Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Organ for Utgiver:
E.T.T
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
NE: 32 OSLO 15. NOVEMBER 1928 41. AARG.
Indhold:
Konsumøkning
aarsmøte i Bergen 9. juni 1928.
Foredrag av ingeniør H. Grosch paa N.E.V.F.s
Norsk Elektroteknisk Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Kronfrinsensgath 19, Oslo
Utkommer 3 gange månedlig til en pris av kr. 10. oo halvårlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbånd kr. 13.oo halvårlig
Betalingen erlegges forskudsvis Abonnementet er bindende, inntil opsigelse skjer. Annonsepris Pr. enhelsrute55 mm. bred, 35mm
høi; Iste side av omslaget kr. 12.oo, øvrige sider av omslaget og innvendig kr. 6.oo—2.50 efter annonsens størrelse, plass og antall ganger
Konsumøkning. Av ing. H. Grosch. — Buchholzrelæet ved kortslutninger. — Beskyttelsesanordninger i samkjørende net. — Refe
rat fra Norsk Elektroteknisk Komites hovedforsamling. — Lysutstilling i Stockholm. — Koncessionslovenes revision. — En ny
og bemerkelsesværdig damkonstruktion kommet til utførelse i De Forenede Stater. — Paris’ første automatiske telefoncentral sat i
drift. — N. E.V. F. (Glansgarninstallationer. Tillægsfortegnelse over approbert materiel.) — N. E. F. — Kobber- og olje-notering.
ter. Dette er imidlertid bare av interesse for byelek
tricitetsverker og synderlige energimængder kan der
ikke i noget tilfælde bli tale om.
Elektricitetsverkerne har hittil været vant til at faa
avsat al den kraft de har kunnet producere, og har
derfor ikke behøvet at ofre selve strømsalget nogen
synderlig opmerksomhet. Dette forhold har imidlertid
nu forandret sig, og mange verker er for tiden i den
situation, at de disponerer over mere kraft end de
kan sælge, enten leiet kraft eller kraft fra egne anlæg,
og herfor gjælder det at finde nye avsætningsomraa
der, at skape øket behov.
Det største og vigtigste omraade staar endnu til
bake, og det er husholdningerne. Man har regnet med,
at der til det borgerlige behov her i landet med tiden
skulde trænges mellem 700 og 1000 watt pr. indbyg
ger. Forbruket idag utgjør imidlertid kun ca. 140 watt
saa der skulde her fremdeles være meget store avsæt
ningsmuligheter. De væsentligste øiemed hvortil elek
triciteten kommer til anvendelse i husholdningerne er
til lys, kokning og varmtvandstilberedning, samt op
varmning. Lysbehovet kan man stort set gaa ut fra
er dækket. Den opgave som föreligger for belysnings
vedkommende er ikke at skaffe mere lys, men at sørge
for en rigtig anvendelse av det. Elektrisk opvarmning
kan det foreløbig ikke være tale om at indføre i nogen
utstrækning, baade paa grund av at den falder for
kostbar i forhold til andre opvarmningsmidler, og fordi
ledningsnettene ikke er tilstrækkelige for overføring av
de store energimængder som vilde utkræves. Elektrisk
kokning og varmtvandstilberedning er imidlertid et felt
hvor der er muligheter for avsætning av betydelige
energimængder, og dette omraade bør derfor de verker
som sitter inde med udisponert kraft rette sin opmerk
somhet mot, saa meget mere som de herved løser en
av sine største og vigtigste opgaver, hjemmenes elek
trificering.
Hvor er saa muligheterne for øket anvendelse av
den elektriske strøm at finde?
Industrien arbeider for tiden under vanskelige kaar
og kan ikke i nogen utstrækning ventes at ville gaa
til nyanskaffelser der kan bevirke noget synderlig øket
konsum, i ethvert fald ikke av døgnkraft. Derimot kan
det nok la sig gjøre at faa avsat endel spildkraft til
elektrothermiske o. 1. øiemed, som f. eks. damp- og
varmtvandsfremstilling, jernsmeltning, tørkeovne etc.
Der er saaledes i den senere tid installert endel elek
trodekjeleanlæg, der rigtignok ofte bekostes av verkerne
ved likvidering i strømavgiften. Strømprisen maa i saa
danne tilfælder desuten som regel sættes saa lav at den
ikke levner nogen synderlig fortjeneste. Ogsaa til ba
kerier skulde det være mulig at faa avsat endel kraft
til bakerovnsopvarmning, rigtignok ogsaa her kun
spildkraft.
Landbruket er heller ikke i den situation at man
der kan vente nogen synderlig konsumøkning. Jeg vil
dog nævne jordopvarmningen, som imidlertid endnu er
saa ny at man foreløbig ikke kan ha nogen bestemt
förmening om hvordan den kan komme til at utvikle
sig. Dog synes der her at være store muligheter.
Ogsaa her kan det forøvrig kun bli tale om raeget
billig spildkraft. Andre anvendelsesomraader i land
bruket er for konservering, som benyttes adskillig i
utlandet, samt varmtvandstilberedning for kreaturer.
Indførelse av elektrisk varmtvandstilberedning byr
hverken paa tekniske eller tarifmæssige vanskeligheter.
Varmtvandsbeholdere kan faaes i alle størrelser og for
wattforbruk, helt ned til 150 watt, og kan saaledes
anvendes av praktisk talt alle abonnenter, idet vippe
indstillingen i de aller fleste tilfælder vil være tilstræk
kelig. Den elektriske varmtvandstilberedning egner sig
ogsaa fortrinlig til utnyttelse av vippekonsumet, idet
varmt vand tiltrænges i enhver husholdning, og strøm
men, naar den ikke anvendes til andre øiemed, kan
slaaes over paa beholderen, der egsaa virker som en
varmeakkumulator. Særlig for smaa-abonnenter spiller
Paa belysningens omraade er der nok endnu avsæt
ningsmuligheter. Specielt gjælder dette vindues- og
reklaraebelysning, hvor hensigtsmæssige tariffer utvil
somt kan skaffe baade øket konsum og økede indtseg-
401
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
