Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 15. november 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 32, 1928
saa maa kobbertapene i kortslutningen først ha naadd
14000 kW før der föreligger en fare for utløsning. Med
io-dobbelt kortslutningsstrøm, som sikkert nok i de
færreste tilfælde blir naad ved store transformatoren
heter, altsaa 100-dobbelt kobbertap, tilsvarer dette et
kobbertap paa 140 kVA, altsaa omtrent en 20000 kVA
transformator.
med hensyn til overførelse av den mekaniske rystelse
ved kortslutning, til flottøren vist sig ubegrundet,
efteråt der var skaffet tilveie tilstrækkelig forsøks
materiale vedrørende dette punkt. Til gjengjæld er
der fremført flere nye betænkeligheter. Den nyeste av
disse er at transformatortanken ved kortslutning gjen
nem magnetiske utjevningsfænomener saramentrækkes
sterkt hvorved flottøren blir sat i virksomhet. Denne
indvending kan ogsaa betragtes som gjendrevet ved
de nævnte forsøk. Tilbake blir da endnu kun den
teori at der ved oljens opvarmning i kortslutning blir
fremkaldt en for utkobling tilstrækkelig sterk oljestrøm
ning til konservatoren. Disse paastande støtter sig i første
linje paa beregninger av Vidmar, hvorved oljehastig
heten i forbindelsesrøret mellem transformator og olje
konservator blir beregnet for kortslutningstilfælder, under
forutsætning av at den samlede tapsvarme i viklingen
øieblikkelig blir overført til oljen. Hvis man gaar ut
fra dette kommer man vistnok til en strømningshastig
het som for det meste langt overstiger den der er
nødvendig til at sætte Buchholzbeskyttelsen i funktion,
nemlig 80 cm./sek. Denne forutsætning træffer dog
ikke til. Under den korte tid for kortslutningen blir
nemlig næsten hele varmen magasinert i kobberet og
foreløbig kun en ringe del avgit til oljen.
Dette resultat viser at Buchholzapparatet med en 2"
rørtilknytning ubetinget er tilstrækkelig indtil 20000 kVA
for at forhindre unødige utkoblinger ved kortslutning,
men at der ved endnu større ydelse og io-dobbelt
kortslutningsstrøm, maa anvendes et apparat for 3"
rørtilknytning, som da vil være tilstrækkelig til en ydelse
paa 60000 kVA. Eller at man maatte vælge et appa
rat som først reagerer paa høiere strømningshastigheter
og derfor kan anvendes, tiltrods for det ringere tversnit.
Hvis altsaa rørtilknytningen mellem transformator
og konservator ikke er valgt for trang, kan feilutkob
ling av Buchholzbeskyttelsen ved sekundær kortslutning
ikke forekomme, derimot virker Buchholzbeskyttelsen
momentant naar transformatorviklingerne har antat
en utilladelig temperatur paa 150—i8o°C, hvorved
oljen i viklingen, og i nærheten av viklingen, fordamper,
I dette øieblik bevirker nemlig de til oljen over
førte kW ikke mere som i det tilfælde, hvor det dreier
sig om opvarmning alene, mindre end 1 cm. 3 for
trængning, men den gjennem fordampningsvarmen be
stemte oljedampmængde paa over 3000 cm. 3/sek., alt
saa et kvantum som med absolut sikkerhet er tilstræk
kelig til at bringe Buchholzbeskyttelsen til at funktio
nere. Om apparatets beskyttende værdi ved heftige kort
slutninger föreligger en række vidnesbyrd fra praksis.
Et nogenlunde overblik over størrelsen av den av
gitte varme til oljen kan man skaffe sig, naar man
sammenligner viklingens tidskonstant med den længst
mulige kortslutningstid. Tidskonstanten for opvarmning
av kobber bevæger sig, saavidt data föreligger i den tek
niske litteratur, for det meste omkring nogen hundrede
sekunder.
Karakteristisk for en kortslutningsutløsning ved
Buchholzrelæet er det faktum at der ikke förefinnes
nogen gas i apparatet og at der ikke indtrær nogen
varsling, ti de oljedamper som opstaar i viklingen er
jo kondensationsprodukter og ingen virkelige gasarter.
De blir kondensert i den omgivende kolde olje og
hvis nogen gasblærer skulde naa relæet vilde de i kort
tid bli kondensert paa væggen av dette.
Kurver der er optat paa transformatorer vedrørende
forløpet av temperaturen synes sogar at bevise at kon
stanten ligger væsentlig høiere og beløper sig til ad
skillige minutter. Hvis vi nu, for at holde os til den
ugunstigste værdi, sætter denne til 100 sek., saa vil
ved slutten av en kortslutningsperiode paa 20 sek.,
som det er let at regne ut, den til oljen avgitte varme
beløpe sig til ca. 17 pct. av den samlede tilførte
varme. Hvis man tilfører et hvilketsomhelst medium
med den specifike vegt y og den specifike varme O
og varmeutvidelseskoefficienten a en varmemængde paa
Mange driftsingeniører vil disse temperaturer paa
150—1800 forekomme for høie. Man maa imidlertid
betænke at det jo her ikke dreier sig om temperaturer
som blir staaende under drift, men om overbelastninger
der varer faa sekunder i hvilken tid isolationsmateri
alet ogsaa er istand til uten skade at utholde denne
høie termiske paakjending. At disse temperaturer ikke
blir permanente maa driftspersonalet sørge for ved nøi
agtig kontrol av belastningen, hvis man ikke, hvad der
i stationer uten betjening i hvert tilfælde er nødven
dig, anbringer teraperaturkontrolindretninger for oljen.
Disse byr dog seiv om de er indstillet paa 90 og ioou,
aldrig en virksom beskyttelse ved kortslutning, da oljetem
peraturen følger kobbertemperaturen altfor langsomt. Kob
bertemperaturen kan uten videre stige til flere hundrede
grader før temperaturvarsling indtrær. Heller ikke en al
mindelig overstrømsbeskyttelse er egnet til altid at koble
ut transformatoren i ret tid ved kortslutning, og aldrig
for tidlig, fordi den funktionerer efter et fast skema
og ifølge sin natur ikke kan ta hensyn til den fore
gaaende belastning, oljens beskaffenhet, viklingens tids-
IOOO • ct
i calori, saa vil dette medium utvide sig cm.
y • 6
hvis dets aggregattilstand ikke forandrer sig. Blir var
men optat av kobberet saa beløper dette tal sig til
57,5 • io^ 3 cm. 3 pr. cal., blir varmen derimot optat
av oljen, blir værdien 1950 • io^ 3 cm.3 pr. cal. og er
altsaa omkring 35 gange saa stor. Hvis vi overensstem
mende med den ovenanførte overslagsregning antar at
den til oljen i øieblikket for den høieste kobbertem
peratur avgivne varmemængde beløper sig til 20 pct. av
den samlede tilførte varmemængde og at 80 pct, blir
i kobberet, saa gir 1 cal. en fortrængning av oljen paa
(0,8 • 57,5 -j- 0,2 • 1950) 10- 3 = 454 • 10- 3 cm. 3 til
konservatoren, Hvert kW fortrænger altsaa som kortslut
nings-viklingstap 0,108 cm.3/sek. olje av transformator
tanken. Da ved den 2" type den fortrængning der er
nødvendig for utløsningen beløper sig til 1500 cm. 3/sek.
405
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
