Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 25. november 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maks.belasln. ikW maalt ved under- 7 Energiforbruk i 1000 kWh. aarsindtæet
Ibveeere . . , fra egne kraftanlæg -f- letet kraft maalt rsrutto aarsinatægl
yBS stationerne 1 byen (distriktet) i understationerne
i byen Förverkets For byen Kn
(distriktet) hele kraft- (distriktet) mngs- (dist\ik. »alt rdistrikteA ningä’ (distrik- ‘ mllL belastn. kWh
alene levering alene tet) 1 alene °™reata‘ tet) kroner kr. kr.
3 4 5 6 7 8 !) 1Ö 11 12 13 U~
258 300 75 062 71 512 - 0,275 368 935 347 673 - 1,340 17,6 234 0,048
91 100 25 500 21 500 0,240 0,236 126 303 101029 1,180 1,110 5,502 216 0,0435
55 000 16 520 12 970 0,236 0,235 91 876 74 305 1,300 1,350 3,069 185 0,033
47 200 14 900 11 800 0,182 0,250 61 200 49 700 0,750 1,050 2,447 164 0,04
70 000 23 650 23 650 — 0,340 153 741 153 741 — 2,200 4,650 196 0,03
26 000 18 470 12 500 — 0,480 121 500 75 000 — 2,900 2,837 153 0,023
547 600 I 174102 153 932 0,280 923 555 801 448 — 1,460 36,105| 206 10,0392
nincrpr vicpr pn avpinrt til- nogen tusen aar. Hvad garanti har man for at det nu brukte
,mnger viser en a gju brændsei overbodet vil være nødvendig for at producere ener
[ied hvad man har vente Sig. gjen om n0gen hundrede aar? Menneskelig opfindelsesevne har
nye Og Utvidelse av gamle -,iHd vnprpf fornt for de menneskeliee krav. I atomets lilleput-
Tabel 1.
Antal ii
Elektricitets- Driftsaar ~’
verk 1 forsy
ningsom-
raadet
~1 2
Oslo .... 1926
Aker .... 1926
Drammen . 1625/26
indbyggere
Bergen. . . 1925/26 106 400
Trondhjem 1925/26 70 000
Stavanger , 1925/26 82 000
1928, No. 38
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
nogen tusen aar. Hvad garanti har man for at det nu brukte
brændsel overbodet vil være nødvendig for at producere ener
gien om nogen hundrede aar? Menneskelig opfindelsesevne har
altid været forut for de menneskelige krav. I atomets lilleput
univers ligger forhaabningerne nutildags om en ny epoke i
energikonlrollen,
liggende statistiske oplysninger viser en avgjort til
bakegang sammenlignet med hvad man har ventet sig.
Endskjønt utbygning av nye og utvidelse av gamle
kraftanlæg stadig har fortsat siden 1916, er for øie
blikket de fleste nye objekter utsat paa ubestemt tid.
Denne stagnation skyldes ikke at behovet for ny energi
avtar forbruket stiger stadig. I de sidste aar viser
der sig imidlertid tendens til dækning av behovet ved
dampkraft istedenfor ved vandkraft. Resultatet er at
3/4 av Frankrikes almindelige energiforbruk nu leveres
ved dampkraft.
Financielle vanskeligheter skal være hovedgrund til
dette forhold. Regjeringen har studert energitilgangen
omhyggelig og er kommet til det resultat at en syste
matisk nybygning skal søkes fremmet. Speciel lovgiv
ning er under förberedelse for tilveiebringelse av nød
vendige pengemidler.
For liden synes det mere værd overveielse naar man
bedømmer de økonomiske værdier at indta en praktisk hold
ning likeoverfor vandkraftens utvikling end at gaa frem under
et almindelig kamprop med blind anlagelse av uoverveiede fak
torer og betat av det faldende vands rosenrøde taakeslør.s
I Norge er al elektricitetsforsyning omtrent ude
lukkende drevet fra vandkraftanlæg. Der var ved slutten
av aaret 1927 igång maskineri for ialt 1 979086 kW
for elektricitetsproduktionen foruten 20992 kW
ombord i skibe herav var bare en meget liten del
varmekraftmaskineri.
Spørsmaalet om varmekraftens konkurranceevne med
vandkraften maa hos os sees under en anden syns
vinkel end i utlandet ogsaa fordi vandkraften er
landets naturlige energikildg mens olje og kul maa
iraporteres.
I Electrical World for g. april 1927 leveres over
sigt over aDrømme og fakta i vandkraftutviklingena..
Publikums opinion forestiller sig vandkraft som særlig
billig og man tror at den kan overføres med smaa
omkostninger over store avstande. Selv inden branchen
er det faa sorn forstaar de nuværende økonomiske
vanskelige forhold for vandkraftens utvikling eller som
har en klar opfatning av utgifterne ved overføring av
energien paa lang avstand. De betydelige forbedringer
som er gjort i varmekraftanlæggenes økonomi har med
ført saadanne besparelser at bare faa vandkræfter kan
bli utnyttet paa konkurrancedygtig basis dollarfor
skjellen til fordel for varmekraft vokser aarlig baade
som følge av billigere dampkraft og som følge av at
arbeidsutgifter, materialkostende og grundværdier stadig
stiger i pris ved vandkraftanlæggene.
Paa den anden side er vandkraften hos os av av
gjørende betydning for utvikling av hjemlig storindustri
efter international maalestok. Den senere tid har gjort
vor vandkrafts konkurrancedygtighet for den inter
nationale storindustris bruk noget mindre sikker end
den tidligere har været.
For at skaffe oversigt over vor borgerlige eléktri
citetsforsynings stilling i økonomisk henseende relativt
til elektricitetsforsyningen i utlandet hvor varme
kraft hovedsakelig anvendes er i tabel 1 sammen
stillet opgaver hentet fra 5 av Norges største byer,
samt fra landets største herred Aker. Tabel 1
opgir: Indbyggerantal, maksimalbelastning, energifor
bruk, samlet aarsindtægt, samlede aarsutgifter, over
skud og bokført kapital.*) Aarsutgifterne er tildels
Efteråt ha meddelt enkelte tal til belysning av
dampmaskineriets nye utvikling disse tal skal jeg
senere komme tilbake til uttaler bladet omtrent
følgende:
•) Det bemerkes at forskjel i maalested, delvis levering
utenfor vedkommende by (forsyningsdistrikl), avvikelser i bok
førsel, nødvendige skjønsmæssige antagelser o. s. v., bevirker
endel usikkerhet i talopgaverne. Denne antas dog ikke at være
av saadan størrelse at den vil ha nævneværdig betydning for
denne utrednings øiemed.
»Det er sagt ut fra standpunktet om beväring av de
naturlige hjselpemidler at al vandkraft bør utnyttes. Denne
stadig gjentatte paastand maa sandsynligvis bli forkastet
fremsat som den er uten omhyggelig undersøkelse. Verdens
nuværende kulbeholdning vil vare i endnu 600 aar eller kanske
416
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
