Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 25. november 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Organ eor Utgiver:
E.T.T
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
N£: 33 OSLO 25. NOVEMBER 1928 41. AARG.
Indhold :
Vandkraft, dampkraft og tarifer.
Ved direktør Norberg Schulz.
Eksempelvis læses fra Amerika: *)
*) »The Suicide of the Horsshoe Fall< by John Lyell
Harper 1918.
‘) Samtnenlign prof. A. Watzinger, E.E.T. 1928, s. 231 m.v.
Norsk Elektroteknisk Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Norske Elektricitetsverkers Förening
Kronerinsensgate 19. Oslo
Utkommer 3 gange månedlig til en pris av kr. 10.00 halvårlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbånd kr. 18. 00 halvårlig
Betalingen erlegges forskudsvis. Abonnementet er bindende, inntil opsigelse skjer. Annonsepris Pr. enhetsrute 55 mm. bred, 35 mm
høi; Iste side av omslaget kr. 12.oo, øvrige sider av omslaget og innvendig kr. 6.OO—2.50 efter annonsens størrelse, plass og antall ganger
Vandkraft, dampkraft og tarifer. Av direktør Norberg Schulz. — I.E.C. (Referat fra Norsk Elektroteknisk Komites hovedforsam
ling. — Sokling av træmaster. Av ing. Hans Warloe. — Omkring kortslutningsmotorer. Av ing. J. Eckhoff. — Bøker og Tids
skrifter. — Kobber- og olje-notering.
Electrical World for 26. februar 1927 redegjør
side 441 for elektricitetsforsyningen av Pacifickysten.
Der findes neppe paa dette sted noget belastnings
centrum — sier Electr. World — hvor dampkraft ikke
kan producere elektriciteten billigere fra lokale anlæg
end den kan erholdes overført fra hydroelektriske kraft
stationer. Der blev iaar foreslaat en avgift av 50 cents
pr. kW pr. aar for vandkraftenergi i Oregon og
Washington — det gik ikke. Lakseelvenes interesser
og regjeringens restriktioner øker vandkraftenergiens
kostende i de vestlige stater mens større kraftenheter
og høiere nytteefifekter reduserer dampkraftenergiens
kostende. Et stort dampanlæg er under förberedelse
i Syd-Kalifornien. Det tør hænde at faa aar vil ændre
situationen saa dampkraften faar overtaket.
Forhaabningerne til vor vandkrafts vidunderlige
virkning paa landets økonomi og velfærd har været
— nær sagt — uten grænser. »De hvite kul« har
sat fantasien i bevægelse og forespeilet det herligste
Fata morgana av utvikling og teknisk fremgang.
Som alt andet er ogsaa de økonomiske og tekni
ske spørsmaal underkastet livets vekslende lov. Vi er
nu inde i en periode hvor tilbakeslaget slaar mange
lysende forhaabninger overende og bringer et puste
rum i vor stræben fremad.
Det er ganske interessant at se hvorledes specielle
forhold i forskjellige land danner grundlag for opinio
nen og farver opfatningen.
»Flying a banner with the slogan »Save Niagara»
many good citizens have expended a great deal of
energy in »Preserving the beauty of Niagara Fall’s«
either for aestestic enjoyment, or possibly from a desire
not to diminish the sale of coal, and have bent their
efforts toward the adoption of »donothing« tactics.«
Lignende opfatninger er gjort gjældende bl. a. i
The Journal of ihe American Institute of Electrical
Engineers, som i oktober spør om dampkraften er paa
vei til at fortrænge vandkraften for elektncitetsproduk
tionen paa Pacifickysten, hvor de »hvite kul« er konge.
Den billige olje og 300 pct. forbedring av dampma
skineriets nytteeffekt har gjort dampkraft mere øko
nomisk, seiv i en vandkraftstat som Kalifornien. Bare
1/s av den anvendte elektriske energi er nu fremstillet
ved damp, mens vandkraften leverer resten — in
geniørerne forutsier imidlertid at forholdet snart blir
omvendt.
I Norge er bevægelsen ledet i molsat retning.
Spekulation i vandkraft og overdreven reklame for de
»hvite kul« har git elektricitetssakens utvikling en for
cert og samtidig noget skjev bane — forhaabentlig
bare i forbigaaende.
Konkurranceforholdet mellem vandkraft og damp
kraft er imidlertid ved ændrede arbeidsforhold og sti
gende arbeidsutgifter bragt i ny stilling. Vandkraften
er blit dyrere, mens varmekraften ved tekniske for
bedringer og fremskridt er blit billigere. Hvad vi
regnet med for et eller to decennier siden holder ikke
stik idag.**) Opfatningerne maa omlægges og saken
kræver ny orientering — eller ihvertfald klarhet over
stillingen som den nu er. Et bidrag hertil er hensig
ten med følgende linjer.
Vandkraftmotorernes nytteeffekt er allerede 85 —
90 pct. og kan vanskelig bli forbedret — og en serie
av aar med forholdsvis liten nedbør har øket interes
sen for dampkraft. Seiv ora dampkraftens overtak over
vandkraften er et spørsmaal som kan diskuteres saa
synes visse hensyn at peke paa en avgjort svingning
av pendelen til fordel for dampkraften.
• I samme nr. side 957 gis nogen meddelelser om
vandkraftutnyttelsen i Frankrike.
La os først iflæng gripe ut etpar billeder fra uten
verdenen — som enslags rettesnor til forstaaelse av
opfatningen i andre land.
Frankrike har vandkraft tilstrækkelig for produk
tion av den for landet nødvendige elektriske energi.
Alvorlige tiltak er gjort for at utnytte disse værdifulde
naturlige hjælpemidler, men uheldige omstændigheter
har vanskeliggjort utviklingen i de sidste aar, og fore-
415
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
