Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 25. oktober 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
1928, No. 30
I et av de eksempler som nævnes i raeddelelsen
i E.T. T. nr. 21 begrundes prisnedsættelsen netop med
prisen ved et andet kraftanlæg, som er bygget under
væsentlig lavere prisnivaa, og tilskuddene til elektrici
tetsforsyningen rundt i landet viser jo ogsaa, at en
stor del av elektricitetsverkerne sælger elektriciteten
til priser, som ligger betragtelig under selvkostende.
Hvis elektricitetsverkernes driftsomkostninger hadde
været uavhængig av kapitalbyrden, som tilfældet er
ved telegraf og jernbane, hvor kapitalutgifterne dækkes
gjennem skatten, kunde elektricitetsprisen visselig ha
svinget nogenlunde med prisnivaaet og enda paa grund
av den økede belastningstæthet gaat noget hurtigere
ned end dette. Men som forholdene er her i landet
idag er kapitalutgifterne (renter og avdrag) hovedposten
i de fleste elektricitetsverkers driftsutgifter, saaledes at
prisnivaaet, under den høikonjunktur da anlæggene
helt eller hovedsagelig blev bygget, vil maatte sætte
sit præg paa elektricitetspriserne i lang tid fremover.
Dette vil ogsaa i adskillig grad være tilfældet seiv ved
de ældre elektricitetsverker, som var i drift før krigen,
fordi de fleste av disse siden 1914/15 har flerdoblet
sin anlægskapital, saaledes har, efter et utdrag av
N.E.V.F.’s statistik, 13 elektricetsverker, som i 1914/15
hadde været i drift fra 1 til 22 aar — derav 9 i mere
end 5 aar — gjennemsnitlig seksdoblet sin anlægs
kapital fra 1914/15 til 1925/26.
Der skulde saaledes ikke være grund til at hævde
at elektricitetspriserne ikke har fulgt med prisnivaaet
nedover »som de burde®. At det er et ønskemaal at
faa elektricitetspriserne ned, og at der bør søkes ut
veier dertil, er en anden sak.
Det er forøvrig sandsynlig at en prisnedsættelse
nu, hvis den da ikke er meget stor, praktisk talt kun
vil ha tilfølge en nogenlunde tilsvarende reduktion i
elektricitetsverkernes indtægter, idet de fleste konsu
menter under de nuværende forhold ganske sikkert vil
indkassere prisnedsættelsen i sin helhet uten at foreta
nogen nævneværdig forhøielse av sit forbruk.
De nævnte 13 elektricitetsverker omfatter ro byelek
tricitetsverker og 3 landselektricitetsverker med egne for
delingsomraader med tilsammen ca. 600000 indbyggere
i 1925/26 (altsaa ca. 1/i av hele landets befolkning).
Disse elektricitetsverker kjøpte desuten i r 925/26 elek
tricitet fra andre elektricitetsverker for tilsamman ca.
5,7 millioner kroner, mens de solgte utenfor eget om
raade og til storindustri — hvorav leveringen til stor
industri vel i almindelighet foregik indenfor deres egne
omraader — for tilsammen ca. 3,8 millioner kroner,
saaledes at der altsaa var nedlagt adskillig kapital i
andre elektricitetsverkers kraftanlæg for disse omraa
ders forsyning.
Paa grund av de ekceptionelt lave elektricitetspriser
under høikonjunkturen har nemlig de fleste konsu
menter forlængst forhøiet sit elektricitetsabonnement
saa meget, at de stort set ikke har behov for at gaa
til yderligere økning, hvis de kun indretter sig med
anvendelse av gode apparater og rationel bruk av
elektriciteten, og paa dette felt kan der utvilsomt gjøres
meget, særlig med anvendelse av gode og rigtig di
mensionerte kokekar. De har derimot gjennemgaaende
sterkt behov for at foreta indskrænkninger i sine ut
gifter, og man maa derfor under de nuværende forhold,
med det sterkt faldende prisnivaa, være forberedt paa
adskillig nedgang i de fleste elektricitetsverkers ind
tægter, da det ikke kan antas at konsumenterne i
længden kan anvende utover en rimelig brøkdel av
sine indtægter til elektricitet.
For aarene omkring 1914/15 föreligger ikke til
svarende opgaver.
For de elektricitetsverker, som i sin helhet er byg
get efter 19T4, er selvsagt kapitalbyrden i forhold til
ydelsen og det senere lavere prisnivaa endda langt
større, og desuten har disse elektricitetsverker gjennem
gaaende meget ugunstigere fordelingsomraader, som lig
ger paa eller under — tildels langt under — grænsen
av hvad man før krigen fandt med rimelighet kunde
elektrificeres.
Av driftsberetninger fra de sidste par aar fra en
del elektricitetsverker synes at fremgaa, at dette forhold
har begyndt at gjøre sig gjældende og det enten elek
tricitetsprisen ved vedkommende elektricitetsverk er høi
eller lav, og at vendepunktet antagelig ligger omkring
aaret 1925.
Skal elektricitetspriserne her i landet nu jevnt over
nedsættes, vil det under de nuværende forhold maatte
indledes med en stor konjunklur-kapitalnedskrivning,
eller følges av aarlige driftstilskud, som dækker den
tilsvarende del av kapitalutgifterne, men pengerne maa
i ethvert fald skaffes tilveie, og da blir det vel tilslut
stort set de, som bruker elektriciteten som maa betale,
seiv om fordelingen ikke sker efter konsumets størrelse.
De sidstnævnte elektricitetsverker har forøvrigt gjen
nemgaaende ikke holdt elektricitetspriser, som har staat
i konsekvent forretningsmæssig forhold til deres an
lægsomkostninger, men de har ved fastsættelsen av
sine tarifer i høi grad været paavirket av priserne ved
de ældre og gunstigere stillede elektricitetsverker, væ
sentlig byelektricitetsverker, som i 1914/15 hadde sin
økonomi vel underbygget, rned anlæggene utbygget til
det daværende behov til billige priser og tildels i ad
skillig grad nedskrevet, og med de gunsiigste forde
lingsomraader i landet.
De statistiske data foran er tat efter N. E. V.F.’s
statistik, Statistiske Centralbyraa’s publikationer og pro
fessor Skeie’s: Papirpenge og papirpengegjæld.
379
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
