Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 5. december 1928 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
km == bJ\ (10
B — 1 naar €{ — 0,01
» = 0,71 » » = 0,02
» = 0,58 » » = 0,04
» = 0,5 » » = 0,06
» = 0,44 » » — 0,08
» = 0,4 » » = 0,10
» = o,3 » » = 0,20
„ 1400 o, x 6 .
B= —— (?r°>4 =—— (9
8760 1 e°>4
hvorav følger at:
Tabel 5.
EIu — 1400 e°P (8
*) Se Norberg Schulz, T.U. 1915 s. 506, ETT 1916 s. 77,
ligning 9. ETZ 1916 s, 401.
1928, No. 34
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Bestemmer man den gjennemsnitlige karakteristik
for verkerne i tabel 1 under anvendelse av kolonnerne
13 og 14 saa faar man;
Denne karakteristik er imidlertid bygget paa aars
indtægten pr. kW maksimalbelastning for verkernes
hele levering — indenfor og utenfor by- resp. distrikts
grænserne. Der blir ogsaa senere ønskelig at arbeide
med driftsforholdene inden by- resp. distriktsgrænserne
alene. De tilsvarende talopgaver er saramenstillet i
tabel 4.
Kolonnerne 5 og 6 i tabel 4 gir den i fig. 3
optegnede karakteristik. Den optrukne linje svarer til
ligning 8.
Grafisk er tabel 5 gjengit i fig. 4. Det er av interesse
at iagtta at forskjellen mellem vandkraft og dampkraft
— under forutsætning av det kostende hvormed der
her er regnet — ikke er særlig stor, Indtægten pr.
solgt kWh er høiere end produktionsprisen pr. fordelt
kWh saalænge aarsbelastningsfaktoren er lavere end hen
imot 0,6. Høiere op skulde det derfor ikke lønne sig at
søke aarsbelastningsfaktoren bragt saalænge »karakte
ristiken« (kfr. lign. 8) ikke væsentlig forandrer sig.
Imidlertid er det derfor ikke sikkert — ja mulig
vis neppe sandsynlig — at en høiere gjennemsnits
salgspris vil være økonomisk — konsumet avtar nemlig
meget hurtig med stigende pris, idet avsætningsmulig
heterne da begrænser sig seiv.
Forfatteren herav har tidligere studert avhængig
heten mellem energiprisen og energiforbruket. Denne
avhængighet blev fundet i grove træk at kunne de
monstreres ved en »forbrukskurve«*) som tilnærmet kan
uttrykkes ved den empiriske ligning:
Anvender rnan i ligningerne 6 og 7 de samme
værdier for P00 , Pd, pog pd som tidligere (kfr.
tabel 1 m. v.) faar man de i tabel 5 opgitte selv
kostende pr. producert resp. fordelt kWh. Til sam
menligning er tilføiet den indtægt pr. fordelt kWh
som svarer til aarsbelastningsfaktoren beregnet efter
Fig- 3-
Av ligning 8 faar man efter ligning 5:
Fig. 4
428
B
Selvkostende for
vandkraft
Selvkostende for
dampkraft
Beregnet indt.
pr. ford. kWh
(efter lign. 9)
kr.
producert
kr.
fordelt
kr.
producert
kr.
fordelt
kr.
1,0 0,0125 0,0235 0,0190 0,030 0,010
0,8 0,0157 0,0292 0,0210 0,034 0,018
0,6 0,0210 0,0390 0,0235 0,041 0,037
0,4 0,0315 0,0580 0,0290 0,056 0,100
0,3 0,0420 0,0780 0,0345 0,070 0,200
0,2 0,0630 0,1170 0,0455 0,100 0,575
/fr 300
2M
X S/i7yasty<?s*
/OP
k-
0 <%ø/ 6>o<? 4øj 4*4- 40* 406
Ar.
Ar. o,2ö\ r
0,/8 \
0/6 U
4* V
**
0/0 r\ -r
\
tøs V
0,06 fy—
004 sx|\-
0,02 ;—-
0 0,/ 02 ØJ Q4 00 0,6 07 00 00 7,0
£
Fig. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
