der fare for at tur
binens hovedbryter kunde falde ut og at det derved
kunde optræ forstyrrelse. Heldigvis er saadanne for
styrrelser saagodtsom slet ikke forekommet og fabrikken
har allerede i ca. 2 aar arbeidet tilfredsstillende. Dette
er det bedste bevis for at elektricitetsverkerne, naar
det gjælder tilknytning av kortslutningsmotorer, er alt
for ængstelige. Det skal omtales hvad der hoved
sakelig bragte os til at installere kortslutningsmotorer
i de før nævnte størrelser: specielt i metalsliperierne
avsatte det sig et fint støv som la sig i kanalerne
rnellem slæperingerne og i rotorviklingen, slik at
allerede i løpet av kort tid disse motorer faktisk løp
som kortslutningsmotorer. Samtlige maskintyper, like
gyldig om de var i aapen, støvbeskyttet, eller kapslet
utførelse, gav det samme bedrøvelige resultat. Ma
skinerne maatte renses hver anden dag med presluft
for at fjerne metalstøvet. Vi har av denne grund kun
installert kortslutningsmotorer«.
Det har da ogsaa vist sig ved anlæggene av flefe
store fabrikker, at man ogsaa i Tyskland har fundet
mot til at anvende næsten utelukkende kortslutnings
motorer og at driften med disse har vist sig ikke at
by paa nogen vanskeligheter.
Naar man betænker de store fordele kortslutnings
motorene byr paa i retning av pris, virkningsgrad og
effektfaktor, saa maa man si at det ikke er tillat at
ødsle med den slags økonomiske værdier saaledes som
gjøres nu tildags, ene og alene paa grund av ringe
variationer i lyset som ikke har nogensomhelst betyd
ning for lyskonsumenterne.
Jeg vilde finde det meget kjærkomment hvis nogen
fremskridtsvenlige elektricitetsverker vilde beslutte sig
til at anstille praktiske forsøk med kortslutningsmotorer
i større maalestok«. Efter at diskussionen var avsluttet og formanden
hadde bragt de forskjellige talere sin tak for deres
indlæg, sluttet formanden med følgende uttalelse, der
blev hilset med sterkt bifald av församlingen.
En av deltagerne i diskussionen refererte et eksem
pel fra praksis som følger:
For ca. 3 aar siden vilde vi bygge om en større
maskinfabrik fra likestrøm til 3-fase strøm og da blev
det spørsmaal for første gang aktuelt, hvilke størrelser
av kortslutningsmotorer der skulde anvendes. Det skal
indskytes at der først kun forefandtes et damp
turboaggregat å 500 kVA ydelse for 500 volt, 50 per.
3-fase strøm. Senere blev ydelsen forøket med 2500
kVA ved opstilling av en ny turbin. Ved dette anlæg
»Jeg vil tillate mig at uttale haabet om, at vi,
naar det gjælder spørsmaal om tilknytning av kort
slutningsmotorer maa ta et langt skridt fremover, og
specielt vil jeg tilrope d’herrer repræsentanter for elek
tricitetsverkerne:
»Mere mot mine herrer !«
372
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
