Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 25. oktober 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1915 1916 1917 1918 19*9
122 163 220 49 2 3l8 437 410 306 242 29I 267 213 202
II5 137 I7I 239 258 288 3OI 257 237 244 271 225 203
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 30
blev hovedaarsaken til den forcerte utbygning for at
imøtekomme det ved de uforholdsmæssig lave elek
tricitetspriser sterkt stimulerte behov for og krav om
mere elektricitet, desværre til utbygningspriser som var
oppe i det 3 å 4-dobbelte av byggepriserne før krigen,
og der blev lagt liten vegt paa, at konsekvensen av
de uforholdsmæssig høie byggeorakostninger maatte bli
væsentlig dyrere elektricitet end man var vant til ved
de gamle elektricitetsverker.
Det er ikke berettiget at kræve at elektricitetspri
serne, som altsaa ikke fulgte med opover da prisnivaaet
steg, allikevel nu skal gaa ned i samme forhold som
prisnivaakurvens faldende gren. Det kunde ladt sig høre,
hvis elektricitetens salgspris og produktionspris hadde
staat i et rimelig forhold til hinanden i 1919/20.
Før leveorakostningsindeksen kommer ned paa mindre
end 120 å 130, hvad der vel endnu er noksaa lange
utsigter til, gaar det ikke an at paaberope sig prisni
vaaet som argument for en almindelig nedsættelse av
elektricitetspriserne.
De store forbrukstal pr. indbygger kom sterkt i
förgrunden, uten at der samtidig i større utstrækning
blev lagt vegt paa, at store forbrukstal er betinget av
meget lave elektricitetspriser, og begrepet »watt pr.
indbygger« er derfor en noksaa usikker størrelse at
regne med, naar det gjælder bedøramelsen av elek
tricitetsforsyningens økonomiske forutsætninger. Hvis
der istedetfor saa og saa mange watt pr, indbygger
hadde været regnet med indtægt pr. indbygger og tat
i betragtning, at høikonjunkturens papirkrone maatte
antas at være et forbigaaende fænomen, vilde billedet
vistnok ha faat et andet utseende.
I betragtning av at den væsentligste del av den til
elektricitetsforsyningen anvendte kapital er brugt under
et byggeprisnivaa, som er 2 til 4 gange høiere end
før krigen og meget høiere end det er idag, vilde det
forøvrig være rimelig om elektricitetsprisen nu jevnt
over laa adskillig høiere end det almindelige prisnivaa.
Det er selvfølgelig saa, at det sterkt økede forbruk
pr. indbygger — den største belastningstæthet — gjør,
at elektriciteten nu kan leveres forholdsvis noget billigere
end før krigen, hvilket som foran paavist ogsaa i al
mindelighet blir gjort, men for bedøramelsen av dette
forhold rnaa driftsresultaterne i hvert tilfælde være
avgjørende.
Byggepriserne laa forøvrig i aarene 1915 —1921
tildels meget over leveomkostningspriserne, idet de mere
fulgte engrosprisindekskurven, fordi de materialer som
trængtes til anlæggene væsentlig importertes, og en
grosprisindeksen laa i denne tid væsentig over den
gjennemsnitlige leveomkostningsindeks. Rigtignok laa
arbeidslønningerne i aarene indtil 1918 litt lavere end
leveomkostningskurven, men efter vendepunktet i 1920
laa de igjen adskillig over denne.
Det raaa ogsaa tas i betragtning, at elektricitets
forsyningen, som tidligere hovedsagelig omfattet leve
ring til lys og drivkraft, i væsentlig grad har skiftet
karakter, saaledes at hcvedleveringen nu sker til hus
holdningsbruk og andre formaal, som vanskelig taaler
driftsavbrytelser til nogen av døgnets eller ukens tider,
hvorfor anlæggene maa utføres med meget større re
server og derfor ogsaa blir væsentlig kostbarere i anlæg.
Kurven paa fig. 2 gir ogsaa et ganske godt bil
lede av en av hovedaarsakerne til det svære elektrici
tets-behov i høikonjunkturens tid, da almenheten hadde
meget stor kjøpeevne og gjerne brukte pengene. Det
er ganske naturlig, at elektricitets-behovet under de
forhold øket meget sterkt, naar elektriciteten solgtes 40—
65 % under det almindelige prisnivaa.
I sammenligning med priserne paa hrændsel (kul,
koks, ved og petroleum), som under høikonjunkturen
laa langt over det gjennemsnitlige prisnivaa og tildels
var rationert, blir misforholdet endda meget større. Dette
vil sees av nedenstaaende tabel over prisindeksen for
brændselsgruppen (kul, koks, ved og petroleum) og for
leveomkostninger for mars maaned for hvert aar efter
Statistiske Centralbyraa’s opgaver:
Paa fig. 3 er til sammenligning med prisnivaakur
ven paa fig. 1 optegnet en kurve over Økonomisk
Revue’s engrosprisindeks.
Sommeren og høsten 1920 var forøvrig prisindeksen
for brændselsgruppen endda meget høiere. Den var
saaledes i juni 518, i september 658, i december 620
og i middel for aaret 558, mens aarets leveomkost
ningsindeks var 314. Denne svære prisforskyvning
Der vilde utvilsamt været spart mange penger for landet,
hvis elektricitetsprisen hadde fulgt det stigende prisnivaa.
Brændselsgruppen
Leveomkostninger
Prisindeks for
Fig- 3-
1920 1921 1922 1923 1924 I925 1926 1927
378
/r*C£K5
SM" s
f>19 ’/*/> 1 cftA f fa. r/rjf gom /r*j rv-_) _ _D± sAr*rt to. * <
vøø P Vh
/ fa tono/iijA f?tv.ug
J U’J T£?f>- ±±±2-
2oo —/ – *-== ~ i \- 7To
—— — —— **’
•o* 7 Sta
ZL * ”*/!* AZ*±. L’”3 *
S?’J <9’*’ IO’Z >9’(* t9’7’ ‘3<8’ ’9’3’ ’93<y S92r ’92Z <9Z3’ J93Y ’92J1’93V ’77?’ ’P7ff
A/cjc. tju// ’*2>. ømÅ*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
