Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidligere regnet man 300 kWh., hvilket er noget høit.
Strømpriser.
Tarifer.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT No, 32, 1928
dette en ganske stor rolle, idet det er de sraaa kon
sum som vanskeligst helt ut kan nyttiggjøres. Alle be
tingelser skulde saaledes være tilstede for almindelig
anvendelse av elektrisk varmtvandstilberedning, som
tiltrods herfor dog blir forholdsvis lite benyttet, naar
der bortsees fra den urationelle og uøkonomiske vand
opvarmning som foretas paa kokeplater. Dette gjælder
ved anvendelse av vippetarif. Hvor maalertarif benyt
tes byr den elektriske varmtvandstilberedning selvsagt
paa den samme fordel, men her vil man fortrinsvis
benytte varmtvandsbeholdere for større wattforbruk der
bør forsynes med temperaturregulator, der bryter strøm
men naar vandet kommer op i 90 C. Saadanne tem
peraturregulatorer bør forøvrig alle vandbeholdere for
synes med, da man derved undgaar at vandet i be
holderen blir staaende og koke. Tiltrods for de mange
og iøinefaldende fordele ved den elektriske varmtvands
tilberedning i særskilte beholdere er denne merkelig
nok endnu ikke særlig utbredt. Man vil derfor ved
almindelig indførelse herav kunne vente adskillig kon
sumøkning.
Ved en pris av 40 kr. pr. favn, som er prisen i
Oslo for tiden for 1 favn finhuggen kjøkkenved, blir
den tilsvarende strømpris 16 øre pr. kWh.
Hvor der er let adgang til vedbrændsel, som til
fældet er paa landsbygden paa Østlandet, regnes der
imidlertid ikke stort for den ved som brukes til kok
ning, og det er ikke meget man kan vente at faa for
strømmen der. Der er ogsaa et andet moment som i
denne forbindelse maa tas i betragtning, nemlig kjøk
kenopvarmningen. Paa landsbygden er kjøkkenet som
regel det mest benyttede rum, og maa holdes opvarmet
hele dagen igjennem i vinterhalvaaret. Dette sker ved
hjælp av vedkomfyren og den varme som trænges til
kokning faar man i saa tilfælde saa at si gratis. Paa
landsbygden paa Østlandet, hvor vinteren er streng,
og hvor der er let adgang til vedbrændsel, kan> man
derfor foreløbig ikke regne med nogen større mulighet
for almindelig indførelse av elektrisk kokning, bortset
fra den kokning som vippens indstilling for lysbehovet
tillåter. Derimot skulde det ikke være udelukket i stor
utstrækning at faa indført sommerkokning her, hvilket
allerede med held er gjort ved flere elektricitetsverken
Paa Vestlandet derimot og idet hele tat i strøk hvor
der er knap adgang til vedbrændsel, skulde imidlertid
muligheterne for indførelse av elektrisk kokning være
gode. Det samme gjælder for byernes vedkommende
og for de bymæssig bebyggede strøk paa landet. Strøm
prisen maa fastsættes under hensyntagen til forholdene
i hvert enkelt tilfælde. De priser som er nævnt angir
kun hvad der teoretisk kan betales i sammenligning
med andre opvarmningsmidler. Der er herunder ikke
tat hensyn til de med elektricitetens anvendelse för
bundne fordeler og besparelser, likesom heller ikke
utgifter til forrentning og avskrivning av de elektriske
apparater er tat i betragtning.
Hovedinteressen samler sig imidlertid om den elek
triske kokning. Denne frembyr, seet fra et elektricitets
verksstandpunkt, et ganske komplicert problem, eller
rettere en række forskjellige problemer. Men »elektrisk
kokning* menes her ikke et faatal abonnenters anven
delse av strømmen til dette øiemed, men den almin
delige indførelse av elektrisk kokning i husholdningerne,
og særlig hos smaa-abonnentérne, der jo utgjør det
store flertal.
Den første betingelse for indførelse av elektrisk
kokning er selvfølgelig at der haves tilstrækkelig kraft
disponibel, samt at denne kan sælges til en, med
andre opvarmningsmidler, konkurrancedygtig pris. De
opvarmningsmidler som i tilfælde kommer i betragt
ning er gas, koks og ved.
Likesaa vigtig som at strømprisen er konkurance
dygtig, er det imidlertid at tarifen er hensigtsmæssig.
Hermed menes at den uten restriktioner gjør elektri
citeten like let tilgjængelig for alle befolkningslag. Saa
længe elektriciteten hovedsakelig anvendtes til belys
ning maatte vippetarifen i saa henseende sies at være
ideel, og den har utvilsomt bidrat sterkt til at det
elektriske lys fik saa hurtig indpass overalt. Vi er imid
lertid kommet ind i en ny fase, nemlig kokningens elek
trificering, og nu melder ulemperne ved vippetariffen
sig, som hittil har været lite merkbare. Til elektrisk
belysning kræves der ikke noget absolut mindsteabonne
ment, man kan greie sig likesaavel med 200 og 300
watt som med 400 og 500 watt, der maa kun øko
nomiseres litt mere, og brukes litt mindre lamper.
Elektrisk kokning derimot er praktisk talt ikke mulig
uten et abonnement paa mindst 1000—1500 watt. Da
imidlertid kun de mere velstillede har raad til at binde
sig til et saa stort abonnement, vil det si det samme
som at de mindre økonomisk velstillede med den nu
værende vippetarif og de for tiden gjældende priser er
avskaaret fra anvendelse av elektrisk kokning. Trods
Med hensyn til ekvivalensen mellem gas og elek
tricitet er meningerne noget delte, hvilket vel tildels
kan skyldes at gassens varmeværdi er noget forskjellig.
Gasverkfolk mener i almindelighet at 1 m.3 gas av
varmeværdi 4500—4800 Kal. tilsvarer raindst 3 kWh.,
mens elektricitetsfolk regner at 1 m. 3 gas tilsvarer 2—
2.5 kWh. Indgaaende forsøk som nylig er foretat i
Sverige har git som resultat at 1 m. 3 gas tilsvarer
2.5 kWh. Man skulde derfor være paa den sikre side
naar man regner at 1 m. 3 gas tilsvarer 2,5 —3 kWh.,
og den elektriske strøm skulde saaledes i konkurrance
med gas til en pris av 18 øre pr. m. 3 kunne betales
med 6—7 øre pr. kWh.
Med hensyn til koks i komfyr kan man regne at
1 hl. koks tilsvarer 30 kWh., hvorefter der ved en
kokspris av kr. 2,40 pr. hl. skulde kunne betales 8 øre
pr. kWh.
Vedbrændsel er det som utover landet almindeligst
anvendes til kokning, og for dette er priserne saa
varierende at det er umulig at angi nogen bestemt til
svarende strømpris. I henhold til de sidste undersøkel
ser kan regnes at x favn skogsved tilsvarer 240 kWh.
402
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
