Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. 5. november 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 31, 1928
kvensen op. Telefunken benyttet oprindelig transforma
torer med likestrømsformagnetisering for frekvens_/hr
dobling. I de senere aar er dog baade Telefunken og
Lorentz gaat over til at mangedoble frekvensen i et
trin. Der benyttes da transformatorer uten likestrøms
formagnetisering, men ved at øke transformatorens
primære ampertørn frembringer man sterkt deformerte
strøm- og magnetiseringskurver, hvorved de høiere
harmoniske blir meget fremtrædende. En sekundær
kreds der kobles til primærkredsen, avstemmes paa en
av disse oversvingninger f. eks. den 15., hvorved man
i sekundærkredsen faar en sterk strøm med en frekvens
der er 1 5 ganger høiere end maskinens frekvens. Der
er bygget sender op til 400 kW. av denne type med
en virkningsgrad av 88—90 °/o for selve høifrekvens
maskinen, f. eks. den nye storstation i Rom.
kortbølgene vist sig overordentlig nyttige for hval
fangerne, idet disse med sine kortbølgesendere kan
staa i direkte forbindelse med hjemlandet fra fangst
feltet i sydhavet. Ogsaa handelsflaaten indfører efter
hvert kortbølgesendere i større utstrækning.
Stor betydning vil de korte bølger faa for over
føring av billeder, for fjernkino og endelig for fjernsyn.
Løsningen av disse problemer baade fra et økonomisk
og et fysikalsk standpunkt betragtet, beror paa anven
delsen av ganske korte bølger, ti kun disse kan mo
duleres med saa høie frekvenser som en økonomisk
billedoverføring og praktisk brukbar fjernkino eller
fjernsyn kræver.
Telegrafering med korte bølger har bragt for da
gen mange overordentlige interessante forhold vedrø
rende de korte bølgers egenskaper. Det elektriske og
magnetiske felt som utstraales fra en vertikal antenne,
har en ganske bestemt orientering i forhold til utbre
delsesretningen og jordoverflaten. Det elektriske felt
er vertikalt og det magnetiske felt horisontalt; man sier
at utstraalingen er vertikalt polarisert. Denne oriente
ring bibeholder i det væsentlige energistraalingen under
sin vandring gjennem rummet for lange og .middels
lange. bølgers vedkommende. Alle mottagerantenner,
enten det er en rammeantenne, lufttraad eller Bellini-
Tosi-antenne, er derfor saaledes orientert i rummet at
de har den maksimale mottagerevne for vertikalt po
lariserte straaler. De korte bølger derimot har den
meget eiendommelige egenskap, at de forandrer sin
polarisation under vandringen fra senderantennen til
mottageren, og kan derfor ankomme til mottagere med
en helt anden polarisation end den oprindelige; videre
har man fundet at polarisationsretningen er underkastet
variationer seiv i løpet av korte tidsrum. Dette har
til følge at mottagerintensiteten kan variere sterkt, en
effekt der ytrer sig som den kjendte fadingeffekt, og
kaldes polarisationsfading.
Telefunken har efter denne metode i to trin frem
stillet bølgelængder ned til 80 m. Praktisk betydning
har dog denne metode ikke faat for saa korte bølger.
Maskinsendernes anvendelsesomraade synes at være
bølgelængder over 4000 m. og store ydelser.
Meget bemerkelsesværdig er ogsaa de resultater
som C. Lorentz har opnaadd med sine maskinsendere
i forbindelse med frekvenstransformation i to trin paa
lignende maate som Telefunken. Det har allerede lyk
kedes Lorentz at fremstille en bølgelængde av 280 m.
med en saa fremragende frekvenskonstans at senderen
kunde anvendes for kringkasting. For at dette skulde
være mulig, maatte maskinens omdreiningstal holdes
konstant med en nøiagtighet av ca. 0,05 °/oo, en
ganske overordentlig streng fordring.
I længden synes dog heller ikke denne sender at
ha vist sig levedygtig, da de praktiske vanskeligheter
er for store.
Peileapparatet.
Det laa i den traadløse telegraferings natur, at den
maatte bli et uvurderlig hjælpemiddel for skibsfarten.
Der eksisterer nu ialt omkring 20—25000 skibssta
tioner, hvorav over 700 alene paa norske fartøier.
Disse stationer formidler efterretninger fra skib til skib
og fra skib til land, og store værdier og mange men
neskeliv er i tidens løp reddet takket være den traad
løse telegraf. I de sidste aar har den traadløse teknik
atter skjænket skibsfarten et nyt værdifuldt hjælpe
middel : peileapparatet.
Endnu er meget vedrørende de korte bølgers ut
bredelse uutforsket, men paa grund av den store prak
tiske betydning de korte bølger har og den store rent
fysikalske interesse som knytter sig til disse fænomener,
arbeides der overalt ihærdig med problemernes løsning,
saa at de næste 10 aar sikkert vil bringe fuld klarhet
over meget som nu er uklart og kanske ogsaa bringe
frem nye kjendsgjerninger.
Maskinsendere.
Peileapparatet beror paa anvendelsen av antenne
systemer med retningsdiagram o; antennesystemer som
har forskjellig mottagerevne for de forskjellige retnin
ger. Der er to systemer som har faat praktisk an
vendelse; rammeantennen og Bellini-Tosi-antennen i
forbindelse med et goniometer. Begge disse retnings
ømfindtlige mottagersystemer har været kjendt i læn
gere tid, men først efter at elektronrøret hadde gjort
det mulig at bygge effektive høifrekvens- og lavfre
kvensforsterkere blev peileapparatet et praktisk bruk
bart navigationsinstrument. I de sidste 2—3 aar har
ogsaa den konstruktive opbygning av peileapparatet
været ofret megen opmerksomhet, og er lagt til rette
For maskinsendernes vedkomraende har utviklingen
i de 10 sidste aar ikke været saa iøinefaldende.
Maskinel fremstilling av vekselstrømme med saa
høi frekvens, som den der benyttes i den traadløse
telegrafi, har fulgt to forskjellige utviklingslinjer. Enten
har man som Alexanderson og Latour-Bethenot drevet
maskinfrekvensen saa høit op, at denne direkte kan
sendes i antennen —allerede i igio konstruerte saa
ledes Alexanderson en maskin som frembragte direkte
iooooo perioder = 3000 m.) — eller man benyttet
som Telefunken og C. Lorentz (K. Schmidt) hvilende
frekvenstransformatorer for at transformere maskinre
397
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
