Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 25. oktober 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i = io [l -\-k sin 2 Ttfc) sin 2rtF- 1
Sendere.
1) Bærebølgen med frekvens F.
Mottagere.
1928, No. 80
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Roterende høifrekvensge?ieratorer bygges nu tildels ef
ter et nyt princip nemlig at spændingskurven med
hensigt deformeres saa den indeholder en utpræget
3dje harmonsk. Grundperioden undertrykkes ved at
anordne statorviklingen saaledes at grundharmoniskes
viklingsfaktor er nul, mens den for 3die harmonske
er lik en. Disse maskiner bygges av Societe Fran
ijaise Radio-Electrique. Generatorydelsen er hittil mak
simal 500 kW. og bølgelængderne fra 10 —20000
meter. Av stor vigtighet for radiofonien er frekvensens
konstans. Som et nyt hjælpemiddel hertil anvendes nu
meget svingende kvariskrysialler. Bølgelængden for de
elektriske svingninger som styres av kvartskrystallen,
er i meter omtrent 100 gange saa stor som krystallens
længde i millimeter. Svingningerne er meget konstante.
Variationen pr. grad Celsius er ca. 5 perioder i en
million. Ved usikker montage av krystallen maa man
regne med en variation av 3 perioder i 100000. Imid
lertid er denne konstans fuldstændig tilstrækkelig.
Alle telefonisendere beror som bekjendt paa mo
dulation av en høifrekvent svingning d. v. s. at ampli
tuden varieres i rytme med talen eller musikken. Virker
der i en strømkreds en konstant vekselspænding med
frekvens F og indeholder kredsen en mikrofon som
paavirkes av en sinusformig lydbølge av frekvens /,
saa opstaar i kredsen en strøm av formen
k er den saakaldte modulationsfaktor og iQ er veksel
strømmens (»bærebølgens«) amplitude. Skrives lignin
gen i formen
/= i0 sin 27iFt+\k i0 cos 2 n[F-f) t-\ki0 cos 27t {F+f)t
saa sees at den resulterende svingning kan tænkes
sammensat av 3 svingninger.
2) En bølge med frekvens {F —/) (lav sidefrekvens).
4) En bølge med frekvens {F+/) (høi sidefrekvens).
Da nu f er variabel, opstaar et frekvensbaand paa
begge sider av grundfrekvensen F. En radiostation
som utsender modulerte bølger, beslaglægger saaledes
et helt frekvensomraade beliggende paa begge sider
av bærebølgens frekvens og hvis bredde er 2/. De
høieste frekvenser av betydning i talen og musikken
ligger omkring 5000 per/sek. saaledes at frekvensbaan
dets bredde blir 10000 per/sek. Union Internationale
de Radiophonie i Genf har foretat fordelingen av de
bærebølgerfrekvenser som hvert land har anledning til
at benytte under hensyntagen til at avstanden mellem
frekvenserne skal være 10000 per/sek. Da radiotele
fonibølgene i Europa strækker sig fra 200 —600 m.
d. v. s. fra 1,5 • 106—0,5 *io6 per/sek., blir der kun
plads for 100 stationer med hver sin bølgelængde
(eksklusivbølger). En række stationer for smaa ydelser
maa derfor arbeide paa samme bølgelængde (kommu
nebølger).
Det vilde føre altfor vidt at komme ind paa de
mange forskjellige typer som er fremkommet. Her
skal kun nævnes at krystabnottagere eventuelt med rene
motstandsforsterkere er fremdeles de bedste, men kan
kun anvendes indenfor et relativt lite omraade omkring
senderen. I større avstande anvendes lampemottagere.
Av disse skal her bare nævnes Nenirodynmottageren
angit av Hazeltine i 1923 og den saakaldte Super
heterodynmottager som beror paa en frekvenstransforma
tion der opnaaes paa den maate at de ankommende
svingninger bringes til interferens med en i mottager
apparatet frembragt hjælpesvingning. Der opnaaes her
ved en meget stor selektivitet d. v. s. evne til at adskille
stationer der arbeider med lite forskjellige bølgelængder.
Mottagning over store distanser har altid den mangel
at de atmosfæriske forstyrrelser (og de fra andre hold
som f. eks. sporvogn o. 1.) ødelægger i bedrøvelig grad.
En generel mangel ved flerlampemottagere er den sus
som optrær og som antagelig for en del skyldes den
saakaldte »hagl effekt« frembragt ved elektronenes støt
mot forsterkerlampens anode. De forsøk som er gjort
paa at eliminere forstyrrelserne har ikke medført særlig
betydelige resultater.
Utviklingen gaar nu i den retning at man bygger
enkelte store senderstationer med ydelser op til 60 kW.
(Oslo nye kringkastingsstation)*). I nærheten av sen
deren avtar teoretisk de elektriske felter med 3die
potens og de magnetiske felter med 2 den potens paa
avstanden. Men dæmpningen langs jordoverflaten for
kringkastingsbølgerne (og i det hele for korte bølger)
viser sig at være meget store specielt over skogrike
strækninger og rækkevidden mindre end for længere
bølger. De vanskeligste problemer i radiofonien er
optagelsen av talen og musikken (mikrofonerne) og
gjengivelsen ved de saakaldte høittalere. Hvad mikro
fonkonstruktionerne angaar er man kommet meget langt,
mens derimot høittalerproblemet endnu ikke kan sies
at være tilfredsstillende løst. De forsterkere som be
nyttes, er for største delen rene motstandsforsterkere
av den grund at forsterkningen her er praktisk fre
kvensuavhængig.
Høifrekvenstelefoni langs høispændingsledninger er i
de sidste 10 aar bragt frem til en tilfredsstillende prak
tisk løsning. Det anvendte frekvensomraade strækker
sig fra 50000—400000 per/sek. Principerne er for
denne art telefoni de samme som for rediofonien med
den forskjel at svingningsenergien overføres til høi
spændingsledningen gjennem en koblingsanordning som
nu utelukkende bestaar av kondensatorer av c.a 0,001
M. F. kapacitet og for en driftsspænding av 60 kV.
For ledninger med 110 kV. anvendes da 2 konden
satorer i serie. Tilkoblingen av senderen sker enten
til fase—fase eller til fase—jord. Det første er fysikalsk
at foretrække, det andet er billigere.
I transformator-understationer anvendes en høifre-
’) Rækkevidden for krystalmottagning muligens 130 km.
386
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
