Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 25. oktober 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Radiotelefoni.
Forsterkerrør.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 30, 1928
kundærvikling er koblet mellem forsterkerrøret
gitter og glødetraad, og de i denne vikling induserte
spændinger paavirker paa kjendt maate rørets anode
strøm. Den forsterkede talestrøm overføres saa til den
utgaaende ledning Z2 ved transformatoren (Z>2). For
nu at forhindre denne forsterkede strøm i at ta sin
vei gjennem L2 ’s filter til forsterkeren F2 og tilbake
til den første ledning har transformatoren (7>J 3
henhv. 6 viklinger, koblet som vist i skemaerne. Des
uten ender hver av ledningerne i en »kunstig ledning «
(dVlf Nfj hvis impedanser for hele det frekvensomraade
som filterne omfatter stemmer overens med de respek
tive ledningsimpedanser. Den forsterkede strøm deler
sig nu i to like deler hvorav den ene del fortsætter
utover ledningen Z2 mens den anden del gaar igjen
nem »ækvivalenten« W2 . Er transformatorens sekun
dærvikling delt i 2 henhv. 4 like deler, saa blir de to
delstrømme indbyrdes like og tilknytningspunktene for
den ledning som fører til forsterkeren F2 befinder sig
da altid paa samme potential. Ved dette kunstgrep
forhindrer man altsaa at abonnenten A faar sin egen
tale forsterket tilbake samtidig som tilbøieligheten til
egensvingninger er eliminert.
Telefonsjokabler er de senere aar blit anvendelige
for store avstande takket være det av Arnold og Eimen
i 1923 opdagede »Permalloy« — en legering av jern
og nikkel (7.8,5 %) som ved en speciel termisk be
handling viser sig at gi et i magnetisk henseende me
get bløt jern med en permeabilitet som for meget
smaa feltstyrker begynder med en værdi f.i0 = 12000
og stiger raskt til sit maksimum |Umax — 80000 ved
Zraax = 10000. Ved at omvikle kobbertraaden med
traader eller baand av dette materiale opnaaes en be
tydelig forhøielse av induktiviteten pr. km. ledning og
altsaa en mere fuldkommen kompensation av lednings
kapaciteten i kabelen end ved de tidligere saakaldte
Krarupkabler med jevnlig jernbaandsvikling.
I de forløpne aar falder saagodtsom hele den ut
vikling av radiotelefonen som benævnes »kringkast
ningen« og anvendelsen av korte bølger d. v. s. bølge
længder under 100 meter. For en stor del skyldes
utviklingen den høie standard som fabrikationen av
elektronrør har naad.
Nu bestaar imidlertid vanskeligheten i at efterligne
ledningsimpedansen ved hjælp av en sammenkobling
av ohmske motstande, kapaciteter og selvinduktioner
til en saakaldt kunstig linie. Heri ligger nu den egent
lige vanskelighet da N2 skal ha samme impedans som
Z2 for alle frekvenser. Dette er strengt tat ikke mulig
ved hjælp av koncentrerte motstande, kapaciteter og
selvinduktioner. Av denne grund er det man anvender
filtere som begrænser frekvensomraadet, og seiv da
kan man kun opnaa en tilnærmet ækvivalent. Dette
vil igjen si at man ikke opnaar en fuldstændig elimi
nation av den tilbakegaaende forsterkning (reflektion).
Som følge av dette maa forsterkningsgraden holdes
inden bestemte grænser ellers optrær meget let egen
svingninger d. ,v. s. hyling i telefonen. De sidste aar
er der fremkommet en række patenter vedrørende disse
ækvivalenter samt filtere. Der kan være sterk tvil om
hvorvidt alle disse patenter er holdbare da de næsten
alle i mere eller mindre grad lægger beslag paa prin
cipene som jo i og for sig har været kjendt meget
længe, mens utførelsesformene som vel egentlig er det
nye, først opdages naar man læser patentenes bipaa
stande.
Hvad senderrorene angaar er ydelsen stadig stigende,
og holder vi os her til kommercielle utførelser, saa
fæster man sig særlig ved Gen. Electric Co. (Amerika)
og Philips (Holland) som de ledende. Saaledes har
f. eks. Philips senderrør Z 82, der er bestemt for pro
duktion av korte bølger, en primærenergi av 25 kW.,
mens den fra anoden maksimalt utstraalbare ydelse
er 30 kW. Emissionsstrøm 8 amp. Anodespænding
10000 volt. Saadanne rør for høie ydelser har alle
vandkjøling og kobber eller kromjernanode. I Amerika
er der forsøksvis konstruert senderrør op til 1000 kW.
I de sidste aar har man ogsaa fundet løsningen paa
det problem at smelte glas til metaller vakuumtæt
f. eks. smeltning av glasrør til kobberrør av næsten
vilkaarlige dimensioner. Dette vil selvsagt faa sin store
betydning for den videre utvikling av senderrørene.
For store senderydelser anvendes dog fremdeles paral
lelkobling av flere like rør av mindre ydelser.
Anvendelsen av oxydkatoder d. v. s. glødetraader
med et oxydbelæg har øket forsterkerrørenes emissions
strøm betragtelig. De seneste erfaringer gaar ut paa
at levetiden for disse oxydfilamenter er betydelig større
end man oprindelig antok, rigtignok under forutsæt
ning av nøiagtig indstilling av glødestrømmen. Der
fremstilles av en række firmaer hele serier med for
sterkerrør der kan inddeles i to grupper, de egentlige
forsterkerrør med varierende steilhet og forsterknings
faktor (eller gjennemgrep) og de saakaldte kraftrør med
relativt stor emissionsstrøm. For at undgaa de for
styrrelser som rørenes indre kapaciteter ofte foraar
saker, anvendes nu i stadig større utstrækning rør med
beskyttelsesgittere enten som saakaldte rumladnings
gittere eller anodebeskyttelsesgittere.
Hvad pupiniserifigen av ledninger og kabler angaar
er man i de sidste aar kommet et betydelig skridt
videre ved anvendelse av de saakaldte massekjerner
til pupinspoler istedenfor de tidligere anvendte kjerner
av tynd jerntraad. Massekjernen bestaar av jernpulver
som er blandet med et passende isolationsmaterial
f. eks. kolophonium og presset under flere tusen at
mosfærers tryk til en kompakt masse og i den form
som spolens kjerne skal ha. Spoler med saadanne
kjerner har en mere konstant induktivitet samt taps
motstande som er betydelig mindre avhængig av fre
kvensen end de tidligere benyttede spoler. Efter hvad
der ovenfor er nævnt om vanskeligheterne ved for
sterkning har dette naturligvis en meget stor betydning.
385
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
