Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. 5. november 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 81
empirisk fundne resultater skapte den fysikalske fore
stilling og det matematiske grundlag som den dag i
dag er grundstenen i elektrodynamiken.
nerne Lafayette ved Bordeaux og S. Paolo ved Rom,
der begge blev bygget under krigen, utstyrt med lys
buesendere. I de sidste 10 aar har dog lysbuesende
ren tapt meget av sin betydning ved siden av maskin
senderen og rør- eller lampesenderen.
Den næste geniale forsker som tok et kjæmpeskridt
videre, var Hertz. Men det tok over 20 aar før det
fænomen som implicite var förutsagt i Maxwells diffe
rentialligninger blev opdaget og fremfor alt riktig ty
det av Hertz.
Rørsendere.
De første rørsendere blev bygget i krigens sidste
aar og blev benyttet i felten for at formidle forbin
delsen mellem de forreste linjer og hovedkvarteret.
Ydelsen var liten, i høiden 10—20 Watt, og desuten
var de behæftet med mange fundamentale svakheter.
Efterat Hertz hadde paavist de elektromagnetiske
bølgers eksistens og vist hvordan de kan frembringes
(Hertz’s oscillator) og mottages (Hertz’s resonator)
og V. Bjerknes med sine resonnansundersøkelser hadde
git et verdifuldt middel til kvantitativ bestemmelse av
fænomenerne og dermed samtidig klarlagt resonnans
fænomenets principielle betydning, laa veien aapen for
en praktisk utnyttelse av det nyopdagede fænomen,
nemlig overføring av meddelelser gjennem rummet
uten traad.
Idag, vel 10 aar senere, er rørsenderne gjennem
arbeidet teoretisk og konstruktivt i alle detaljer og
fremstilles av de store specialfirmaer for de største
ydelser og de forskjelligste formaal for saavel lange
som korte bølger. Bølgelængdens konstans, som er av
avgjørende betydning for en effektiv hurtigtelegrafering,
som nu benyttes paa alle kommercielle förbindelser,
er bragt den ideelle løsning meget nær efter indfø
relsen av krystalstyrte sendere. Et svingende kvarts
krystal frembringer svingninger av meget konstant fre
kvens og anvendes som taktgiver i senderens 1. trin.
Det var Marconi som kunde opvise de første prak
tiske resultater, men de apparater han brukte, adskilte
sig ikke principielt fra de apparater Hertz hadde be
nyttet. I sin enkleste form bestaar en oscillator av en
kondensator av en eller anden art i serie med en
selvinduktion og et gnistgap. Hertz benyttet to metal
plater forbundet med to stænger adi-kilt med et gnist
gap. I en saadan oscillator repræsenterer platene kapa
citeten og stængeme selvinduktionen. Oplades konden
satoren til en saa høi spænding, at gnistgapet slaar
over, utlades kondensatoren oscillerende over gnistgapet
gjennem selvinduktionen. Det opstaar derved gjennem
kondensatoren og selvinduktionen — svingningskred
sen — elektriske oscillationer av høi frekvens, der
direkte eller indirekte overføres til og utstraales fra
antennen. Med visse forandringer og forbedringer er
denne principielle anordning bibeholdt og forefindes
den dag idag paa tusenvis av skibs- og landstationer.
Kortbølger.
Indirekte har rørsenderen git støtet til en helt ny
gren av den traadløse telegrafi: kortbølgetekniken. Ved
hjælp av rørsendere var det mulig at fremstille sving
ninger av en bølgelængde ned til nogen faa meter,
eller endnu mindre. Bygningen av kortbølgesendere
med store ydelser, optil 20 kW voldte heller ikke uover
vindelige vanskeligheter. For 8 — q aar siden ante in
gen hvilke egenskaper de korte bølger hadde; man
antok at jo kortere bølgelænden blev, jo større maatte
absorptionen langs jordoverflaten være, og kom man
ned til bølgelængder under 200 m. mente man absorp
tionen var saa stor, at de ingen praktisk betydning
hadde for kommercielle øiemed.
Den svingning som frembringes av og utstraales
fra en gnistsender er mere eller mindre sterkt dæmpet
d. v. s. svingningerne begynder med en viss maksimal
værdi og svækkes saa efterhvert — paa grund av
energitap — efter en logaritmisk kurve til o, hvor
efter næste bølgetog kommer o. s. v Denne egenskap
ved gnistsenderen er i flere henseender ikke heldig
for en effektiv traadløs kommunikation. Høifrekvente
svingninger hvis amplitude er konstant; udæmpede
svingninger er i endnu høiere grad skikket for traad
løs telegrafi.
Det er i første række amatørenes fortjeneste at ha
paavist at de korte bølger forplanter sig gjennem rum
met efter ganske andre lover end man oprindelig antok.
En antenne der utstraaler elektromagnetiske bølger,
utstraaler en del av energien skraat opad og en del
langs jordoverflaten. Denne sidste del absorberes me
get snart og kan ikke paavises i nogen større avstand
fra senderen. Den anden del der utstraales skraat
opad, gaar ikke som man skulde mene tapt i verdens
rummet, men møter et jonisert lag som forefindes i
en høide av 80—150 km. over jordoverflaten. Dette
ledende lag har faat navn efter den berømte engelske
fysiker og matematiker Heaviside, som først uttalte
formodningen om dets eksistens.
Parallelt med den videre utvikling av gnistsenderen
har derfor bestræbelserne været rettet paa at finde
metoder for frembringelse av udæmpede elektriske sving
ninger i den hensigt at anvende dem for traadløs
overføring av meddelelser.
For 10 aar tilbake var der tre metoder for frem
bringelse av udæmpede svingninger, som hadde faat
en viss betydning ved siden av gnistsenderen: Lysbue
metoden av Duddel og Poulsen, høifrekvensmaskinen
og elektronrøret.
Naar de korte bølger træffer Heaviside-laget, bøies
de tilbake til jordoverflaten, og kan saaledes mottages
i stor avstand fra sendereu. En meget stor del av
den kommercielle trafik mellem Amerika og Europa
avvikles nu paa korte bølger, og det samme gjælder
en række förbindelser fra Europa til India, Kina, Japan,
Australia, Kapstaden og andre land. Her i landet har
Lysbuémetoden hadde dengang naadd en ganske høi
teknisk fuldkommenhet og var benyttet i en række
store og mellemstore stationer. F. eks. blev storstatio-
396
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
