Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. 5. november 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fløtning i vore vasdrag. N.T.P.K,
Heggstad. N. T. P. K.
Verdens største elektro-rujernshytte. Nyt legat til Norges Tekniske Høiskole.
Ingeniør Harald Boe’s stipendiefond.
W. K. B.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1928, No. 31
hjælpemiddel for hvalbaatene naar disse søker tilbake
til kokeriet.
for en rationel seriefabrikation. Pris og kvalitet er
derfor nu saadan at peileapparatet sikkert vil faa en
stadig stigende utbredelse som navigationsmiddel til
sjøs, saa meget mere som skibsfartskredse efterhvert
faar øinene op for peileapparatets store praktiske nytte.
Norske nybygninger utstyres nu ofte baade med avsender
station og peileapparat. Ogsaa fangstflaaten, specielt
hvalfangerne. har i stor utstrækning tat peileapparatet
i bruk. Der fanges nu meget fra flytende kokerier i
aapen sjø, og peileapparatet er da blit et uundværlig
For at lette navigeringen ved hjælp av peileappa
ratet, oprettes der nu i mange land langs kysten, særlig
foran indseilingene, specielle sendere, radiofyr, som
uavbrudt sender bestemte signaler der peiles av skibe
der søker land eller navigerer langs kysten.
Ogsaa for militær og civil flyvning faar peileappa
ratet stigende betydning, men dets hovedsagelige an
vendelse vil dog altid ligge paa sjøen.
Den 29. oktober satte A/S Bremanger Kraft
selskap. Kraftanlæg og Rujernsverk, Svelgen, igang
en Tysslandovn. Ovnen er en trefaseovn, bygget for
en produktion av 15 000 ton rujern om aaret og for
et kraftforbtuk paa 10000 hk. Den er bygget paa
grundlag av statens eksperimenter med jernsmeltning
paa Fiskaa Verk. Tilhke er ved bygningen av Brem
angers Tysslandovn utnyttet erfaringer med den første
støne smelteovn som blev bygget efter Fiskaa eksperi
menterne, nemlig den ved Christiania Spigerverk. For
Sptgerverkets Tysslandovn anvendes 3 stk. smeltetrans
formatorer paa hver 2000 kVA Bremangers Tyssland
ovn har 3 stk. paa hver 3000 kVA. Transformatorerne
er levert av A/S National Industri.
Norges Tekniske Høiskole har atter mottat et stort
legat. Det er skjænket av ingeniør Jens Skougaard,
Oslo, og hustru Lydia Skougaard, født Lund, til minde
ora deres søn, Alfred Skougaard, som døde 26 de
cember 1927 mens han var student ved høiskolens
skibslinje. Legatet skal bære den avdøde students navn
og heter Alfred Severin Clark Skougaards legat.
Grundkapitalen er kr. 35 000,00 og skal være
urørlig. De aarlige renter skal anvendes saaledes at
indtil tillægges grundkapitalen indtil denne har
naadd kr. 100 000,00, og resten utdeles hvert aar paa
den avdøde students fødselsdag, 5. september, som
stipendier til værdige og ubemidlede studerende ved
høiskolen. En enkeltportion skal ikke være mindre end
kr. 500,00, og studenter ved skibsbygningslinjen er
fortrinsberettiget.
Til Rujernshytten vil bli anvendt sligg fra Rødsand
gruber paa Søndmøre. Denne grubers malm hører
sorn bekjendt til de faa av vore giuber som har malm
der indeholder 60% jern.
Der vælges av professorutvalget et styre paa 3
medlemmer med varamænd for 3 aar ad gangen. Dette
styre forvalter legatet og utdeler stipendierne. Som
første styre er valgt professorerne Arentz, Mørch og
For drift av Tysslandovnen skal anvendes kraft
anlæggets største generator paa 8000 kVA. For at
staa fuldt rustet til den nye stordrift er denne genera
tors turbin ombygget av Kværner Brug, hvorved aggre
gatet ved samme vandforbruk vil kunne avgi mere kW.
For rujernhyttens motorer vil kraft bli uttat fra
anlæggets anden generator paa 5200 kVA. Denne
generator, som ogsaa skal avgi kraft til Aalfot kom.
Krafiselskap, vil grundet Aalfotselskapets nylig avslut
tede kontrakt med A/S Stangfjorden elektrokemiske
Fabriker likeledes bli vel utnyttet.
Paa sidste styremøte i N.I.F. Oslo Avdelings styre
blev besluttet utdelt 2 portioner av ing. Harald Boe’s
stipendiefond, som bare kan gis til medlemmer av
denne avdeling av den norske ingeniørforening og til
studiereiser i specielle øieraed.
Paa denne maate blir et av de kraftanlæg som
blev bygget under verdenskrigen og som grundet
forholdene efter krigen ikke kom til at bli anvendt
for det det var bestemt til, nemlig »zink«, endelig
helt bli tat i bruk for det praktiske liv.
Ingeniør Kristen Friis, Oslo, har faat kr. 1500.—
for i Amerika at studere metoder for betonfremstilling,
kontrolmetoder paa byggepladser og paastryknings
midler for beton. Ingeniør Friis er sekretær i Den
norske Ingeniørforenings betonkomite.
At det blev jernsmeltning anlæeget kom til at
anvendes for er et glædelig tegn. Uten egne høiovner
faar vi ingen selvstændig jernindustri. Det er saaledes
et meget vigtig tiltak for landet Bremanger Kraftselskap
her har gjort.
Ingeniør Leif Braaten, Kongsvinger, har faat
kr. 1200.— for ved reise i Sverige og Finland at
studere kunstig tørring av træ og da væsentlig mate
rialer som planker, bord, kassebord og stav. Ingeniør
Braaten har drevet forsøk med et nyt system for kun
stig tørring av trælast som er skaaret av raat tømmer,
slik som det föreligger umiddelbart efter sommerens
Lykkes dette første anlæg er der i Svelgen uut
bygget vandkraft nok for at kunne bygge endnu en
stor Tysslandovn. Anlægget vil beskjæftige 30—40
mand. I spidsen for foretagendet staar direktør dr.
Andersen, driftsbestyrer Kjølberg og ingeniør Tyssland.
398
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
